Hent nyhedsbrevet i pdf-format januar2021

Nyhedsbrev nr. 61

Orientering fra formand og næstformand

Vi er stadig i stilstand i Instituttet med hensyn til vores arrangementer. Bestyrelsen har ikke været proaktiv, men vi overvejer nu mere seriøst at afholde seminarer og workshops virtuelt. Vi har håbet, at det ville gå over med COVID-19, så vi kunne begynde at holde møder igen i foråret 2021. Men ak, det ser tungt ud med at få infektionen til at gå væk her i vinter, og nok er vaccinen kommet, men der vil gå lang tid før en større immunitet vil være udviklet i befolkningen.

Vi har besluttet at udskyde det 6. nationale seminar til efteråret 2021 (evt. forår 2022), som allerede annonceret i Newsletter 60/20. Arrangementet om pårørendearbejde er lagt på køl, hvorimod vi vil prioritere at få gennemført seminaret om skizotypi og borderline, evt. virtuelt.

Her i december modtog vi den triste besked, at overlæge, dr. med. Morten Birket-Smith er afgået ved døden. Morten var næstformand i mere end 10 år fra IPTP’s stiftelse og frem til 10 års jubilæet i 1999. Morten var formand for organisationskomiteen for den første internationale kongres om personlighedsforstyrrelser afholdt i København i 1988. Mortens primære interesseområde var psykosomatik. Han skrev disputats i 1998 om somatiseringstilstande. Morten var visionær, tænkte stort og primus motor i at vi fik etableret et tæt samarbejde med Lundbeck Pharma, som gav økonomisk rygdækning til IPTP’s store internationale arrangementer, fx ”Scandinavian Symposium on Borderline” (Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum 379, Vol. 89, 1994) og ”International symposium on Psychopathy”, som i samarbejde med Millon blev publiceret som ”state of the art” i bogen ”Psychopathy: antisocial, criminal and violent behavior”, Guilford Press, 1998). 

Nyt om ICD-11
Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejdet med formanden for Dansk Psykiatrisk Selskabs diagnoseudvalg, professor René Ernst Nielsen, udarbejdet et kommissorium for oversættelse af ICD-11, kapitel 6 om de psykiske lidelser. Nævnte udgør projektledelsen som vil blive understøttet af en kernegruppe bestående af medlemmer fra Specialpsykologisk Diagnoseudvalg og diagnoseudvalget under Danske Psykiatrisk Selskabs voksen og børne- og ungdomspsykiatri. For hvert af hovedområderne vil der blive nedsat et udvalg bestående af 3-8 personer, der skal varetage oversættelsen. Hele oversættelsesfasen og tilbageoversættelse forventes afsluttet i 2023, hvorefter følger en høringsfase. E-læringsmateriale og undervisning vil efterfølgende foregå i regi af Danske Regioner.

ISSPD kongressen er fortsat planlagt til d. 13. til 15. oktober 2021 i Oslo, Norge. Temaet er ”Kaleidoscope Perspectives” for at fremhæve bredden i perspektiver på og behandling af personlighedsforstyrrelser. I tråd hermed er der inviteret prominente forskere ”uden for feltet” ind til at afholde keynotes så som Dan P McAdams og Pim Cuijpers. Videre vil Theresa Wilberg tale om ængstelig personlighedsforstyrrelse og Martin Bohus om DAT behandling ved komorbid PTSD og personlighedsforstyrrelse, samt én keynote om personlighedsforstyrrelse i ICD-11. Kongressen planlægges i et hybridformat, således at det tilstræbes at give mulighed for såvel fysisk fremmøde som online deltagelse, alt afhængig af COVID-situationen og folks ønsker. Programmet er nærmere beskrevet her: https://www.isspd2021.com 

ISSPD's hjemmeside har i mange år ikke været særligt opdateret, men i den seneste tid er ISSPD begyndt aktivt at profilere sig på sociale medier så som Facebook og Twitter. Der arbejdes også intenst på en opdatering af hjemmesiden (www.isspd.com), der forventes færdig i 2021, og som gør det lettere at følge med i ISSPD’s aktiviteter. Mickey Kongerslev er medlem af ISSPD’s bestyrelse.

ESSPD kongressen i 2020 måtte desværre udskydes på grund COVID-19.
Bo Bach følger Sebastian Simonsen som bestyrelsesmedlem i European Society for the Study of Personality Disorders (ESSPD). Bo er ansvarlig for selskabets website og er med i redaktionen af ESSPD Academy Newsletter. ESSPD er nu et videnskabeligt selskab med mange aktive medlemmer fra mange europæiske lande inklusive Østeuropa og Israel. Babette Renneberg fra Tyskland har overtaget posten som præsident efter Stephan Doering. Aktuelt forberedes en afholdelse af den udskudte kongres i Antwerpen, Belgien, som nu er planlagt til 10. til 12. oktober 2022 (fysisk, hybrid eller video). Et generelt fokusområde for ESSPD over de kommende år vil være europæisk migration til ICD-11. Der vil af bestyrelsen blive udarbejdet en artikel om, hvordan der i europæisk sammenhæng bliver taget hånd om den nye klassifikation af personlighedsforstyrrelser. ESSPD ønsker flere medlemmer under sektionen ”Young Researcher Forum”, hvilket man som danske ph.d.-studerende og postdoc bør være opmærksom på. Næste kliniske ESSPD workshop vil være til juni i Riga, hvor man vil have særlig fokus på MBT, skematerapi, DBT, overføringsfokuseret terapi og den nye ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelser.

Bo Bach har som vanligt udarbejdet en grundig liste over ”highly recommended” artikler og bøger, som vi opfordrer jer til at læse som inspiration til ny læsning.

Tilbage står at ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Vi vender tilbage med opdateringer, så snart vi har plan for det første arrangement, om det bliver fysisk møde eller virtuelt.

Erik Simonsen & Mickey Kongerslev

Highly recommended

I det følgende bringes en kort gennemgang af aktuelle udgivelser, der vedrører personlighedsforstyrrelser og behandling heraf. Vi tilstræber som sædvanligt at udvælge det nyeste stof med relevans for danske professionelle inden for feltet og med vægt på forskellige forståelsesrammer og områder. 

Denne gang er der atter fokus på borderline personlighedsforstyrrelse – som på flere måder har fået så meget opmærksomhed i både klinik og forskning, at den nærmest er blevet synonym med en personlighedsforstyrrelse. Dette er der sandsynligvis en god grund til, hvilket også fremgår af nogle af artiklerne, vi gennemgår i dette nummer. Udover artikler om borderline, anbefales nemlig også nye artikler om personlighedsfunktion i almindelighed, hvilket udgør kernen i både DSM-5’s alternative model for personlighedsforstyrrelser og ICD-11’s klassifikation af personlighedsforstyrrelse. Endelig anbefales også et helt nyt værk om mentaliseringsbaseret terapi.

 

Borderline

Borderline og dødelighed
I denne artikel er det forskere fra Risskov Psykiatrisk Hospital i Aarhus og Syddansk Universitet i Odense, der har lavet registerbaseret opfølgning af 10.545 førstegangsdiagnosticerede patienter med borderline i perioden 1995 til 2011. Der blev i alt registreret 547 dødsfald, hvilket er 8,3 gange som mange som almenbefolkningen. Den forhøjede dødelighed var særligt forbundet med flere indlæggelser og samtidig stofmisbrug. Forfatterne slår hermed fast, at borderline personlighedsforstyrrelse udgør en svær psykisk lidelse.

Kjær, J. N., Biskin, R., Vestergaard, C., & Munk-Jørgensen, P. (2020). All-Cause Mortality of Hospital-Treated Borderline Personality Disorder: A Nationwide Cohort Study. Journal of Personality Disorders, 34(6), 723–735. https://doi.org/10.1521/pedi_2018_32_403 

 

Borderline og velfærdsmæssige konsekvenser

I følgende registerbaserede studie undersøgte man uddannelses- og erhvervsaktivitet samt sundhedsudgifter hos patienter med tidligt diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse (n = 171), sammenholdt med en matchet kontrolgruppe (n = 677). Det viser sig, at borderline patienter i 20 års alderen har et signifikant lavere uddannelsesniveau og mere arbejdsløshed. Selv når der kontrolleres for forældres uddannelsesniveau, viser det sig, at borderline patienter har 22 gange større risiko for arbejdsløshed og næsten 15 gange større sandsynlighed for at få førtidspension. Herudover var der 8 gange så store sundhedsudgifter for denne gruppe. Dette underbygger, at borderline er en alvorlig psykisk lidelse, hvor der er særlig behov for uddannelsesstøtte og præventive indsatser. 

Hastrup, L. H., Jennum, P., Ibsen, R., Kjellberg, J., & Simonsen, E. (2020). Welfare consequences of early-onset Borderline Personality Disorder: a nationwide register-based case-control study. European Child & Adolescent Psychiatry. https://doi.org/10.1007/s00787-020-01683-5 


At være pårørende til en ung i behandling for borderline

I dette studie blandt 75 omsorgspersoner til unge i behandling for borderline fandt man, at sværhedsgraden af borderline ved begyndelsen af behandlingen var forbundet med større tilfredshed med den efterfølgende behandling. Derimod var sværhedsgraden af borderline ved afsluttet behandling forbundet med større oplevet byrde hos de pårørende. Det var generelt biologiske mødre, der oplevede størst byrde, men også størst tilfredsfred med behandlingen. Resultaterne peger på, at omsorgspersoner, og især mødre, til unge patienter med svær borderline, kunne have gavn af særlig støtte.

Jørgensen, M. S., Storebø, O. J., Poulsen, S., & Simonsen, E. (2020). Burden and Treatment Satisfaction among Caregivers of Adolescents with Borderline Personality Disorder. Family Process, famp.12593. https://doi.org/10.1111/famp.12593 

 

Videnskabeligt overblik over psykoterapi for unge med borderline

I denne lille oversigtsartikel pointerer forfatterne det tomrum, der hersker, hvad angår viden og klare retningslinjer for behandling af borderline hos unge. Herudfra opsummerer forfatterne centrale og nyere fund med særlig fokus på forfatternes eget arbejde med et mentaliseringsbaseret behandlingsprogram. Der tages særlig højde for udviklingspsykologiske aspekter hos de unge, som er nødvendige at designe behandlingen efter for at opnå god effekt.

Bo, S., Vilmar, J. W., Jensen, S. L., Jørgensen, M. S., Kongerslev, M., Lind, M., & Fonagy, P. (2021). What works for adolescents with borderline personality disorder: towards a developmentally informed understanding and structured treatment model. Current Opinion in Psychology, 37, 7–12. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2020.06.008

 

Borderline patienters problemer med aflæsning af ansigtsudtryk

Forskning viser, at personer med borderline ofte har problemer med at identificere betydningen af ansigtsudtryk hos andre mennesker. Det er dog ikke afklaret, hvorvidt denne vanskelighed udgør en central markør for psykopatologien ved borderline. I dette studie blandt 43 kvinder diagnosticeret med borderline, fandt forfatterne, at de borderline patienter der har største vanskeligheder med aflæsning af ansigtsudtryk også har størst grad af psykiske problemer. Eksempelvis var de mest forstyrrede borderline patienter også mest tilbøjelige til at mistolke ansigter som værende vrede, og var særligt hurtige til at registrere frygtsomme ansigtsudtryk fremfor glade ansigtsudtryk.

Vestergaard, M., Kongerslev, M. T., Thomsen, M. S., Mathiesen, B. B., Harmer, C. J., Simonsen, E., & Miskowiak, K. W. (2020). Women With Borderline Personality Disorder Show Reduced Identification of Emotional Facial Expressions and a Heightened Negativity Bias. Journal of Personality Disorders, 34(5), 677–698. https://doi.org/10.1521/pedi_2019_33_409

 

Effekt af gruppe-MBT for unge med borderline symptomer 

I dette RCT-studie undersøgte man effekten af gruppe mentaliseringsbaseret behandling (MBT-G) af 112 unge med borderline eller borderline symptomatologi. Patienterne blev randomiseret til enten MBT-G eller Treatment As Usual (TAU). MBT-G forløbet foregik over 1 år bestående af 3 introducerende psykoedukative sessioner, 37 ugentlige gruppesessioner, fem individuelle sessioner til case-formulering, seks gruppesessioner for pårørende. TAU inkluderede mindst 12 månedlige individuelle sessioner. Man fandt ingen indikation, at hverken MBT-G eller TAU var bedst, og der var generelt en lav grad af bedring hos patienterne. Det blev til gengæld konstateret, at problemer med frafald hos denne gruppe af patienter skal adresseres bedre.  

Beck, E., Bo, S., Jørgensen, M. S., Gondan, M., Poulsen, S., Storebø, O. J., Fjellerad Andersen, C., Folmo, E., Sharp, C., Pedersen, J., & Simonsen, E. (2020). Mentalization‐based treatment in groups for adolescents with borderline personality disorder: a randomized controlled trial. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 61(5), 594–604. https://doi.org/10.1111/jcpp.13152 

 

Er anvendelse af apps i behandling af borderline personlighedsforstyrrelse en god løsning?

På den følgende website kan du læse om et spændende projekt, hvor der arbejdes med brugbarheden af IT-teknologi (herunder apps) til selvmonitorering af humør, adfærd og mestringsstrategier i klinisk behandling af patienter med borderline. Indtil videre har det vist sig, at brugerne generelt er meget positive, og data giver et godt input til det terapeutiske forløb. Se: https://bpno.dk/gp/MTMyODD3mrgr1qg 

 

Antal borderline kriterier indikerer psykosocial funktionsnedsættelse hos unge

I dette studie undersøgte man faktorer, der bidrager til funktionsnedsættelse og ringe livskvalitet hos 499 unge med borderline, der har opsøgt ambulant psykiatrisk behandling. Man fandt, at antallet af opfyldte borderline kriterier var mest forbundet med nedsat funktionsniveau – og endda mere end effekten af en aktuel depressionsdiagnose. Forfatterne konkluderer, at ”dimensionelle” borderline egenskaber – herunder også diagnostisk subtærskel – har klinisk betydning for unge patienter – ikke mindst for social og erhvervsmæssig funktion og livskvalitet.

Thompson, K. N., Jackson, H., Cavelti, M., Betts, J., McCutcheon, L., Jovev, M., & Chanen, A. M. (2020). Number of Borderline Personality Disorder Criteria and Depression Predict Poor Functioning and Quality of Life in Outpatient Youth. Journal of Personality Disorders, 34(6), 785–798. https://doi.org/10.1521/pedi_2019_33_411

 

Er borderline overflødig i ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelser?

WHO har besluttet, at det i ICD-11 skal være muligt for klinikere at registrere et “borderline mønster” i tilfælde, hvor dette giver bedst mening. Dette borderline mønster kan således supplere den mere grundlæggende klassifikation af sværhedsgrad og personlighedstræk. I dette studie undersøges det, hvorvidt dette “borderline mønster” bidrager med værdifuld information. Blandt 606 psykiatriske patienter fandt man, at borderline symptomer var forbundet med større sværhedsgrad af personlighedspatologi og primært var forbundet med negativ affektivitet, dyssocialitet og mangelfuld hæmning. Forfatterne konkluderer, at en separat kode for “borderline mønster” tilsyneladende kun bidrager med minimal information. Dette hænger bl.a. sammen med, at borderline mønstrets egenskaber er godt repræsenteret inden for klassifikationen af sværhedsgrad såvel som trækdomæner, hvilket desuden giver en mere “fine-grained” beskrivelse af de egenskaber, der indgår i borderline mønstret.

Meget kunne altså tyde på, at vi så småt kan begynde at sætte lighedstegn – eller tilnærmelsesvis lighedstegn - mellem borderline og svær personlighedsforstyrrelse (eller moderat til svær personlighedsforstyrrelse). Eksempelvis har diagnoserne svær personlighedsforstyrrelse og borderline personlighedsforstyrrelse det til fælles, at de begge er heterogene diagnoser og udtrykker et niveau af sværhedsgrad, som indbefatter kompromitterede funktioner, hvad angår aspekter af selvet og relationer til andre. Dette falder desuden fint i tråd med, at borderline-betegnelsen traditionelt set udgør en metafor for sværhedsgrad og ikke en specifik type.

Mulder, R. T., Horwood, L. J., & Tyrer, P. (2020). The borderline pattern descriptor in the International Classification of Diseases, 11th Revision: A redundant addition to classification. Australian & New Zealand Journal of Psychiatry, 000486742095160. https://doi.org/10.1177/0004867420951608

 

ICD-11 og personlighedsfunktion

Betydningen af personlighedsfunktion for klinisk beslutningstagning og planlægning

I denne oversigtsartikel gennemgås aktuel litteratur og forskning vedrørende betydningen af personlighedsfunktionsniveau for behandlingsplanlægning og klinisk beslutningstagning. Oversigten er især forankret i fund fra DSM-5 Level of Personality Functioning Scale (LPFS) og Kernberg’s Level of Personality Organization, som i hovedtræk kan generaliseres til ICD-11 klassifikation af sværhedsgrad ved personlighedsforstyrrelse. Den overordnede sværhedsgrad af personlighedsforstyrrelse kan indikere risiko for negativt udfald af psykoterapi i almindelighed, risiko fra dropout, risiko for selvskade og vold, og risiko for dissociation eller psykotisk gennembrud. Herudover er sværhedsgraden også forbundet med behandlingsparathed, kohærens i narrativ identitet, mentaliseringsevne og epistemisk tillid. Eksempelvis kan sværhedsgrad af personlighedsforstyrrelse signalere behov for mere intensiv behandling – herunder hvor stærk alliancen bør være samt behov for at etablere epistemisk tillid. 

Bach, B., & Simonsen, S. (2021). How does level of personality functioning inform clinical management and treatment? Implications for ICD-11 classification of personality disorder severity. Current Opinion in Psychiatry, 34(1), 54–63. https://doi.org/10.1097/YCO.0000000000000658 

 

Endnu et instrument til måling af ICD-11 personlighedstræk

I dette studie fra Sydkorea udvikles et nyt selv-rapporterings-instrument til ICD-11 personlighedstræk: Personality Assessment Questionnaire for ICD-11 (PAQ-11). Der er tale om et kort spørgeskema på blot 17 items, som er baseret på udvalgte items fra Personality Assessment Schedule (PAS) oprindeligt udviklet af Peter Tyrer. PAQ-11 er nu blot én blandt flere nye instrumenter til beskrivelse af ICD-11 personlighedstræk. Dette vidner også om, at der ikke findes nogen sanktionerede instrumenter til ICD-11 diagnostiske vejledning. 

Kim, Y., Tyrer, P., & Hwang, S. (2020). Personality Assessment Questionnaire for ICD‐11 personality trait domains: Development and testing. Personality and Mental Health, pmh.1493. https://doi.org/10.1002/pmh.1493 

 

 

Aleksitymi og sværhedsgraden af ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

I dette studie blandt 56 patienter, der har været i ambulant behandling for ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse, undersøgte man betydningen af aleksitymi for sværhedsgraden af ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse. Man fandt, at aleksitymi generelt var forbundet med højere grad af personlighedsdysfuntion, selv når der kontrolleres for depression, symptomsværhedsgrad og kliniker-ratings af personlighedsforstyrrelse. Forfatterne foreslår, at aleksitymi tilsyneladende udgør en vigtig indikator for sværhedsgrad af personlighedsforstyrrelse – i det mindste hos denne patientgruppe. Dette stemmer desuden overens med, at aspekter af aleksitymi indgår i ICD-11’s retningslinjer for vurdering af sværhedsgrad for personlighedsforstyrrelse.

Simonsen, S., Eikenaes, I. U.-M., Bach, B., Kvarstein, E., Gondan, M., Møller, S. B., & Wilberg, T. (2020). Level of alexithymia as a measure of personality dysfunction in avoidant personality disorder. Nordic Journal of Psychiatry, 1–9. https://doi.org/10.1080/08039488.2020.1841290

 

Narrativ identitet og personlighedsforstyrrelse

I denne oversigtsartikel gennemgår forfatteren betydningen af identitet for personlighedsfunktion. Det fremhæves bl.a., at der inden for personlighedspsykologi findes en robust tilgang til at undersøge narrativ identitet, som i høj grad er blevet overset inden for mainstream forskning i personlighedsforstyrrelser. Denne artikel forsyner således læseren med et systematisk overblik over studier af, hvordan personer med personlighedsforstyrrelse konstruerer deres narrative identitet. Overordnet påpeger artiklen, at problemer med narrativ identitet hos individer med personlighedsforstyrrelse kan have afgørende betydning for vores konceptuelle forståelse af personlighedsforstyrrelse såvel som intervention.

Lind, M., Adler, J. M., & Clark, L. A. (2020). Narrative Identity and Personality Disorder: an Empirical and Conceptual Review. Current Psychiatry Reports, 22(12). https://doi.org/10.1007/s11920-020-01187-8 

 

Ny håndbog om mentaliseringsbaseret terapi

Som rosinen her i pølseenden er det en glæde at præsentere en nyligt udkommet håndbog om mentaliseringsbasert terapi (MBT) på norsk. Bogen fremhæver, at MBT ikke blot er relevant for borderline personlighedsforstyrrelse, men også andre lidelser, tilstande, situationer, forældre-barn-samspil, skoler, børneinstitutioner, HR og miljøterapi. Denne brede målgruppe indbefatter således, at MBT ofte er et teamarbejde, der inkluderer psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og miljøterapeuter. Forfatterne pointerer således, at bogen har relevans for en bred gruppe af professionelle, der arbejder i psykiatrien, på børneinstitutioner, med misbrugsbehandling, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Karterud, S., Folmo, E. J., & Kongerslev, M. T. (2020). Mentaliseringsbasert terapi (MBT) (1st ed.). Gyldendal.

Bo Bach

Webinar - ESSPD

I ESSPD forsøges der løbende med gratis webinarer – som man kan deltage på online: 

Her den 26. januar er der et webinar om aktiv dødshjælp (”euthanasia and assisted suicide”) hos patienter med personlighedsforstyrrelse: 

https://www.esspd.eu/webinars/?cn-reloaded=1:

The first ESSPD webinar is devoted to the widely unknown and controversial issue of medical assistance in dying. We will inform European specialists on this topic with a focus on patients with severe mental disorders in general and particularly personality disorders.

Experts from Italy, The Netherlands, Belgium, Norway and Germany will present background information, current data and clinical practice. A 45-minute panel and audience discussion will follow.

Attendance is free of charge but places are limited, so please register for the webinar now.

 

 

Ordinær generalforsamling

Mandag 19. april 2021 kl. 17.00

Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby

 

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Godkendelse af dagsorden

  3. Bestyrelsens beretning om Instituttets virksomhed i det forløbne år, herunder evt. ad hoc udvalgs aktiviteter

  4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse

  5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år, herunder godkendelse af evt. ad hoc udvalg

  6. Behandling af indkomne forslag

  7. Fastlæggelse af budget og kontingent

  8. Valg af bestyrelse samt suppleanter*

  9. Valg af revisor

  10. Valg af medlemmer til faste udvalg

  11. Eventuelt

*På valg er Kraka Bjørnholm samt suppl. Tine Harpøth – begge genopstiller.

Forslag til dagsorden ud over de faste punkter samt forslag til nye bestyrelsesmedlemmer skal være bestyrelsen i hænde inden 1. marts. Der vil ikke blive udsendt yderligere indkaldelse. 

Bestyrelsen

 

Fornyelse af medlemskab/kontingent

Det er tid til fornyelse af medlemskab for 2021. Årskontingentet er fortsat 400,00 kr. - halv pris for prægraduat-studerende.

Kontingent bedes indbetalt senest 1. april 2021.

Beløbet overføres til Danske Bank, reg.nr. 1551 kontonr. 0004639677 med tydelig angivelse af navn og evt. medlemsnummer. Husker du ikke medlemsnummer, kan dette oplyses ved henvendelse til iptp.dk@gmail.com. 

Dorit Mortensen

 

 

 

 

Fotoalbum på flickr