Identitet og personlighedsforstyrrelse – hvad betyder identitet for trivsel og psykosocial funktion?

Oplægget sætter fokus på, hvordan identitetsproblemer kan forstås som en central faktor for psykosocial funktion, trivsel og forandringsprocesser i psykoterapi.

Der vil blive præsenteret forskningsresultater, som blandt andet belyser:
– Hvordan screening for identitetsproblemer kan bidrage til at skelne personlighedsforstyrrelse fra anden psykopatologi
– Hvilken rolle identitetsproblemer spiller for psykosocial funktion hos personer med og uden personlighedsforstyrrelse
– Hvordan identitetsproblemer påvirker psykoterapi og muligheden for terapeutisk forandring

Der vil være mulighed for diskussion og spørgsmål undervejs.

Målgrupper: Psykologer, psykiatere, forskere og andre fagprofessionelle med interesse for personlighedsforstyrrelse og generel psykopatologi.

Oplægsholder: Lennart Kiel, PhD, autoriseret psykolog og adjunkt ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.

Dato og tid: 27.11.2025 kl. 15.30 – 16.30.
Tilmelding: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding er til vores email iptp.dk@gmail.com eller via hjemmesiden www.iptp.dk
Deadline for tilmelding er d. 20.11. Deltagere vil herefter få tilsendt link.

Tilmelding