juli2005

Nyhedsbrev nr. 30

Orientering fra formanden

For første gang i Instituttets historie har bestyrelsen taget sig den frihed at sætte sig sammen over 2 dage for at drøfte vores virke og formuler visioner for fremtiden. Det foregik i smukke omgivelser på Sophienberg Slot ved Øresund, og ideerne til en styrkelse af Instituttet udeblev heller ikke. Der blev taget en række beslutninger: Vores hjemmeside vil blive forbedret og brugt mere aktivt, således at man hurtigt kan holde sig orienteret om kommende arrangementer (se andet steds i Newsletter). Ligeledes vil vi på hjemmesiden lave oversigter over vigtig litteratur om personlighedsforstyrrelser.. Beskrivelsen af personlighedstests vil blive reduceret, så den kun omhandler de tests, som aktivt er under forskningsmæssig udvikling i Instituttet. Vi vil også satse mere på boganmeldelser i Newsletter.

Bestyrelsen nedsatte et forskningsudvalg, som skal styrke forskningsinitiativer i institutregi (se andets steds i Newsletter). Bestyrelsen vil i højere grad manifestere sig i Danmark med sin ekspertise. I første omgang har vi besluttet at søge at lave statusartikler omkring personlighedsforstyrrelser til Ugeskrift for Læger og Psykolog Nyt. Vi besluttede også at afprøve en model, hvor vi til vores arrangementer ikke blot har en udenlandsk ekspert som underviser, men nu med to eksperter med kontrasterende eller meget uens syn på forskellige emner inden for diagnostik og psykoterapi.

Vi drøftede os, hvilke områder vi står mere svagt på inden for personlighedsforstyrrelser, og i den forbindelse besluttede vi at forsøge at opprioritere emner omkring comorbiditet. Det vil kræve, at vi i bestyrelsens egne rækker får medlemmer, der har særlig ekspertise inden for eksempelvis området personlighed-depression, personlighed-misbrug, personlighed-kriminalitet, personlighed-spiseforstyrrelser etc.

Seminaret var så udbytterigt, at bestyrelsen besluttede sig for at samles en gang årligt for på samme måde at gøre status og reformulere visionerne.

Vi havde håbet, at MCMI III nu kom i officiel udgave med mulighed for scoring på nettet eller ved pc, men forhandlingerne mellem Dansk Psykologisk Forlag og Pearson, som har copyright til testen, strandede. Testen foreligger således i første omgang kun til benyttelse ved håndscoring. Dette er et stort tilbageskridt – ja så langt et tilbageskridt, at vi skal helt tilbage til midten af 80’erne, hvor vi startede op med anvendelse af MCMI-testen ved brug af scoringskort! Bestyrelsen håber, at Dansk Psykologisk Forlag får succes med hurtigst muligt at få testen computeriseret. Millon har lovet at hjælpe til med at overbevise det engelske firma om nødvendigheden af at få en pc-/netbaseret udgave.

Som omtalt i sidste Newsletter har der været afholdt et møde i Washington vedrørende de dimensionelle modeller til diagnostik og klassifikation af personlighedsforstyrrelser. Foredragene foreligger nu i artikelform publiceret i Journal of Personality Disorders. Ønsker man en samlet oversigt over alternative dimensionelle modeller henvises til artiklen af Tom Widiger og Erik Simonsen: Alternative Dimensional Models of Personality Disorders: Finding a Common Ground. Journal of Personality Disorders 2005;19: 110-30.

Flere spændende arrangementer er i støbeskeen. Det ligger nu fast, at vi skal gense Michael Stone, som her til efteråret ved et endags seminar skal tale om ondskab (se separat annonce i dette Newsletter). Som mange vil vide, har Michael Stone som retspsykiater set og undersøgt mange af de mest voldelige kriminelle, herunder seriemordere, og på denne baggrund vil han konfabulere over, hvad ondskab er, og hvordan det opstår. Drew Westen fra University of Atlanta har med medarbejdere lanceret nye modeller til personlighedsvurdering (fx SWAP). Han har rod i den psykodynamiske tradition og har formået at indarbejde dele af den analytiske tænkning i den deskriptive psykopatologi. Dette har paralleller til Kernberg, Weinryb og andre, som forsøger at bygge bro mellem det teoretiske, det klassifikatoriske og det terapeutiske. Vi håber at kunne gennemføre et arrangement med Drew Westen i foråret 2006.

Som det vil være læseren bekendt, har Livesley udviklet instrumentet DAPP, som bestyrelsen nu har besluttet sig for at oversætte og validere på samme måde, som det er sket med MCMI og SNAP. Sebastian Simonsen og Erik Simonsen arbejder med testen. Når oversættelsen endeligt er på plads, vil medlemmerne blive orienteret om muligheden for at deltage i fælles afprøvning af instrumentet.

Til slut er der blot at sige god sommer til alle.

Erik Simonsen ( formand )

Årsberetning

Bestyrelsen konstituerede sig det forløbne år med Erik Simonsen som formand, Morten Kjølbye som næstformand og Birgit Bork Mathiesen som sekretær. Ulrik Haahr kasserer og redaktør af Newsletter. Der har været afholdt i alt 4 bestyrelsesmøder: 14.6., 13.9., 24.11. og 24.1. Ved årsskiftet havde Instituttet knapt 300 medlemmer.

Millon-seminar

Det første MIllon-seminar blev afholdt på Amtssygehuset Fjorden med ca. 25 deltagere. Desværre måtte Millon melde afbud, men seminaret blev alligevel en succes. Der er åbenlyst behov for, at medlemmer af Instituttet, der anvender MCMI i deres daglige virke til diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser, har dette forum, hvor man årligt mødes og udveksler erfaringer. Det blev aftalt, at seminaret holdes hvert år i august måned. Programmet skal indeholde en kombination af en udenlandsk gæst og en række danske foredragsholdere, som enten anvender MCMI-testen i deres klinik eller som led i forskningsprojekter. Gæsten i 2005 vil være Millons nære medarbejder Seth Grossman, University of Miami.

Millon-testen

Introduktions- og certificeringskurserne i MCMI har midlertidigt været stoppet, idet vi har afventet, at Dansk Psykologisk Forlag udgav MCMI-testen. Dette vil ske i løbet af 2005, og vi påregner herefter at genoptage intro- og certificeringskurserne, både i Øst- og Vestdanmark (hhv. ved Erik Simonsen og Ask Elklit). Desværre bliver testen i første omgang lanceret med håndscoring, men vi håber, at det hurtigt kan blive afløst af en webbaseret eller pc-baseret scoring, således som Dansk Psykologisk Forlag har tænkt sig det.

De dimensionelle modeller

Instituttet havde inviteret professor John Livesley, University of Vancouver til et 2-dages seminar i november måned, men arrangementet blev i Institut-regi aflyst på grund af for få tilmeldinger. Arrangementet blev dog gennemført i lokalt regi på Amtssygehuset Fjorden. Bestyrelsen arbejder videre med Livesleys instrument DAPP og besluttede at støtte udgivelsen af instrumentet økonomisk. Vi håber, at DAPP på sigt kan få en tilsvarende anvendelse som MCMI, idet det har mange fordele, bl.a. at det psykometrisk er mere enkelt konstrueret end MCMI, men også med flere skalaer, der beskriver klinisk relevante dimensioner. Vi vil forsøge at gennemføre et arrangement i Institut-regi med John Livesley på et senere tidspunkt.

Patricia Coughlin

Som ventet var der stor tilslutning til seminaret med Patricia Coughlin. Det er åbenlyst, at mange er medlemmer af Instituttet netop i kraft af, at vi tilbyder kurser i psykoterapi af personlighedsforstyrrelser. Patricia Coughlins model for dynamisk korttidsterapi er slået godt an i Danmark, og der er nu lokale supervisionsgrupper. Det blev aftalt, at Patricia Coughlin kom til Danmark ca. en gang årligt, og hvis hun overkommer det, vil vi også gerne i Instituttet arrangere seminar med hende. Anmeldelsen af seminaret forefindes i Newsletter 28/05 ved Tormod Storå.

ISSPD-kongresser

Enkelte danskere havde fundet vej til den europæiske ISSPD-kongres i Zaragoza i Spanien 16.-19. juni 2004. Arrangementet var velbesøgt, specielt af spanske psykologer og psykiatere. Der er meget stor interesse for diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser i Spanien, der har en lokal gren af ISSPD omfattende ca. 200 medlemmer. Der afholdes årlige kongresser om personlighedsforstyrrelser i Spanien. Det blev aftalt, at den næste europæiske ISSPD-kongres afholdes i Prag 14.-16. juni 2006.

Erik Simonsen ( formand )

Referat fra IPTP’s ordinære generalforsamling 7. marts 2005

Ad 1: Valg af dirigent og referent
Dirigent blev Ulrik Haahr, Birgit Bork Mathiesen referent.

Ad 2: Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.

Ad 3: Bestyrelsens beretning
Der har været en række vellykkede arrangementer i det forløbne år. Der er indgået en aftale med Dansk Psykologisk Forlag om MCMI. Inden for kort tid vil den formodentlig også kunne foreligge i en pc-indtastningsversion med et pc-scoringsprogram. Erik Simonsen har som organisator af launch-konferencen, der er initieret af NIMH vedrørende dimensionelle og kategorielle diskussioner, indledt de første arrangementer i den anledning.
Der er ingen ad hoc udvalg.

Ad 4: Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse
P.t. er der store tekniske problemer med regnskabsprogram. Regnskab vil foreligge snarest muligt.

Ad 5: Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år
Bestyrelsen har planlagt et 2-dages strategiplanlægningsseminar mhp. at udvikle ideer om IPTP’s fremtidige udfoldelser. Resultatet af dette 2-dages arrangement vil blive fremlagt i Newsletter.

Ad 6: Behandling af indkomne forslag
Der var ingen forslag.

Ad 7: Fastlæggelse af budget og kontingent
Se pkt. 4. Kontingentet fastholdes på 300 kr. om året.

Ad 8: Valg af bestyrelse samt suppleanter
Erik Simonsen, Ulrik Haahr og Birgit Bork Mathiesen genvælges. Som suppleant vælges psykolog Sebastian Simonsen.

Ad 9: Valg af to revisorer
Nuværende fortsætter.

Ad 10: Valg af medlemmer til faste udvalg
Der er ingen faste udvalg.

Ad 11: Eventuelt
Der var intet til eventuelt.

Mentalization og psykoanalytisk orienteret behandling

Referat fra 1-dags seminar med Anthony Bateman

På en tidlig forårsdag fredag den 18. marts 2005 afholdt IPTP et seminar med Professor Anthony Bateman i det store auditorium på Herlev Sygehus.

Seminaret drejede sig om psykoanalytisk orienteret behandling baseret på mentalization begrebet. Det var en god dag, som fint komplementerede seminaret i IPTP sidste år med Peter Fonagy, som er Batemans mangeårige samarbejdspartner. Man får det indtryk, at Peter Fonagy er teoretikeren i dette partnerskab, mens Bateman er praktikeren. Seminaret med Bateman var derfor klinisk orienteret med mange eksempler til at illustrere tankegangen og behandlingen, og dagen blev afsluttet med en DVD af en gruppesession, hvor både Bateman og Fonagy optrådte på slap line, og man fik vist, hvor vanskeligt det er at etablere et terapeutisk rum med mulighed for at udvikle og fastholde mentalization, hvis arousel først har indfundet sig hos patienten eller en gruppe patienter.

Bateman har en ligefrem og ukonventionel undervisningsstil, som synes meget lidt britisk. Man kunne forestille sig, at det ligner hans terapeutiske stil. Men det stimulerede salen til et engagement, som gjorde dagen levende. Så gør det ikke noget, at Anthony Bateman samtidig fremlagde en teori om grundlaget for mentalization, hvorledes begrebet står centralt i en psykopatologisk forståelse af den emotionelt forstyrrede borderline patient, og hvordan man kan behandle disse patienter effektivt med fokus på mentalization.

Per Sørensen

Vores hjemmeside får nyt design og ny funktion

I øjeblikket arbejdes der intenst med at give vores hjemmeside en digital ansigtsløftning. Det nye design skulle gerne være klar inden udgangen af juli måned. Den nye hjemmeside vil med tiden byde på en række nye funktioner som fx tilmelding til kurser og seminarer. Indtil videre vil vi forsøge at gøre hjemmesiden til et mere levende omdrejningspunkt for medlemmerne af IPTP. Dette betyder, at vi løbende vil annoncere kurser mv. og mere generelt vil informere medlemmerne om bestyrelsens arbejde for Instituttet. Vi håber, I vil kunne lide det nye design og bifalder tanken om at lade informationer flyde hurtigere og lettere fra bestyrelsen til medlemmerne.

Sebastian Simonsen

Hvad sker der på borderline-området i Danmark?

IPTPs bestyrelse har nedsat et forskningsudvalg, der har besluttet at fokusere på bestemte problemstillinger i perioder. Vores første fokusområde er borderline personlighedsforstyrrelse. Dette skyldes både den store interesse, feltet har fået de senere år og det faktum, at IPTP var meget tidligt ude med det stort anlagte ”Scandinavian Symposium on Borderline Conditions”, som foregik på Hotel Sheraton i København den 16.-17. april 1993.

Symposiet blev indledt af IPTP’s da- og nuværende formand, Erik Simonsen, som ridsede problemfelter og udfordringer op, fx 70’ernes diskussioner om definition/klassifikation og behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. I klinikken blev gamle og nye betegnelser brugt synonymt, således at det forblev uklart, hvorvidt diagnoserne ’borderline’, ’pseudoneurose/psykopati’, ’casus limitares’ og ’borderline tilstande’ tilhørte det skizofrene spektrum, det affektive spektrum, angsttilstande eller personlighedsforstyrrelser. Fra perioden 1975 til 1985 fik fire gange så mange patienter således diagnosen ’borderline’, selvom forekomsten af samtlige personlighedsforstyrrelser var uændret. I 80’erne blev Borderline- og Skizotypal Personlighedsforstyrrelse optaget som nye kategorier i DSM-III, hvilket dog ikke fik gjort diagnoserne entydige. ICD-10’s klassifikation ’emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse’ (borderline type) har ikke fjernet forvirringen, selvom diagnosen ’pseudoneurose/psykopati’ er forsvundet. Kernbergs psykoanalytiske teori om borderline personlighedsorganisation har inspireret mange af os, men heller ikke den har ikke givet en endelig afklaring af diagnosespørgsmålet. Hans model med de tre niveauer af personlighedsstruktur ’normal/neurotisk’, ’borderline’ og ’psykotisk’ rummer nemlig stort set alle personlighedsforstyrrelser, hvilket han har illustreret i en model, der bl.a. kan findes i bogen ”Major Theories of Personality Disorder” (af Clarkin & Lenzenweger, 1996, s. 119).

På symposiet blev psykoterapeutisk og medicinsk behandling af borderline også diskuteret, og foredragsholderne var (allerede dengang) eksperter på området. Fra USA kan nævnes John Gunderson, Hagop Akiskal og Paul Soloff, fra England Peter Tyrer, og fra Norden Svenn Torgersen, Bent Rosenbaum, Johan Cullberg m.fl. Symposiet blev udmøntet i et supplementum i Acta Psychiatrica Scandinavica, No. 379, Vol 89, 1994, redigeret af Erik Simonsen, Raben Rosenberg og Morten Birket-Smith.

Hvad er der sket siden da? En uoverskuelig mængde forskning er sat i værk, diagnosen diskuteres stadig livligt, og det samme gør behandlingen af borderlinepatienter. Nye og højaktuelle navne på området er Anthony Bateman og Peter Fonagy, der ud fra tilknytningsteori og neuro-udviklingspsykologi taler om udviklingen af forstyrret ’refleksiv-funktion’ og ’mentaliseringsevne’ hos borderline, hvilket vil sige deficit i relation til at forstå andre menneskers indre verden, motiver og intentioner. De arbejder i forlængelse af teorien med såkaldt ’mentaliserings-baseret’ psykoterapi (se fx bogen ”Psychotherapy for Borderline Personality Disorder. Mentalization-based Treatment” fra 2004).

Mere overordnet er der opsamlet erfaringer i flere lande: I USA udkom ”Practice Guideline for the Treatment of Patients With Borderline Personality Disorder som ’supplement to’ the American Journal of Psychiatry (2001, Vol. 158, No. 10). Samme år udgav Dansk Psykiatrisk Selskab med Merete Nordentoft som formand en redegørelse for ”Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk Karakter”, hvilket kan ses som udtryk for, at personlighedsforstyrrelser i stigende grad kom i fokus også i Danmark. I England udgav ”National Institute for Mental Health in England” en ”Policy implementation guidance for the development of services for people with personality disorder” med titlen ”Personality disorder: No longer a diagnosis of exclusion” i 2003, hvilket siger noget om både forholdet til personlighedsforstyrrelser og ændringer i holdningen til (muligheden for) behandling af samme. Men både ætiologien bag og kriterierne for borderlinediagnosen diskuteres fortsat. Akiskal mener (stadig), at borderline er stærkt relateret til det bipolare spektrum, hvilket han for nylig har fremhævet i sin ’Editorial’ til Acta Psychiatrica Scandinavica (Vol. 110, 2004, s. 401-407). IPTP's Internationale organisation ISSPD har selvfølgelig beskæftiget sig intenst med borderlinediagnosen og diskussionerne om samme gennem årene. En af de måske mere kontroversielle diskussioner vedrører, hvorvidt der forekommer neuropsykologiske deficit hos borderlinepatienter. Nogle taler ligefrem om en undergruppe, der har en organisk hjerneskade, som kommer til udtryk på måder, så patienterne ’ligner’ borderline (Andrulonis, P.A. et al. 1980). Ud fra den modsatte vinkel, nemlig en hypotese om at pludselig opstået præfrontal skade kan skabe borderline-lignende symptomer og ustabil personlighedsstruktur, har undertegnede både tilegnet sig ph.d.-graden og publiceret nogle af resultaterne (se fx Mathiesen & Weinryb i Cognitive Neuropsychiatry, 2004, 9 (4), 249-266). Men området er også blevet diskuteret i Journal of Personality Disorders, fx i en artikel af Kunert et al. (Vol. 17, No. 6, 2003), der giver en god oversigt over de fleste empiriske undersøgelser og uenigheder om emnet. Også teamet omkring Kernberg er inde på den neuropsykologiske vinkel med en artikel, hvor man finder manifeste forstyrrelser af eksekutive (= styrings-) funktioner hos borderlinepatienter, hvilket man normalt tilskriver præfrontale funktionsforstyrrelser i hjernen (Lenzenweger et al. i Vol 18, No. 5, 2004). Endelig er der en interessant diskussion i gang om udviklingen af tilknytningsforstyrrelser og ændret hjernefunktion hos borderline personlighedsforstyrrelser. Der er tale om forstyrrelser i udviklingen af samarbejdet mellem præfrontale områder og det limbiske system, som er grundlag for barnets affektreguleringsevne, og disse forstyrrelser tilskrives alvorlige problemer i mor-barn-interaktionen. Her er Allan Schore en central forsker, som muligvis kaster flere hypoteser på bordet, end han kommer med direkte empirisk belæg for samme. Men bogen ”Affect Dysregulation and Disorders of the Self” fra 2003 formidler en spændende kombination af neurovidenskab, tilknytningsteori, udviklingspsykologi og viden om psykopatologi. Seneste skud på stammen er nok Glen Gabbards velskrevne artikel ”Mind, Brain, and Personality Disorders” fra The American Journal of Psychiatry (Vol. 162, No. 4, 2005). Endelig – og ikke mindst – er der de højaktuelle diskussioner om kategorielle versus dimensionelle tilgange til personlighed og personlighedsforstyrrelser...

Hvor er vi så henne i Danmark i dag? Det spørger vi hermed vores medlemmer om:

Som startskud fra IPTP’s nyetablerede forskningsudvalg og eksempel på, hvad vi efterlyser mere viden om, har vi fået vores næstformand Morten Kjølbye til at beskrive den behandling og forskning, der foregår på hans foranledning i borderline-teamet ved Psykiatrisk Hospital i Århus. Læs hans beskrivelse andetsteds i dette nummer af Newsletter. IPTP blev (som måske bekendt) dannet i 1988 i forlængelse af en Millon-studiekreds fra 1984, og Millon mener, vi bør forholde os til fire hovedområder, nemlig teori, klassifikation, assessment og behandling. Vi efterlyser altså igangværende forskning i og behandlingstiltag for borderline-patienter i Danmark og opfordrer hermed medlemmerne til at henvende sig til forskningsudvalget med deres erfaringer og ønsker. Målet er i sidste ende at få lavet et eller flere arrangementer om emnet med bidrag fra både ind- og udland som opfølger på symposiet i 1993.

Henvend dig til birgit.bork.mathiesen(snabel-a)psy.ku.dk, der er formand for Forskningsudvalget.

Birgit Bork Mathiesen

Borderline-teamet

Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser ved Psykiatrisk Hospital i Århus

Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser blev etableret februar 2002 som en specialenhed ved Psykiatrien i Århus Amt. Klinikken er delt i to behandlingsenheder:

  • et team der behandler angst og OCD patienter ud fra kognitive principper
  • et team der behandler personlighedsforstyrrede patienter, primært borderline tilstande med udgangspunkt i den psykoanalytiske referenceramme.

Borderline-teamet består af

  • en overlæge
  • en afdelingslæge
  • en psykolog
  • en sygeplejerske
  • to ergoterapeuter
  • en sekretær

Patienter henvises fra praktiserende speciallæger i psykiatri og fra de psykiatriske enheder. Egen læge skal henvise til de to nævnte instanser, der herefter kan viderehenvise til klinikken.

Efter en grundig lægelig assessment med fokus både på den deskriptive diagnostiske afgrænsning og en psykodynamisk problemformulering tilbydes de patienter, der opfylder kriterierne for diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse efter ICD-10, et toårigt behandlingsprogram.

Fig. 1: Henvisnings- og behandlingsflowchart

 

Behandlingen består enten af støttende gruppeterapi eller af individuel- og gruppeterapi. I begge behandlingstiltag indgår psykoedukation (PE) og stillingtagen til medikamentel behandling efter de internationale rekommandationer.

I den støttende gruppeterapi deltager op til 8 patienter og 2 terapeuter. Den overordnede behandlingsstrategi er psykoanalytisk med fokus på den individuelle patient i gruppen og på problemadfærd. Der er således mindre fokus på gruppeprocesser og overføringstolkninger og mere fokus på interventioner i her-og-nu. Gruppesessionen varer 1½ time og starter med en runde, hvor hver deltager kort fortæller om, hvad der optager dem. Der arbejdes efter en modificeret Balint-model, hvor gruppedeltagerne opfordres til at fortælle om problemfyldte situationer og om de følelser og den adfærd, som problemerne resulterede i. De andre gruppedeltagere instrueres i at kommentere, hvilke følelser denne historie eller beskrivelse giver anledning til frem for at komme med gode råd eller at fortælle om egne oplevelser. Gennem den dynamiske kædeanalyse arbejdes der på at bringe sammenhæng mellem den eller de udløsende faktorer, de reaktive tanker og følelser og den uhensigtsmæssige adfærd, der har til formål at fjerne de udløsende faktorer samt de reaktive tanker og følelser fra bevidstheden.

Gruppesessionen afsluttes med en kort runde, hvor hver gruppedeltager får mulighed for at fortælle, hvordan gruppesessionen har påvirket dem, og hvad de har lært gennem dagens arbejde.

I det andet behandlingstilbud starter patienterne med en 1½ år varende individuel psykoterapi. Efter 2-4 måneder starter patienten i en 1½ år varende gruppeterapi med deltagelse af op til 7 patienter og 1 terapeut. Den individuelle terapeut og gruppeterapeuten er forskellige. Alle individuelle psykoterapisessioner optages på video som led i et forskningsprojekt, og anvendes også i den supervision terapeuterne får på deres behandlingsarbejde.

Både i den individuelle og i gruppeterapien arbejdes der efter modificerede analytiske principper med hovedfokus på objektrelations- og tilknytningsteori. I starten af behandlingen fokuseres på etablering af en bæredygtig alliance, hvorefter den problemfyldte adfærd sættes i et relationelt fokus gennem dynamisk kædeanalyse. Det er vores erfaring at det tager fra ½ til 1 år inden den problemfyldte adfærd er under kontrol. Til slut i terapien fokuseres på relationsproblemer i og uden for behandlingsrummet. Her indgår gruppeterapien som et meget vigtigt element i behandlingsprogrammet.

Teamet omkring den enkelte patient består af terapeuterne og den læge, der primært har vurderet patienten. Hele teamet mødes en gang ugentligt, hvor nye patienter gennemgås, og hvor behandlingsplaner for de igangværende patienter i behandlingsprogrammerne lægges og revideres. Der er fast supervision en gang ugentligt, og hver anden uge mødes teamet ½ times teammøde og 1½ times intern undervisning på baggrund af artikler og afspilning af videooptagne assessmentinterview eller terapisessioner. Endelig er der i samarbejde med lektor Carsten René Jørgensen fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet udarbejdet et forskningsprojekt til undersøgelse af behandlingseffekten og mulige virkningsfaktorer af psykoanalytisk psykoterapi af borderline patienter. En beskrivelse heraf kan findes på Psykiatrien i Århus Amts hjemmeside (http://ph.auh.dk/) under amtsdækkende psykiatri, Den Centrale Enhed, Klinik for Angst- og Personlighedsforstyrrelser. Det videnskabelige grundlag for psykoanalytisk behandling af borderline patienter er bl.a. beskrevet i en artikel i Matrix 2003.

Morten Kjølbye

Boganmeldelse: Holdingterapi

Claesson, B. H. og Idorn, U: Holdingterapi – en familieterapeutisk metode til styrkelse af tilknytningen mellem børn og forældre. Dansk Psykologisk Forlag, 2005

af N. P. Rygård, cand. psych., aut. af DP

Lad mig først lykønske bidragyderne – både forfattere og forældre – med deres engagement i det så vanskelige tema: at skabe eller genskabe en tilstrækkelig tilknytning, når processen er løbet af sporet et sted undervejs. Et engagement, jeg som adoptivfar deler i allerhøjeste grad.

Set fra denne synsvinkel er bogen særdeles vellykket, og Bent Claessons mangeårige erfaring lyser op i teksten. Jeg får også dyb respekt for hans erfaring: at holdingterapi virker bedre og hurtigere end andre terapier over for tilknytningsproblemer, han også har erfaring med (fx systemisk familieterapi).

Bogen beskriver holdingterapi, en praksis hvor forældrene som tilknytningspersoner – under professionel supervision – fastholder barnet, somme tider i timer, som regel mod dets vilje i starten af terapien. Alt imens de taler kærligt til barnet og søger at skabe kontakt, hvilket (det er hovedhypotesen) fører til, at barnet oplever forældrene som så stærke og kærlige, at dets tidligere mistillid til forældrene opgives, dets stressniveau falder, og dets tilknytning normaliseres eller i det mindste bedres.

Bogen afspejler en sørgelig tilstand, både globalt og i lille Danmark: at den tidlige tilknytning i stigende grad er et problem. Hos adoptivbørn ofte et forfærdende omsorgssvigt før adoptionen, i danske familier en forfærdende skilsmisseprocent, en tidlig udepasning og et sammenbrud i familiens autoritetsforvaltning, som tilsammen kan skabe et tab af rollefordeling i familien, der efterlader barnet som familiens ufrivillige, om end meget aktive leder. Familien og moderen som en sikker base – som Bowlby kaldte det – har stadigt større besvær med at opfylde sin mission.

Det er en af Claessons geniale pointer (som jeg er helt enig i). at tilknytning kun er mulig, når der både eksisterer kærlig vilje til tilknytning og en rimelig grad af hierarki i en familie, uanset hvordan det så måtte være skruet sammen.

William Schutz definerede i 50’erne og 60’erne tre dimensioner i en arbejdsgruppes liv og udvikling som en forudsætning for, at den kunne være opgaveløsende og arbejdsorienteret:

Inklusion (at være del af et veldefineret fællesskab), styring (at der findes rollefordelinger, opstår et hierarki baseret på kompetencer) og følelsesudveksling (at de to foregående udviklinger skaber tillid med mulighed for intimitet, nærhed og følelsesudveksling i passende grad). Ifølge Schutz kan følelsesudveksling kun opstå, når de to foregående udviklinger er sket. Claesson påpeger meget klart, at henvisningsårsagen umiddelbart ofte er et fravær af intimitet hos barnet, mens den dybere årsag reelt er et fravær af fællesskab og klare magtstrukturer, som kan skabe en tryg ramme for et barns udvikling.

Når dette ikke lykkes i familier, hvor børnene har tilknytningsproblemer eller andre handicaps, opstår der et behov for radikale metoder til at genskabe det, som før forløb af sig selv: tilstedeværelsen af relevante roller og nærhed mellem familiemedlemmerne. Holdingterapi er i mine øjne udviklet til dette formål: at gøre forældre til troværdige voksne, først og fremmest i egne øjne, dernæst også i barnets. De positive resultater af holdingterapi kan måske nok så meget tilskrives dette. Barnet finder sin plads i et genoprettet system, og dets symptomer forsvinder. I mit eget arbejde med forældre/ adoptivforældre til børn med tilknytningsforstyrrelse er det i hvert fald i stigende grad gået op for mig, at arbejdet med omsorgsgiverne er det centrale, snarere end barnets ofte spektakulære symptomer.

Her kommer vi så til tvivlens holdepunkter: er det rimeligt at bruge en ”instant coffee” metode til erstatning for en ”velbrygget familie”? Og som altid er svaret i det enkelte tilfælde ja (fordi klienterne her og nu lider), og generelt et nej: det kan ikke være rimeligt at skulle bruge magt over for et barn over en lang periode, fordi familiens system vakler i samfundet som helhed. Men det er jo terapeuters skæbne at være lappeskræddere på verdens gang, og som sådan gør forfatterne et sobert og hæderligt arbejde. Der svinges undervejs lidt i holdningen til, om man skal anlægge et familiesyn eller et individsyn på problematisk adfærd hos børn.

Holdingterapi er en fremvoksende praksis, hvor praksis er langt ”foran” teorien. I den forbindelse opstår der lidt glidning i begreberne, hvor ”tilknytning” fx hos aber og mennesker (et veldokumenteret forskningsbaseret begreb) pludselig omdefineres som værende ”holding”. ”Tilknytning” er defineret som et biologisk system, der sikrer nærhed mellem mor og barn, da de højere dyrearter føder meget lidt udviklet afkom, og ”holding” er noget helt andet. Det tangerer en begrebskapring til fordel for holdingterapi, som er forstyrrende, og holding mytologiseres næsten. Kunne det ikke have heddet ”omfavnelsesterapi”? Det er da et rigtig godt ord…

I så fald skulle der begrundes med studier af, hvad abemødre gør når den lille går bananas, og sådanne henvisninger findes ikke i bogen.

Et andet aspekt er tvivlen om holdingterapiens gyldighedsområde, som også er klassisk for nye terapiformer. Det beskrives nok så fromt, at metoden kun bør anvendes ved alvorlige problemer (ikke nærmere konkretiseret), men i teksten beskrives terapien anvendt over for en lang række forstyrrelser, fx autisme, hvilket afspejler usikkerheden og forsøgene på at afgrænse hvilke problemstillinger metoden er egnet til – og det kunne man jo lige så godt vedgå. I sidste afsnit forklares, at terapeuterne har for travlt med at hjælpe klienter til at lave empiriske undersøgelser, og den undskyldning holder vand et stykke tid – og kun et stykke tid. Jeg må indrømme, at jeg er en hund efter fakta især på dette meget følelsesladede område, da det følelsesmæssige pres ofte får folk til at skride i rollerne, forventningerne eller lade som om deres metode var videnskabeligt dokumenteret. Forfatterne udnævner som sædvanligt undertegnede til den store pessimist hvad genopretning af tilknytning angår, men mine forbehold skyldes faktisk dokumenteret follow-up af klienter gennem tiden. En tilknytningsforstyrrelse er simpelt hen et meget alvorligt problem. Netop derfor synes jeg at alle nye metoder må afprøves – og dokumenteres, også mht. langtidseffekter!

Det tredje aspekt handler om den gamle problemstilling: er det terapien eller terapeuten, der virker?

I den forbindelse burde forfatterne nok i indledningen have nævnt, at både begreberne ”tilknytningsforstyrrelse” og ”holdingterapi” nærmest er lagt ned i USA, fordi 3 holdingterapeuter afsoner livsvarigt fængsel for at have dræbt en 16-årig pige – de sad ganske enkelt så længe på hende, at hun blev kvalt. Det sørgelige er, at både det videnskabelige arbejde med at definere tilknytningsforstyrrelser og udviklingen af terapiformer er gået i stå, og at stærke kræfter arbejder for helt at afskaffe diagnosen. Dette bør en læser også vide for at forstå, hvor kontroversiel og vanskelig debatten om emnet er. En klar parallel til debatten om psykopatibegrebet (alvorlig tilknytningsforstyrrelse hos voksne), som også med jævne mellemrum afspores af politiske og terapeutiske stemningsbølger. Så meget desto mere må sagligheden søges sat i højsædet af de, der arbejder i feltet. En sådan frygt har ingen grobund mht. til den skandinaviske version af holding, når man læser forfatternes redelige fremstilling, hvor forsigtighed og refleksion er en tydelig del af arbejdet.

Endelig – men det er ikke specielt for denne bog - kan man overveje, om den samfundsmæssige forvirring fører til en stribe diagnoser og begrebsdannelser, som atomiserer almindelig sund fornuft i en række tilsyneladende ikke forbundne problemer og tilknyttede delløsninger. Rollo May sammenlignede i sin afgangstale for mange år siden psykologiens begrebsdannelse med den der foregik i Grækenlands nedgangstid: i stedet for begreber som etik og moral begyndte grækerne, da det gik nedad at lave fx opskrifter på, hvordan man behandler mavesår og alle mulige gebrækkeligheder, mens de overordnede perspektiver forsvandt. Er det samme ved at ske med synet på den sunde familie? Lundgård skrev også en gang en glimrende artikel. der vist hed ”om amerikaniseringen af europæisk psykiatri”, hvor alt bliver til adfærdsbeskrivelser og delmetoder i stedet for en selvstændig klinisk vurdering. Han spurgte mig engang: ”Ved De, hvordan man diagnosticerer en hysteriker med fuldstændig sikkerhed?”. Til mit nej svarede han ”Hvis De inden for 10 minutters samtale oplever en stærk trykken indefra mod Deres brystben, er klienten hysteriker”. Det ville have klædt teksten, hvis man havde droppet noget af alle de legitimerende diagnoser, og simpelthen havde beskrevet hvordan man støtter usikre forældre og angste børn til at genvinde deres fornuft og indre og ydre orden.

Når alle disse solidariske forbehold er sagt, vil jeg i høj anbefale denne bog som meget væsentlig for enhver, der arbejder med børn og forældre, og ønske forfatterne held og lykke i deres arbejde med at udforske holdingterapiens muligheder og grænser. Det er en meget væsentlig bog.

2. Millon seminar

Seminaret er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi samler klinikere, som arbejder aktivt med MCMI. Hvert år forsøger vi at få en udenlandsk gæst. I år er det Millons nære medarbejder Seth Grossman, University of Miami. Desuden en række danske foredragsholdere, som anvender MCMI i forskningsprojekter.

Foredragsholdere:

Seth Grossman, Ph.d., University of Miami Direktør Per Hensen og psykolog Trine Østergård, Askovgården Afdelingslæge Per Sørensen, Bispebjerg Hospital Professor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Århus Forskningslektor Erik Simonsen, Amtssygehuset Fjorden Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk klinik, Ålborg

Foreløbigt program:

Fortolkning af MCMI-profiler og beskrivelse af subtyper Millons personlighedsteori Behandlingsplanlægning ud fra MCMI-profiler (Seth Grossman) Personlighedsprofiler hos voldelige mænd (Per Hensen og Trine Østergård) Personlighedsprofiler hos somatiserende/hypokondri (Per Sørensen) Køns- og aldersaspekter ved personlighedsforstyrrelser/MCMI (Erik Simonsen) Personlighedsprofiler hos traumatiserede (Ask Elklit) Erfaringer med MCMI ved arbejdsmedicinsk/socialmedicinsk klinik (Pia Ryom)

Tid: 25.-26. august 2005 kl. 9.00-16.00
sted: Amtssygehuset Fjorden, Aktivitetshuset 1. sal, Smedegade 10-16, Roskilde
Kursusafgift: 1.600 kr. for medlemmer af IPTP, 1.800 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: Tilmelding ved henvendelse til Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916 eller 4732 7775

Senest 12. august 2005
Kursusleder: Erik Simonsen

Introduktionskursus i brugen af MCMI III

Millon Clinical Multiaxial Inventory III

MCMI III er oversat til dansk, og der foreligger en dansk manual. Psykologisk Forlag står for udgivelsen. Der er udgivet et håndscoringsprogram, men forlaget forventer, at der snart vil blive lanceret en web-baseret eller pc-baseret scoring.

Kurset henvender sig til kliniske psykologer og psykiatere, der ønsker at anvende spørgeskemaet MCMI som personlighedstest som led i en diagnostisk evaluering. 

Program:

  • Kort gennemgang af testens personlighedskategorier
  • Kort introduktion til Millons teorier og publikationer
  • Gennemgang af forskningsresultater vedrørende MCMI I-II
  • MCMI III’s konstruktion, administration og anvendelsesmuligheder
  • Fortolkning af MCMI III profiler
Tid: Torsdag den 6. oktober 2005 kl. 9.00-16.00
Sted: Amtssygehuset Fjorden, Aktivitetshuset, 1. sal, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
Underviser: Forskningslektor, forskningsoverlæge Erik Simonsen
Kursusafgift 1.400 kr. for ikke-medlemmer, 1.200 kr. for medlemmer
Deltagerantal: Max. 15
Tilmelding: Tilmelding ved henvendelse til Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916 eller 4732 7775

Opfølgningskursus/certificering i MCMI III

I forlængelse af introduktionskursus i MCMI III tilbydes opfølgnings-/certificeringskursus. Kurset vil indeholde en valgfri mulighed for at få testet sin viden om prøven og sine evner til at lave en fortolkning af profiler. Det er en god idé før kurset at repetere noterne fra det første kursus.

Kurset henvender sig kun til kursister, der tidligere har deltaget i introduktionskursus i MCMI III.

Mål: At sætte deltagerne i stand til at lave fortolkninger af MCMI-profiler med særlig opmærksomhed på mulige fejlkilder i testen og i undersøgelsessituationen.

Metode: Workshop hvor hver deltager medbringer to profiler som overheads og som papirkopi (10 eksemplarer af hver). Disse diskuteres parvist; analyserne fremlægges i plenum. Generelle problemstillinger diskuteres i fællesskab. Profilerne bedes fremsendt til underviseren en uge inden kurset.

Prøve: Dagen afsluttes med en prøve, der tester baggrundsviden om testen. Er resultatet af prøverne (fortolkning af profiler og MC) tilfredsstillende, tilsendes deltagerne efterfølgende et certifikat.

Tid: Torsdag den 3. november 2005 kl. 9.00-16.00
Sted: Amtssygehuset Fjorden, Aktivitetshuset, 1. sal, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
Underviser: Forskningslektor, forskningsoverlæge Erik Simonsen
Deltagerantal: Max. 10
Kursusafgift 1.400 kr. for medlemmer af IPTP, 1.600 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: Tilmelding ved henvendelse til Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916 eller 4732 7775

Hvorfor er de onde?

Heldagsseminar med dr. Michael H. Stone om "det onde i fredstid"

Michael Stone er en kendt kliniker og forsker indenfor personlighedsforstyrrelsesfeltet. De seneste år er han kommet i mediernes søgelys, fordi han har beskæftiget sig intenst med ‘det onde’ i kraft at sit arbejde i retspsykiatrien. Han har læst alt, hvad der findes af biografier om seriemordere, han har skrevet om kvinder, der slår deres børn ihjel, han har endevendt fænomenerne sadisme og psykopati, og han har en holdning til behandlingen af samme. IPTP har fået en aftale med ham om at komme og fortælle, hvad han ved om emnet. Vi har bedt ham om at sætte ‘det onde’ i perspektiv både i teori og praksis, personlighedsmæssigt, neuropsykologisk og i forhold til assessment mere generelt. Endelig vil vi høre noget om behandlingsmulighederne, når man har med ‘onde’ mennesker at gøre.

Tid: mandag den 14. november 2005 fra 8.45 til 16.00
Sted: FUHU’s Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K (lige ved Nørreport St.)
Kursusafgift: Medlemmer af IPTP 1.200, ikke-medlemmer 1.400 kr.
Tilmelding: Skriftlig tilmelding til IPTP/Dorit Mortensen.

Amtssygehuset Fjorden, Smedehus, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916

med samtidig indbetaling af kursusafgift på check eller giro 463 9677 (reg.nr. 1551) senest 31. oktober 2005
Kursusleder: Birgit Bork Mathiesen Birgit.Bork.Mathiesen(snabel-a)psy.ku.dk
Kontingent

En del medlemmer har endnu ikke betalt kontingent for 2005. Årskontingentet på 300,00 kr. bedes betalt snarest. Vælger du at betale via netbank, bedes du tydeligt angive navn ved betalingen. Registreringsnummeret i BG Bank er 1551, kontonummer 4639677.

Dorit Mortensen

Seneste artikler
Fotoalbum på flickr