februar2004

Nyhedsbrev nr. 27

Orientering fra formanden

Godt nytår til alle. Året byder på spændende arrangementer, både for de medlemmer der interesserer sig for psykoterapi af personlighedsforstyrrelser, for de medlemmer, som fortrinsvis er interesseret i personlighedstestning (Millon-testen), og hvis man er interesseret i ny viden om den dimensionelle personlighedsmodel.

Vi fortsætter vores certificeringskurser i Millon-testen med 2 arrangementer i Roskilde og 2 i Jylland. De medlemmer, der har været med i afprøvningen af MCMI-III vil i løbet af et par måneder modtage et brev fra Ask Elklit og Erik Simonsen om at indsende resultatfiler. Materialet vil herefter blive gjort op, og resultatet forelagt ved en Millon-konference fredag den 20. august 2004 i Herlev auditorium. Vi har den glæde, at testens konstruktør professor Ted Millon vil besøge Danmark i forbindelse med, at han er gæsteforelæser ved Nordisk Konference i Psykologi, der netop i år afholdes i København. Ved Millon-konferencen i Herlev auditoriet vil der blive fremlagt resultater fra danske undersøgelser af MCMI. Blandt foredragsholderne er professor Ask Elklit fra IPTP’s bestyrelse, overlæge Henrik Dam og lektor, mag.art. Hans Henrik Jensen. I forbindelse med at Millon er udnævnt til æresmedlem af den amerikanske psykologiske forening (APA) vil der i år blive udgivet et Millon festschrift på forlaget John Wiley © Son. Et af bogens kapitler omhandler anvendelse af Millon-testen uden for USA, forfattet af Instituttets formand.

Det er nu lykkedes at få en aftale i stand med Patricia Coughlin, der afholder seminar 16.-17. august i Herlev med emnet "Intensiv dynamisk korttidsterapi". Patricia Coughlin har videreudviklet den dynamiske korttidsterapi fra pionererne Habib, Davenloo og David Malan. På kurset vil der blive fokuseret på interventionsteknikker til afvikling af uhensigtsmæssig forsvar og blive givet eksempler på, hvorledes man intensiverer patientens følelsesmæssige engagement i behandlingen. Patricia Coughlins bog "Intensive shortterm dynamic psychotherapy" er oversat til dansk: "Intensiv dynamisk korttidsterapi", udgivet på Reitzels forlag 2001.

Desværre lykkedes det ikke at få lavet et arrangement med Lee Anna Clark om den dimensionelle tilgang til forståelse af personlighedsforstyrrelser og anvendelsen af SNAP-testen. Arrangementet vil blive forsøgt gennemført i 2005. Til gengæld har vi arrangeret et seminar med professor John Livesley, Vancouver den 22. september 2004.

Arbejdet med at revidere DMS-IV akse II vil blive påbegyndt i indeværende år. Professor Tom Widiger, University of Kentucky, der er kendt som en varm fortaler for den dimensionelle tilgang til beskrivelse og forståelse af personlighedsforstyrrelser, er sammen med undertegnede udpeget til at lede arbejdet med at få gennemført forskningsprojekter de kommende 4-5 år til afprøvning af de dimensionelle modeller. Formanden vil deltage i en konference på NIMH (National Institute of Mental Health) i Bethesda i februar i år, hvor det første afsæt til revision af hele DSM-systemet vil blive gjort. Senere på året i oktober måned vil 10 eksperter og 15 discussants blive indkaldt til en konference, hvor der vil blive gjort status omkring de dimensionelle modeller. Foredragene og rekommandationerne vil blive samlet i et ”special issue” i Journal of Personality Disorders under redaktion af Tom Widiger og Erik Simonsen.

ISSPD’s 8. kongres i Firenze med omkring 500 deltagere havde et meget vellykket forløb, og vi havde i Instituttet den glæde, at der var omkring 15 deltagere fra Danmark. Næste kongres bliver den europæiske ISSPD sektion, der mødes i Zaragoza i Spanien 17.-20. juni 2004. Den 9. internationale ISSPD-kongres bliver afholdt i Buenos Aires i Argentina 25.-28. april 2005. Er det ikke en god anledning til at besøge det latinamerikanske kontinent?

På kortere sigt glæder jeg mig dog til at se jer til vores arrangementer i år.

Erik Simonsen ( formand )

Ordinær generalforsamling i IPTP

mandag den 19. april 2004 kl. 17.00
Amtssygehuset Fjorden, Birkehus 2. sal, Smedegade 10-16, Roskilde

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Godkendelse af dagsorden.
  3. Bestyrelsens beretning om Instituttets virksomhed i det forløbne år, herunder evt. ad hoc udvalgs aktiviteter.
  4. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse.
  5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år, herunder godkendelse af evt. ad hoc udvalg.
  6. Behandling af indkomne forslag.
  7. Fastlæggelse af budget og kontingent.
  8. Valg af bestyrelse samt suppleanter *.
  9. Valg af to revisorer.
  10. Valg af medlemmer til faste udvalg.
  11. Eventuelt.

*Lene Falgaard er på valg, genopstiller.

Jf. de reviderede vedtægter skal forslag til dagsorden ud over de faste punkter være bestyrelsen i hænde inden 1. marts. Der vil ikke blive udsendt yderligere indkaldelse.

Bestyrelsen

Referat fra 8. ISSPD konference

Den 9.-12. oktober 2003, Firenze

ISSPD (International Society for Study of Personality Disorder) holdt sin 8. kongres i Firenze i Italien fra den 9-12 oktober 2003. Vejret var varmt og solrigt, så det kunne næsten ikke blive bedre.

Programmet var kompakt og overvældende og udtryk for den forskningsaktivitet, som foregår inden for feltet. Danmark var fint repræsenteret med en række foredrag og posters. Erik Simonsen, formand for IPTP, fik tildelt ISSPD Award for sit mangeårige arbejde inden for området, både organisatorisk og forskningsmæssigt. Så vidt jeg husker, er det tredje gang at den uddeles og kun til fremtrædende personer inden for området. Vi kan derfor være stolte på Erik Simonsens vegne.

Kongressen bestod af op til 10 parallelle sessioner både formiddag og eftermiddag, afbrudt af en række plenary sessions. Så der var meget at tage med hjem, og meget man ikke kunne nå.

Jeg har i denne sammenhæng valgt at fremhæve to emner fra kongressen. Den indledende plenary session handlede om, hvor stabile personlighedsforstyrrelser er. Der syntes at være generel enighed om, at den stabilitet som forudsættes i det nuværende diagnosesystem ikke eksisterer. Tracie Shea fra USA redegjorde for et en omfattende multicenter undersøgelse, hvor mindre end halvdelen af patienterne efter 12 måneder opfyldte kriterierne til den personlighedsforstyrrelse, som initialt blev diagnosticeret.

Endvidere vil jeg fremhæve en plenary session mellem Peter Fonagy og Livesley under titlen ”Nature and Nurture”, som kan oversættes til natur og opdragelse. Det var for mig højdepunktet på kongressen. Det skal bemærkes, at Fonagy var i Danmark i 2003 og Livesley kommer til landet i 2004. Foredragene blev holdt som indlæg for og imod arv og miljø ved udviklingen af personligheden og personlighedsforstyrrelser. Men det var bemærkelsesværdigt, hvor nuanceret Peter Fonagy forholdt sig til biologien i personligheden, og hvor hjemmevant han færdes i de naturvidenskabelige modeller om dette emne. Han synes at være en klar viderefører og udvikler af Bowlbys biologiske modeller. Hans foredrag var komplekst, modsatrettet, og noget forvirrende. Han havde ikke timet foredraget godt og blev ikke færdig. Men trods disse vanskeligheder er han en original tænker, som formodentlig vil for stor betydning fremover. Fonagy skitserede interaktionsmodeller mellem miljøet og det genetiske og efterlyste mere komplekse modeller for at forstå den genetiske effekts indflydelse på psykiske sårbarhed.

Livesley holdt et elegant foredrag som arvelighedsforsker og fandt det forkert at opfatte ”nature and nuture” som adskilte. Han opfatter det som sammenbundne størrelser. Livesley fremsatte mange interessante pointer og var særdeles utilfreds med det nuværende diagnosesystem, som han ikke kan bruge i sin forskning. I stedet foreslår Livesley en model med fire dimensioner, nemlig en emotionel dysregulering, en dyssocial adfærd, en associal og tvangspræget adfærd og en tilbagetrukken og hæmmet adfærd.

Det er mit indtryk, at kongressen var en succes og præget af et stort engagement. Som altid i Italien fik man fantastisk mad overalt og 10 minutters gang fra kongressen knejsede den hvide Duomo, byens domkirke, som havde stået i mange århundreder før nogen fandt på ordet personlighedsforstyrrelser.

Per Sørensen

Indtryk fra seminar med Peter Fonagy

30. oktober 2003, Lille auditorium, Amtssygehuset i Herlev

Peter Fonagy stod som en nødvendig men modstræbende naturvidenskabsmand den sidste torsdag i oktober måned i det smukke auditorium på Herlev Sygehus. Et lokale som Fonagy selv anerkendte. Peter Fonagy giver et originalt engelsk bud på en psykoanalytisk teoridannelse, som inddrager Winnicott, Bion og Bowlby. En teoridannelse som synes at få en væsentlig betydning. Glen O. Gabbard har i mange sammenhænge, herunder hans foredrag i IPTP, vist stor interesse for Peter Fonagys teoretiske forståelse.

Det var en spændende, men også krævende dag i samvær med Peter Fonagy. Et samvær som blandt andet var præget af et meget energisk og engageret publikum, som var med til at gøre dagen levende og uventet. Et publikum som gennem sine kommentarer tvang Fonagy til at ekstemporere og forklarer sig, hvilket var med til at tydeliggøre den teoridannelse, som han er ophavsmand til. Blandt andet spørgsmålet om hans model kan opfattes som en del af den psykoanalytiske teori, hvor Fonagy tydeligt ønsker, at den hører hjemme og ønsker den bliver anerkendt som værende en del af. Spøgsmålet tog udgangspunkt i et eksempel med drømme som fænomen, som Fonagy ikke mente, det var svært at forklare i forhold til hans model om mentalisering. Forklaringen i sig selv var interessant, men dækkede måske over en diskontinuitet i teorien. Fonagy nævnte, at det kunne være vanskeligere at inkludere et psykoanalytisk begreb som ubevidste fantasier i teorien. Og aktuelt løber en debat i International Journal of Psychoanalysis mellem Fonagy og Harold P. Blum om mulige kliniske implikationer af Fonagys model. Specielt om centrale, klinisk begreber som rekonstruktion og working through har en berettigelse i den klinik, som udspringer af Fonagys model. Det synes ikke at være tilfældet.

Peter Fonagy havde som udgangspunkt en attachment based model for borderline personlighedsforstyrrelser. En model som tjener som grundlag for den psykoterapeutiske behandling baseret på mentalisering, som Peter Fonagy i samarbejde med Anthony Bateman har undersøgt og har fået publiceret ganske afgørende artikler om de seneste par år.

Ifølge Fonagy skal psykopatologien forklares gennem udviklingspsykologien. Psykisk syge har inden sygdommens gennembrud forstyrrelser med koncentrationsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Men samtidig understreger Fonagy at ”the brain is the organ of the mind”, og at vi er genetisk prædisponeret for psykisk sygdom. Denne konstatering udelukker ikke psykosociale interventioner. Fonagy anerkender gyldigheden af fysiske interventioner på hjerneniveau og opfatter de psykosociale interventioner som en måde at håndtere den genetiske sårbarhed. Fonagy understeger nødvendigheden af en specifik psykosocial behandling, og jeg mener, at man kan opfatte dagens seminar som en analyse af en specifik psykosocial intervention, nemlig en mentaliseringsbaseret behandling af en bestemt gruppering af psykisk sygdom. Jeg savner dog en afklarende afgræsning af Fonagys forståelse af borderline tilstande. Hvad forstår han egentlig ved borderline patient?

Fonagys udviklingsmæssige forståelse er en model for udviklingen af selvet. En opfattelse, hvor mentalisering står centralt både i forhold til selvet som handlende i verden og selvet som en selvrepræsentation. Udviklingen er rodfæstet i interaktionen mellem selvet og den anden, og selvet opstår i vekselvirkningen med omsorgspersonen. Fonagy peger både på Winnicotts begreb om spejling og Bowlbys tilknytningsforståelse. Ved den patologiske proces hæmmes denne udvikling som en reaktion på et traume i det sårbare individ. Der foreligger ikke en tryg base, spejlingen er inkongruent. Noget er utilstrækkeligt. Tilknytningen, eller rettere attachment, skal ses som muligheden for at være i en symbolsk verden. Affektrepræsentationer og muligheden for at mentalisere afgør evnen til at eksistere i en symbolsk verden sammen med andre, hvor man arbejder sammen og eksisterer sammen.

Fonagy refererer til forskellige kliniske og eksperimentelle studier med spædbørn og småbørn. Det fremgår, at spædbørn er stærkt orienteret mod omgivelserne, og der foreligger et afgørende skift i 4-6 måneders alderen, hvor barnet går fra at foretrække omgivelser, som er i overensstemmelse med barnet selv, til omgivelser som ikke er i overensstemmelse med barnet selv. Dette skift repræsenterer en bevægelse fra en selvundersøgelse til en undersøgelse af repræsentanterne for den sociale verden. Ikke alle børn foretager dette skift, og det vurderes at være et neuropsykologisk udtryk for en underliggende autisme.

Denne grundlæggende defekt synes at komme til udtryk hos borderline patienter, selvom jeg ikke klart forstod sammenhængen. Men den tidlige forståelse hos barnet af selvet som social aktør (a social agent), skal ses i sammenhæng med spejling hos moderen af barnets affekter. Der etableres en symbolsk forbindelse mellem barnets følelsesmæssige tilstand og repræsentationer af selvets tilstand, som det ses i morens ansigt. Det intersubjektive rum mellem barn og mor giver mulighed for symbolisering af følelser.

Ved en inkongruent spejling udvikles en narcissistisk, falsk eksistensform. Det er en spejling, som ikke opfattes. Morens udtryksmåde bidrager til en borderline struktur hos barnet, hvor uundværlige byggestene mangler. Det er en desorganisation af selvstrukturen, som giver et falsk selv med repræsentationer af den anden i selvet. Eksternalisering af denne defekt giver manglende mulighed for leg (playfulness). I stedet tvinges barnet over i en kontrollerende adfærd, da alt opfattes som farligt. Evnen til at træde ind i det legende hæmmes eller blokeres. Traume i selvet giver en manglende mulighed for tilknytning og mentalisering. Det diskontinuerte i selvstrukturen eller selvorganiseringen udglattes normalt ved mentalisering , mens borderline patienter bruger det diskontinuerte i selvet til en kamp om kontrol. Patienter har ubærlige pinefulde selvoplevelser om det onde og hadet. Det er et fremmed selv i selvet, som er bestemt til at destruerer selvet. Traumet kan kolonisere det falske selv. Der forligger en mind-world korrespondance. Den mentale realitet er lig med den ydre realitet. Alt er for virkeligt. Den anden kan kun accepteres som en modifikation i den fysiske verden.

Psykoanalysen er et studie i subjektivitet, hvor man kan lære, at et andet menneske kan være bevist om din bevidsthed (having your mind in mind). I den terapeutiske proces er den nødvendigt at fremhæve processen og ikke indholdet. Det er et spørgsmål om relationer og om at udvikle en sikker base, hvor forståelse er mulighed. Fonagy bruger udtrykket re-parenting, hvor man under fælles opmærksomhed har de mentale tilstande som det delte objekt. Det drejer sig om at forstå, hvordan sindet virker og gennem repræsentation at udvikle en eksplicit viden om sindet. Man er ikke direkte opmærksom på indholdet, men trækker opmærksomheden tilbage til den implicitte repræsentation. Der er et forandringens øjeblik (moment of change) i terapien, hvor ressourcerne allokeres til den mentale oplevelse. Det drejer sig om at sensitivere patientens følelsesliv. Det udtrykkes, med tryk på metaforen, som at få sindets corticale maskine til at læse (the cortical machine of the mind reading). Samtidig understreger Fomagy, at den terapeutiske proces er smertefuld også for terapeuten og giver kliniske eksempler på dette.

Til tider bliver Fonagy meget teknisk i sin præsentation. Både gennem de grafiske modeller, som blev præsenteres på powerpoint og henvisninger til forskellige eksperimentelle studier, som understøtter hans teoretiske forståelse. Peter Fonagy er en grundig mand, som er glad for detaljen, hvilket hans bøger og dagens seminar bærer præg af. Men det var fascinerende at opleve en begavet mand på højden af sin intellektuelle formåen, som redegjorde for sin teoretiske forståelse, som aktuelt er under udvikling, og som jeg finder er en forståelse, som er uundværlig, i det videnskabelige klima som hersker i dagens psykiatri.

Per Sørensen

Workshop med Patricia Coughlin

Et realistisk alternativ til længerevarende psykoanalytisk terapi?

Tid: mandag den 16. august 2004 kl. 9.00-16.30
tirsdag den 17. august 2004 kl. 9.00-16.00
Sted: Amtssygehuset Herlev, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75, Herlev
Kursusafgift: Medlemmer af IPTP 1.900 kr., ikke-medlemmer 2.100 kr.
Tilmelding: Dette sker til IPTP/Dorit Mortensen.

Amtssygehuset Fjorden, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
E-mail: rfdm@ra.dk
Tlf. 2628 2916
Indbetaling af kursusafgift på check eller giro 463 9677 (reg.nr. 1551), senest 26. juli 2004.

Introduktion til Patricia Coughlin

Patricia Coughlin er en af de mest kendte supervisorer i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi. Hun blev uddannet hos Dr. Davanloo i hans psykoanalytiske metode fra 1988 til 1991, har samarbejdet med David Malan og er forfatter til bogen ’Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy’ (1996). I bogen anskueliggøres de psykodynamiske begreber, og alle de vigtige processer i et psykoterapeutisk forløb illustreres med en række kliniske eksempler.

Fokus for metoden er at få adgang til ubevidste emotioner. Det centrale arbejde er at afdække forsvarssystemet, så klienten kan opleve sine egentlige følelser fra fortiden og i nutiden. Der hentes belæg for metoden fra både neurovidenskab og udviklingspsykologi, og Coughlin argumenterer for, at metoden kan være nøglen til et bedre og mere produktivt liv. Mennesker, der opbygger patologiske forsvarsværker mod oplevelsen af deres følelser lider af en hel række fysiske, emotionelle, relationelle og også arbejdsrelaterede vanskeligheder, og det kan ligefrem redde liv at arbejde sig igennem disse forsvarsbarrierer og få kontakt med sine følelser, mener Patricia Coughlin.

Patricia Coughlin er en af grundlæggerne af ’The International Experiential Short-Term Dynamic Psychotherapy Association’ (I.E.S.A). Udover at have sin private praksis i Albany, New York uddanner og superviserer hun i New York, Californien og Danmark (Århus), og hun har gennemført workshops overalt i USA, i Canada, i Australien og i Europa, hvor hun anvender video-optaget case materiale og også tilbyder gruppesupervision.

Patricia Coughlin’s bog ’Intensiv Dynamisk Korttidsterapi’ udkom på dansk i 2001 på Hans Reitzels Forlag, og nu kan man altså opleve hendes teori og metode i København. Denne workshop vil integrere teori, teknik og forskning og der vil vises videooptagelser, som illustrerer metoden. Der vil desuden blive tid til spørgsmål og diskussion undervejs. Workshoppen vil foregå på engelsk.

Birgit Bork Mathiesen

Millon workshop om MCMI III

Tid: Fredag den 20. august 2004 kl. 8.30-16.00
Sted: Amtssygehuset Herlev, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75, Herlev
Kursusafgift: Medlemmer af IPTP 1.000 kr., ikke-medlemmer 1.200 kr.
Tilmelding: Dette sker til IPTP/Dorit Mortensen.

Amtssygehuset Fjorden, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
E-mail: rfdm@ra.dk
Tlf. 2628 2916
Indbetaling af kursusafgift på check eller giro 463 9677 (reg.nr. 1551), senest 26. juli 2004.

I forbindelse med Millons besøg i Danmark arrangerer vi en workshop om MCMI III. Millon vil give en introduktionsforelæsning, hvorefter der vil være en række indlæg med data fra danske forskningsprojekter om MCMI. Vi har fået tilsagn om indlæg fra professor Ask Elklit, der vil fortælle om resultatet af den landsdækkende undersøgelse af MCMI III. Lektor Hans Henrik Jensen vil fremlægge data fra undersøgelsen på Bispebjerg, hvor MCMI har været anvendt i forbindelse med udvælgelse af patienter til psykoterapi og som effektmål, og endelig vil overlæge Henrik Dam fortælle om resultater vedrørende MCMI’s anvendelse ved depressioner.

Der vil blive rig lejlighed til diskussioner.

Erik Simonsen

Boganmeldelse: Det sårbare sind

Om psykisk sundhed, sygdom og behandling

Erik Simonsen: Det sårbare sind. Gyldendal 2003. 159 kr ekskl. moms.

Erik Simonsen har skrevet en introduktion til et meget stort område. Bogen ’Det sårbare sind’ er ifølge omslagsteksten målrettet til undervisningen i psykologi og samfundsfag i gymnasiet og HF, som grundbog i undervisningen af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger og socialrådgivere eller som opslagsbog for pårørende til sindslidende.

Jeg har lyst til at tilføje, at den vil være en udmærket introduktionsbog for psykologistuderende, fordi den både rummer normalpsykisk udvikling, risiko for udvikling af psykisk sygdom af forskellig sværhedsgrad, gennemgang af psykiatriske diagnoser og forskellige behandlingsmuligheder. Både den kategorielle, tilgang som tilhører de eksisterende diagnosesystemer, og den dimensionelle forståelse af personlighed, personlighedsforstyrrelser og psykiatriske symptomer/sygdomme som et dynamisk felt af en række uafhængige dimensioner – f.eks. impulsivitet, perfektionisme, åbenhed eller tendens til tilbagetrækning.

Alle disse mange problemstillinger gennemgås på en meget klar måde, uden at det virker forsimplet og dermed meningsløst. Tværtimod bliver teorierne levendegjort af en række eksempler og casebeskrivelser. Forskellige teoretiske tilgange præsenteres loyalt og ligestillet, således at der både er plads til en psykodynamisk udviklingsteori, den kognitive teori og en løbende diskussion af biologiske såvel som psykiske faktorer i normaludvikling og psykopatologi. Desuden har bogen gennemgående en meget sympatisk tone – der bliver ikke talt ned til nogen. Af samme grund ville jeg ikke tøve med at anbefale den til hverken pårørende eller patienter for den sags skyld.

Det eneste, jeg kunne mangle i en så kortfattet fremstilling (bogen er på 163 sider), er en mere omfattende litteraturliste. Faktisk er der slet ingen i selve bogen, men man kan finde en oversigt over yderligere litteratur til forskellige emneområder på den hjemmeside, som der henvises til undervejs i bogen: www.detsaarbaresind.gyldendal.dk

Denne strategi har fordele og ulemper – en ulempe kunne være, at hjemmesiden ikke vil være der til evig tid, og så vil man mangle kildehenvisningerne.

Dette er en mindre anke. Jeg er glad for, at der er kommet en lettilgængelig bog om et stort og vanskeligt emne, og jeg giver bogen min varmeste anbefaling.

Birgit Bork Mathiesen

Kontingent

Indlagt i dette Newsletter er girokort til brug for betaling af kontingent 2004. Årskontingentet på 300,00 kr. bedes betalt senest 1. april 2004. Vælger du at betale via netbank, bedes du tydeligt angive medlemsnummer og navn ved betalingen. Registreringsnummeret i BG Bank er 1551, kontonummer 4639677.

Dorit Mortensen

Fotoalbum på flickr