Hent nyhedsbrevet i pdf-format juli2021

Nyhedsbrev nr. 62

Orientering fra formand og næstformand

Lad os starte med en meget glædelig nyhed: Bestyrelsesmedlem Bo Bach er efter ansøgning blevet indstillet til at modtage American Psychological Foundation’s 2021 ”Theodore Millon Grant in Personality Psychology” med en donation på 4.850 USD til sit forskningsprojekt om psykiatrisk klassifikation af personlighedsforstyrrelser efter ICD 11. Bevillingen gives, helt i “Millons ånd”, til:“an outstanding psychologist engaged in advancing the science of personality psychology, including areas of personality theory, personality disorders, and personality assessment”. Bo Bach skulle modtage bevillingen ved en ceremoni i USA, men pga. COVID-19 vil det foregå virtuelt. Bo kommer med tildelingen ind i en imponerende række af internationalt kendte forskere i personlighedspatologi, som siden 2004 har modtaget bevillinger, bl.a. Christopher Hopwood, Steven Huprich, Mark Lenzenweger, Aaron Pincus, Bob Krueger og Drew Westen. En kæmpe lykønskning fra bestyrelsen til Bo med denne internationale anerkendelse! Og, tør vi tilføje, endnu et eksempel på hvordan Danmark formår at være blandt de førende inden for forskning i personlighedspatologi.

Bo er også gået i front med at arrangere et nyt nordisk forskningsmøde 3. december 2021 om den alternative model i DSM-5. På dette forskningsmøde vil der primært være fokus på den kliniske anvendelighed af modellen (se annoncering andets steds i newsletter). Seminaret vil, i lighed med det første vi gennemførte i 2018, blive afholdt i Slagelse.

Maria Meisner forsvarede den 25. maj med succes sin ph.d.-afhandling: Borderline conditions – a Psychopathological study. Vi er nu omsider klar til, at afholde seminaret om grænsepsykoser, som oprindelig havde mange tilmeldte i april 2020, men som desværre måtte aflyses pga. covid-19. Det endelige program er ikke færdigt, men bemærk datoen: d. 29.4. på Kosmopol i København.

Det 6. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser har også været udskudt, men vil nu blive gennemført i efteråret 2022. Vi arbejder på, at det bliver et 2 dages seminar som internat og med udenlandske workshops. Fokus er på ICD-11, 1. dagen om klassifikation og 2. dagen om behandling.

Den 17. ISSPD kongres tilstunder også i skrivende stund. Oprindeligt var den planlagt til at blive afviklet fysisk i Oslo, Norge. Men, grundet COVID-19 har man ikke turdet satse på stort nok fremmøde, hvorfor kongressen nu er blevet virtuel. Dog har den lokale norske komite valgt at udbyde et arrangement i Oslo, hvor også danskere er meget velkommen (https://oslo-universitetssykehus.no/fag-og-forskning/nasjonale-og-regionale-tjenester/nasjonal-kompetansetjeneste-for-personlighetspsykiatri-napp/isspd2021-nordisk-node). Man har således som dansker mulighed for såvel virtuel som fysisk deltagelse (man kan se den i plenum i Oslo). Kongressens tema er ”kaleidoscope perspectives” hvormed man ønsker at signalere bredden ikke bare indenfor feltet personlighedsforstyrrelser, men også områdets sammenhæng med andre betydningsfulde genstandsfelter (se mere om program på http://www.isspd.com/isspd-2021-congress-kaleidoscope-perspectives). 

Erik Simonsen & Mickey Kongerslev

 

Nordisk møde om Den Alternative DSM-5 Model for Personlighedsforstyrrelser - II

”Klinisk anvendelighed”

Fredag den 3. december 2021 kl. 9.00 til 16:00

Psykiatrisygehuset, Auditoriet, Fællevej 6, 4200 Slagelse

Arrangeret af Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser og Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP)

Abstract

På dette 2. Nordiske Møde for den Alternative DSM-5 Model for Personlighedsforstyrrelser (AMPD) skal vi komme mere i dybden med alt det, vi tog hul på ved vores første møde tilbage i januar 2016. Temaet denne gang er ”Klinisk anvendelighed” (Clinical Utility), hvilket vi vil belyse gennem oplæg og diskussion. Der er mulighed for at komme ind på klinisk anvendelighed i forhold til bl.a. kontinuitet mellem PF typer (SCID-5-PD) og personlighedsfunktion (SCID-AMPD I), ”borderline conditions” (borderline og skizotypy), kompleks PTSD, narcissisme, ADHD, inter-rater reliabilitet, klinikeres oplevelse af AMPD’s anvendelighed og personlighedstræk profiler. Indledningsvis vil der blive samlet op på de seneste 10 års AMPD litteratur (2012-2022) ift. klinisk anvendelighed, og afslutningsvis vil vi drøfte fremtiden fra AMPD til ICD-11. Det endelige indhold afhænger af hvem af inviterede oplægsholdere, der kan deltage.

Arrangementet sluttes af med mulighed for socialt samvær og fælles middag.

Tilmelding senest mandag 1. november 2021 til Bo Bach: bbpn@regionsjaelland.dk. 

Deltagelse er gratis.

Program

09:00 – 09:15 Velkomst og introduktion

09:15 – 09:45 10-års litteraturstatus på AMPD modellen ift. klinisk anvendelighed

09:45 – 10.00 SNAK OG FORMIDDAGSKAFFE

10:00 – 10:30 Oplæg 1

10:30 – 11:00 Oplæg 2

11:00 – 11:15 PAUSE OG SNAK

11:15 – 11:45 Oplæg 3

11:45 – 12:15 Oplæg 4

12:15 – 12:45 FROKOSTPAUSE OG SNAK

12:45 – 13:15 Oplæg 5

13:15 – 13:45 Oplæg 6

13:45 – 14:00 PAUSE OG SNAK

14:00 – 14:30 Oplæg 7

14:30 – 15:00 Oplæg 8

15:00 – 15:15 EFTERMIDDAGSKAFFE

15:15 – 15:45 DISKUSSION: Klassifikation i fremtiden – Fra AMPD til ICD-11

15:45 – 16:00 Opsamling og afslutning.

- Herefter afgang til fælles middag og videre snak for dem der har mulighed -

Mere detaljeret og opdateret information følger, se hjemmesiden.

 

Highly recommended

I det følgende bringes en kort gennemgang af aktuelle udgivelser, der vedrører personlighedsforstyrrelser, hvad angår klassifikation, assessment og behandling. Vi tilstræber som sædvanligt at udvælge noget af det nyeste stof med relevans for danske professionelle inden for feltet og med vægt på forskellige forståelsesrammer og områder. 

ICD-11 Personlighedsforstyrrelse: Fremspirende redskaber og anvendelsesmuligheder

Som noget ganske væsentligt for det danske sundhedsvæsen, sker der gradvist nye fremskridt ift. ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelser. Disse nye studier og redskaber kunne gå hen at få betydning for dansk praksis, når vi inden så længe skal til at tage dette nye system i brug. 

Et kombineret batteri af skaler til både ICD-11 sværhedsgrad og træk

Clark, L. A., Corona-Espinosa, A., Khoo, S., Kotelnikova, Y., Levin-Aspenson, H. F., Serapio-Garcia, G., & Watson, D. (2021). Preliminary Scales for ICD-11 Personality Disorder: Self and Interpersonal Dysfunction plus Five Personality Disorder Trait Domains. Frontiers in Psychology. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2021.668724 

Med denne artikel præsenteres en indledende udgave af nye skaler til ICD-11 klassifikation af både sværhedsgrad og personlighedstræk, som er udviklet i regi af Center for Advanced Measurement of Personality and Psychopathology v. University of Notre Dame. Sammen med sin husbond David Watson, har Lee Anna Clark bidraget substantielt til dette felt gennem en række årtier. Allerede tilbage i 1970erne var Clark i kontakt med nogle af de folk, der senere udgjorde WHO’s arbejdsgruppe for personlighedsforstyrrelser. I den allerseneste fase forinden lanceringen af ICD-11, var det Lee Anna Clark, der sammen med Michael B. First færdiggjorde de diagnostiske guidelines for personlighedsforstyrrelse i tæt diplomatisk dialog med repræsentanter fra ISSPD, NASSPD og ESSPD – herunder bl.a. Steve Huprich, Carla Sharp og Martin Bohus. For at gøre en lang historie kort, har Lee Anna Clark og hendes forskningsgruppe nu også lanceret nogle præliminære skalaer, der på psykometrisk forsvarlig vis måler den pågældende ICD-11 sværhedsgrad samt træk-domæner i en og samme omgang. Der er tale om et selv-rapporteringsinstrument på i alt 300 items, hvoraf 65 items specifikt dækker self- and interpersonal functioning, mens 181 specifikt dækker træk-domæner og -facetter. Det lader dog til, at denne præliminære status af Clarks batteri lægger op til nogle forbedringer, herunder bl.a. reduktion i antal items.

Beskrivelse og måling af ICD-11 sværhedsgrad baseret på vurdering af 14 temaer

Bach, B., Brown, T. A., Mulder, R. T., Newton‐Howes, G., Simonsen, E., & Sellbom, M. (2021). Development and initial evaluation of the ICD‐11 personality disorder severity scale: PDS‐ICD‐11. Personality and Mental Health, pmh.1510. https://doi.org/10.1002/pmh.1510 

Som resultat af et samarbejde mellem Danmark og New Zealand, har Personality Disorder Severity – ICD-11 (PDS-ICD-11) nu set dagens lys. PDS-ICD-11 er et overskueligt selv-rapport instrument, der er designet ud fra de komponenter der indgår i ICD-11 guidelines for vurdering af personlighedsforstyrrelse. Dette indledende studie peger på, at PDS-ICD-11 efter alt at dømme har lovende kvaliteter og psykometriske egenskaber. Som forventet er der bl.a. en del overlap med det veletablerede LPFS-BF, og instrumentet viser sig at være egnet til at skelne mellem patienter med og uden personlighedsforstyrrelser. Instrumentet er frit tilgængeligt og kan hentes gratis ved Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser. I skrivende stund er PDS-ICD-11 ved at blive tilpasset til et nyt format baseret på kliniker-rapportering. 

ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse set gennem MBT-briller

Rishede, M. Z., Juul, S., Bo, S., Gondan, M., Bjerrum Møller, S., & Simonsen, S. (2021). Personality Functioning and Mentalizing in Patients With Subthreshold or Diagnosed Borderline Personality Disorder: Implications for ICD-11. Frontiers in Psychiatry, 12(March), 1–10. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.634332 

I dette danske studie fandt man en betydelig sammenhæng mellem generel personlighedsdysfunktion ad modum ICD-11 og sværhedsgrad af borderline personlighedsforstyrrelse. På en interessant og brugbar måde uddyber forfatterne dette fund, og kommer navnlig i dybden med mentalisering som noget kernecentralt for bestemmelse af både borderline og vurdering af personlighedens sværhedsgrad, jf. ICD-11. Der indgår således en brugbar tabel, der illustrerer, hvordan forskellige aspekter og poler af mentalisering er forbundet med ICD-11 sværhedsgrad af personlighedsforstyrrelse. 

Et scoping review over den kliniske anvendelighed af ICD-11 personlighedsforstyrrelser

Tracy, M., Tiliopoulos, N., Sharpe, L., & Bach, B. (2021). The clinical utility of the ICD-11 classification of personality disorders and related traits: A preliminary scoping review. Australian & New Zealand Journal of Psychiatry. https://doi.org/10.1177/00048674211025607 

Denne præliminære oversigtsartikel belyser aktuelle studier, der peger på den kliniske anvendelighed af ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse. Overordnet støtter de fleste studier den kliniske anvendelighed. Men studiet fremhæver dog vigtigheden af fortsat forskning, navnlig hvad angår anvendelighed af ICD-11 klassifikation for personlighedsforstyrrelse ift. kommunikation mellem klinikere og deres patienter, mellem klinikere og patienters pårørende, brugervenlighed, og gennemførlighed i klinisk praksis.

Bestræbelser på at identificere et ICD-11-kompatibelt patient-report outcome measure (PROM) til personlighedsforstyrrelse

Rupel, V. P., Jagger, B., Fialho, L. S., Chadderton, L.-M., Gintner, T., Arntz, A., Baltzersen, Å. L., Blazdell, J., Busschbach, J. Van, Cencelli, M., Chanen, A., Delvaux, C., Gorp, F. van, Langford, L., McKenna, B., Moran, P., Pacheco, K., Sharp, C., Wang, W., … Crawford, M. J. (2021). Standard set of patient   reported outcomes for personality disorder. Quality of Life Research. https://doi.org/10.1007/s11136-021-02870-w 

Denne artikel blev for nylig udgivet af en arbejdsgruppe, der havde til formål at identificere eller udviklet et standard instrument til patient-rapporteret outcome (PROM) for personlighedsforstyrrelse. Dette er en vigtig forudsætning for en mere ensrettet måling og behandlingsevaluering på tværs af diverse studier. Gruppen finder frem til enighed om at satse på indholdet i ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse. Dette afstedkommer, at der især lægges vægt på en kombination af LPFS-BF og WHODAS, som tilsammen dækker personlighedens funktionsniveau samt det generelle psykosociale funktionsniveau. Forfatterne vurderer, at et sådant instrument forventeligt vil kunne forbedre klinisk beslutningstagning samt sammenlignelighed på tværs af afdelinger og studier.

Skematerapi for kriminelle patienter med personlighedsforstyrrelser – en randomiseret kontrolleret undersøgelse

Bernstein, D. P., Keulen-de Vos, M., Clercx, M., de Vogel, V., Kersten, G. C. M., Lancel, M., Jonkers, P. P., Bogaerts, S., Slaats, M., Broers, N. J., Deenen, T. A. M., & Arntz, A. (2021). Schema therapy for violent PD offenders: a randomized clinical trial. Psychological Medicine, 1–15. https://doi.org/10.1017/S003329172100161 

Efter en længere periode med dvale i forskningen inden for skematerapi, er en retspsykiatrisk gruppe fra Maastricht, under ledelse af David P. Bernstein, nu nået i mål med deres RCT studie, hvor skematerapi sammenholdes med treatment-as-usual (TAU) på tværs af otte ”high security” hospitalsafsnit i Holland. I alt blev der inkluderet 103 mandlige kriminelle med antisocial, narcissistisk, borderline og paranoid personlighedsforstyrrelse. Patienterne blev tildelt et 3-års forløb med enten skematerapi eller TAU, og derefter vurderet hver 6. måned. Forløb i begge grupper resulterede i moderat til stor effekt. Sammenholdt med TAU viste skematerapi bedst effekt, hvad angår de primære outcome, som var rehabilitering samt symptomer på personlighedsforstyrrelse. Artiklen beskriver også en række andre positive fund, hvad angår sekundære outcome. Der er i det hele taget en vis optimisme, hvad angår behandling af disse ellers vanskelige patienter, som traditionelt har været betragtet som resistente.

Personlighedstilstande som et dynamisk organiserende framework for psykopatologi

Lazarus, A., & Rafaeli, E. (2021). Cohesive Personality States and their Inter-relationships as Organizing Concepts in Psychopathology. Journal of Abnormal Psychology. https://doi.org/10.31234/osf.io/9yqr6 

I denne artikel præsenteres en transdiagnostisk model, som er baseret på tilstands-baserede manifestationer of personlighedsdysfunktion (”modes”). Hvert mode kan typisk karakteriseres som noget, der har sin egen distinkte oplevelseskvaltiet eller motivation. Dette nye framework er i overensstemmelse med nyere dynamisk udvikling inden for forståelsen af personlighed og psykopatologi. Filosofiske, udviklingspsykopatologiske og psykoterapeutiske aspekter bliver grundigt behandlet, navnlig i relation til skematerapi, som udgør det oprindelige framework som mode-systemet udspringer af.

Identitetsforstyrrelsens fænomenologi

Jørgensen, C. R., & Bøye, R. (2021). How Does It Feel to Have a Disturbed Identity? The Phenomenology of Identity Diffusion in Patients With Borderline Personality Disorder: A Qualitative Study. Journal of Personality Disorders, 1–30. https://doi.org/10.1521/pedi_2021_35_526 

I både borderline personlighedsforstyrrelse og ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse spiller identitet og forstyrrelse heraf en central rolle. Til gengæld er identitet og identitetsforstyrrelse ikke altid en særlig håndgribelig størrelse. Med dette værdifulde studie, har forfatterne på semistruktureret vis interviewet 16 kvindelige patienter diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse inklusiv identitetsproblemer. De forskellige måder at opleve identitetsforstyrrelse på kan klassificeres ud fra 1) disintegreret selvbillede, anvendelse af forskellige facader/masker for at stabilisere selvet, smertefulde følelser af at selvet er gået i stykker, indre tomhedsfølelse, manglende erkendelse af hvad han/hun egentlig ønsker, følelse af ikke at passe ind, stort behov for at få andres opmærksomhed for at stabilisere egen identitet, og anvendelse af sex til at distrahere selvet og regulere smertefulde selv-tilstande. Disse eksempler på identitetsforstyrrelse kan muligvis tænkes med ind i den regelmæssige kliniske udredning, hvor der ofte rejser sig spørgsmål hertil. 

Faderskabets betydning

Schoppe-Sullivan, S. J., & Fagan, J. (2020). The Evolution of Fathering Research in the 21st Century: Persistent Challenges, New Directions. Journal of Marriage and Family, 82(1), 175–197. https://doi.org/10.1111/jomf.12645 

I denne oversigtsartikel belyser forfatterne, hvordan faderskabet har fået mere opmærksomhed på tværs af en række forskningsområder. Faderskabet har i tiltagende grad fået mere fokus, men der er fortsat masser at indhente, hvad angår fædres væsentlige rolle for børns udvikling og trivsel, og hvilke konsekvenser fravær versus tilstedeværelse af en far har for barnets udvikling, trivsel og livsforløb. 

Bo Bach
Fornyelse af medlemskab/kontingent

Har du husket at betale kontingent for 2021? Hvis ikke, kan dette stadig nås. 

Årskontingentet er fortsat 400,00 kr. - halv pris for prægraduat-studerende.

Beløbet overføres til Danske Bank, reg.nr. 1551 kontonr. 0004639677 med tydelig angivelse af navn og evt. medlemsnummer. Husker du ikke medlemsnummer, kan dette oplyses ved henvendelse til iptp.dk@gmail.com

 

Referat fra ordinær generalforsamling

Mandag 19. april 2021 kl. 17.00

1. Valg af dirigent og referent

Jacob Sander blev valgt til dirigent, Simon Felding til referent.

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendes.

3. Bestyrelsens beretning om Instituttets virksomhed i det forløbne år, herunder evt. ad hoc udvalgs aktiviteter

Bestyrelsen afholdt 2 bestyrelsesmøder i 2020 med følgende fordeling af roller: Erik Simonsen fortsætter som formand, Mickey Kongerslev indtræder som næstformand, Tine Harpøth fortsætter som sekretær, og Bo Bach som redaktør af Newsletter.

2020 blev naturligvis et meget usædvanligt år for IPTP. Grundet COVID-19 måtte vi aflyse en række arrangementer, bl.a. seminaret om grænsepsykoser, et seminar med Mark Lenzenweger og fællesarrangement med Shelly McMain. Senere måtte vi også udskyde afholdelsen af det 6. nationale seminar. Bestyrelsen drøftede undervejs også muligheden for fremover at holde delvis virtuelle arrangementer. I juli 2020 udkom det sidste (60/20) trykte nummer af Newsletter. Denne beslutning var taget forud for COVID-19.

Der er ingen ad hoc udvalg.

4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse

Eneste indtægter er fra medlemskontingent. Vi havde udgift til kongrescenter ifm. aflysningen af seminar i april. Vi forventer at få refunderet udgiften til aflyst flybillet. 

Regnskabet blev godkendt. 

5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år, herunder godkendelse af evt. ad hoc udvalg

Vi prioriterer grænsepsykoseseminaret til næste forår/sent forår som det vigtigste arrangement.

Nordisk symposion om den alternative model; Kunne afholdes i efteråret 2021 med mulighed for kombineret virtuelt og fysisk fremmøde. 

Det nationale seminar efteråret 2022, henvendt især til klinikere. Foreløbigt tema: ICD-11, dimensionelle personlighedsmodel. Terapi til andre personlighedsforstyrrelser (ængstelig-evasiv, dyssocial). Differentialdiagnostik. Kompleks PTSD. Terapeut-effekter. 

Evt. et seminar om ICD-11 efter det nationale seminar.

6. Behandling af indkomne forslag

Ingen forslag.

7. Fastlæggelse af budget og kontingent

Budget for næste år godkendes; kontingent på 400 kr. bibeholdes – 200 kr. for prægraduat-studerende. 

8. Valg af bestyrelse samt suppleanter

På valg er Kraka Bjørnholm og suppleant Tine Harpøth. Begge genvælges.

9. Valg af revisor

Bodil Roved fortsætter med Ulrik Haahr som suppleant.

10. Valg af medlemmer til faste udvalg

”Young Scholars” udvalg består p.t. af Lea Steen Petersen og Simon Felding. 

11. Eventuelt

Med henblik på at udbrede kendskabet til Instituttet og psykiatrien, vil vi tage kontakt til PMS, FYP (yngre psykiatere), SDU psykologi, KU psykologi. 

Fotoalbum på flickr