juli2003

Nyhedsbrev nr. 26

Orientering fra formanden

Psykoterapi af personlighedsforstyrrelser er et ”hot” emne. Siden generalforsamlingen er det lykkedes at få en række aftaler i stand. Peter Fonagy vil gæste Instituttet ved et et-dags arrangement den 30. oktober 2003 (se annonce i dette Newsletter). Han er blevet bedt om at fortælle om sine teorier om attachment samt om effektforskning om psykoterapi af personlighedsforstyrrelser, se publikationen Bateman A, Fonagy P: Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry 1999; 156: 1563-9.

Det er også lykkedes at få en aftale i stand med Patricia Coughlin (tidligere Delle Selva), som har skrevet den spændende bog Intensiv Psykoterapi, og som nu er på vej med en ny bog om psykoterapi. Hun er fast gæst på Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor hun superviserer. Instituttet kan først gennemføre et arrangement med Patricia Coughlin i august 2004.

Bestyrelsen har besluttet at støtte den videre udvikling af personlighedstesten SNAP, som Lene Falgaard Eplov og Lone Petersen i samarbejde med Erik Lykke Mortensen og Erik Simonsen har udviklet i en dansk version. Testens grundlægger Lee Ann Clark kommer til Danmark i foråret 2004, hvor hun vil fortælle om SNAP-testen, men derudover gennemgå forskellige teorier og forskning inden for en dimensionel tilgang til personlighedsforstyrrelser. Der er endnu ikke dato for dette seminar.

Endelig arbejder vi videre med at udbrede kendskabet til MCMI III og nye intro- og certificeringskurser vil blive afholdt i efterårssemestret.

Vi ønsker alle en god sommerferie og på gensyn ved efterårets seminar med Peter Fonagy.

Erik Simonsen ( formand )

Årsberetning

Der har været afholdt i alt 3 bestyrelsesmøder: 24.04., 10.10., 10.03. Bestyrelsen konstituerede sig med følgende sammensætning: Erik Simonsen formand, Morten Kjølbye næstformand, Ulrik Haahr kasserer og redaktør af Newsletter, Birgit Bork Mathiesen sekretær samt Lene Falgaard, Per Sørensen, Mette Væver og Ask Elklit. Instituttets medlemstal er p.t. ca. 270.

I årets løb er Mette Væver udtrådt af bestyrelsen på grund af stort arbejdspres.

Seminar med Otto Kernberg

Instituttet har atter afholdt et inspirerende seminar med Otto Kernberg 21.-22. november 2002. Kernberg var som vanlig sprudlende af energi og vitalitet. Han gav en opdatering af sin personlighedsteori og klassifikation af personlighedsforstyrrelser og præsenterede sin egen model for psykoterapi ved personlighedsforstyrrelser ”transference focused psychotherapy”. Ligeledes blev vi præsenteret for videooptagelser af terapiforløb. Anmeldelsen af seminaret er publiceret i Newsletter 25/03, anmeldt af Birgit Bork Mathiesen og Per Sørensen.

Millon-testen

Et stort antal af Instituttets medlemmer har vist interesse for at lære MCMI III nærmere at kende. Der har i det forløbne år været afholdt introduktionskurser og opfølgningskurser i Roskilde og Vejle ved Ask Elklit og Erik Simonsen. Instituttet har underskrevet en kontrakt med Dansk Psykologisk Forlag, som nu har copyright på MCMI III i Danmark. Dansk Psykologisk Forlag har indgået kontrakt med National Computer Systems i Minneapolis, men Instituttet har rettigheden til at certificere psykologer og psykiatere i brugen af MCMI III. For at blive certificeret skal man have været på et en-dags introduktionskursus samt et opfølgningskursus, hvori der er indlagt en multiple choice test og en test i fortolkning af en MCMI-profil. Ved opfølgningskurset medbringer de 8 deltagere selv eksempler fra egne patienter, som har udfyldt MCMI III, og disse eksempler diskuteres i grupper parvis og fremlægges i plenum. Man modtager efter de to kurser et certificeringsbevis. Vi er stadig i en testfase vedrørende MCMI III, hvilket betyder, at interesserede gratis ved at kontakte professor Ask Elklit kan få udleveret spørgeskemaer og scoringsprogram, hvis de indgår i reliabilitetsundersøgelsen af MCMI III. Man forpligter sig til at fremsende anonymiserede filer på de patienter, man har undersøgt med henblik på en analyse af skalaernes homogenicitet og en ekstern validering. Undersøgelsesfasen forventes afsluttet i 2003-04. Herefter vil materialet blive analyseret, og fra 2004-2005 overgives ansvaret for regler for anvendelsen af MCMI III til Dansk Psykologisk Forlag, som planlægger, at fremtidig scoringen skal foregå via Internet.

IPTP-fonden – seminar med Iréne Matthis

Den svenske psykoanalytiker Iréne Matthis blev af IPTP-fonden udpeget som gæsteforelæser ("Niels Strandbygaard-forelæsning"). Forelæsningen blev arrangeret som et lille seminar i fornemme lokaler i FUHUs konferencecenter i Fiolstræde. Iréne Matthis leverede en meget spændende præsentation af sine teorier om relationen mellem psyke og soma, symptom og krop, således som hun har videreudviklet den på baggrund af Freuds oprindelige begreb om hysteri. Iréne Matthis’ teorier er beskrevet i hendes bog "Den tænkende krop".

I det forgangne år besluttede bestyrelsen af nedlægge den særskilte bestyrelse for IPTP-fonden i den forstand, at IPTP-fonden fremover bliver ”administreret” af IPTP’s bestyrelse. Derved undgår vi ”dobbelt” bestyrelsesarbejde, og der er ikke interesseforskelle, Fonden og Instituttet imellem. Vi har efterfølgende ved generalforsamlingen foreslået, at IPTP-fonden nu beskrives via Instituttets vedtægter.

Ændring af Instituttets vedtægter

I det forgangne år har bestyrelsen besluttet at fremlægge forslag på generalforsamlingen om ændring af vores vedtægter. Visse passager i vores vedtægter har været svære og tidskrævende at administrere, fx passager om skriftlig varsling af generalforsamlingen 2 gange samt proceduren for optagelse af nye medlemmer. Ændringsforslaget blev gennemgået på generalforsamlingen og vil nu blive sendt til urafstemning.

WPA

Instituttet blev ved World Psychiatric Associations verdenskongres i Yokohama i Japan anmodet om at varetage ledelsen af sekretærfunktionen for den nyoprettede ”Section on Personality Disorders”. Erik Simonsen blev valgt som formand og Birgit Bork Mathiesen som sekretær, mens Peter Tyrer blev næstformand. Det er en stor udfordring for Instituttet at opbygge denne sektion under WPA. Blandt de vigtige opgaver bliver udarbejdelsen af undervisningsprogram om personlighedsforstyrrelser forfattet på engelsk til brug for undervisning af psykiatere i alle WPA’s medlemslande. Undervisningsprogrammet planlægges at blive lagt ind på Internettet. Der vil formentlig gå 2-3 år, før der ligger et konkret forslag, som man kunne håbe blev ”prøvekørt” i vores Institut-regi.

Hjemmeside og Newsletter

I 2002 udkom 2 Newsletters: 23/02 og 24/02. De fleste af vores Newsletters er tilgængelige på hjemmesiden www.iptp.dk. Ulrik Haahr er redaktør af Newsletter og hjemmesiden, der også indeholder informationer og referater fra tidligere møder i Instituttet. Der er nu udarbejdet en samlet oversigt over alle Instituttets mødearrangementer siden Instituttet blev oprettet i 1989. I hjemmesiden er der også links til andre hjemmesider med interesse for Instituttets medlemmer (ISSPD, WPA, Dansk Psykologforening, Millons hjemmeside).

ISSPD

Den 8. internationale kongres om personlighedsforstyrrelser i Firenze 9.-12. oktober 2003 under ledelse af professor Cesare Maffei. Ved denne kongres skal der vælges ny præsident, ligesom der skal uddeles to ISSPD awards. For nærmere oplysninger om ISSPD, se hjemmesiden www.isspd.com. Nærmere oplysninger om kongressen i Firenze findes på www.studioscaramuzzi.com/isspdflorence

Fremtid

Bestyrelsen vil fortsat satse på, at kendskabet til Millon-testen bliver udbredt mest muligt til Instituttets medlemmer og derfor sikre, at der bliver afholdt et tilstrækkeligt og nødvendigt antal kurser. Formentlig vil der også blive brug for workshops, hvor mere erfarne MCMI-brugere mødes og udveksler erfaringer. Instituttet arbejder fortsat på at arrangere et symposium "Personality and Psychopathology of the Self". Programkomiteen udgøres af Per Sørensen, Lene Falgaard Eplov, Ulrik Haahr og Bent Rosenbaum. Der vil blive taget initiativer til at få gennemført seminarer i psykoterapi og personlighedsforstyrrelser. Mulige emner: Patricia Coughlin, Peter Fonagy. Endvidere overvejes seminarer om "personlighed og depression" samt "personlighed og psykosomatik".

Erik Simonsen ( formand )

Referat fra IPTP’s ordinære generalforsamling

onsdag den 9. april 2003

Dagsorden ifølge vedtægterne:

Ad 1: Valg af dirigent og referent
Dirigent Erik Simonsen, referent Birgit Bork Mathiesen.

Ad 2: Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.

Ad 3: Bestyrelsens beretning, herunder beretning fra faste udvalg
Formandens beretning bringes i nærværende Newsletter. Der har været 3 bestyrelsesmøder i det forløbne år, men det er planen, at vi skal tilbage til at nå at afholde 4 møder om året. Der er stadig en medlemsfremgang, så vi nu har ca. 270 medlemmer. Det forløbne år bærer stadig præg af følgerne efter den 11. september: Vi måtte jo udsætte arrangementet med Salman Akhtar og med Glen Gabbard. Men til 2-dages mødet med Otto Kernberg var der ca. 110 deltagere. År 2002 har især været brugt til at introducere MCMI-spørgeskemaet. Planlægning af symposiet ”Personality and Psychopathology of the Self” er snart færdigt. WPA’s undersektion om Personality Disorders blev etableret i 2002, og man må sande, at sektionen udspringer af IPTP.

Også mødet med Iréne Matthis var en stor succes. Matthis fik som den 4. forsker tildelt IPTP-fondens pris.

Idet der ikke er nogen faste udvalg for tiden, er der ingen beretninger fra sådanne.

Ad 4: Fremlæggelse af revideret regnskab
Ingen kommentarer.

Ad 5: Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år
Der arbejdes videre på symposiet, som forventes at ligge klar til efteråret 2004. Nu skal der arbejdes videre på at lave budget og få finansieret projektet.

75 personer har fået MCMI III og indsamler data. Disse data skal analyseres af Ask Elklit, og det skal udgives på Dansk Psykologisk Forlag i 2004. Ask Elklit og Erik Simonsen står for at afholde flere kurser i foråret.

Ad 6: Indkomne forslag
Vedtægtsændringsforslagene blev gennemgået, og de sendes til urafstemning hos medlemmerne.

Ad 7: Fastlæggelse af budget og kontingent
Ingen kommentarer. Kontingent uændret.

Ad 8: Valg af bestyrelse samt suppleanter
Mette Væver er gået ud af bestyrelsen i efteråret. Alle de andre, som er på valg, genopstiller og bliver genvalgt til bestyrelsen. Annitta Muschner er blevet foreslået og vælges som ny suppleant.

Ad 9: Valg af to revisorer
De to revisorer vil blive spurgt, om de er interesseret i genvalg.

Ad 10: Valg af medlemmer til faste udvalg
Der er ingen faste udvalg.

Ad 11: Eventuelt
Der var intet til eventuelt.

Årsregnskab

Instituttets årsregnskab bringes i næste Newsletter.

Dorit Mortensen

Anmeldelse af IPTP-fondens seminar med Iréne Matthis

Hysteriets symptomatologi, relationen mellem psyke og soman

Den 7. februar 2003, FUHU, København

En kedelig februar morgen tog jeg S-toget ind til seminaret. Det skulle holdes i nogle lokaler, som IPTP aldrig har brugt før, og det er altid med spænding, man møder frem til ukendte undervisningslokaler. Jeg blev positivt overrasket over lokalerne i FUHU´s konferencecenter, dels ligger de i umiddelbar nærhed af Nørreport St., hvilket er dejligt bekvemmeligt, dels var lokalet, hvor vi sad lyst, med behagelige stole og god akustik.

Jeg var lidt forvirret over, hvad programmet endeligt ville komme til at indeholde. I et opslag blev der annonceret med en Niels Strandbygaard-forelæsning under titlen ”Hvorfor bliver man syg og hvorfra kommer de nye psykosomatiske sygdomme som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom”, der var gratis, med et efterfølgende seminar, der kostede 700 kr. for IPTP’s medlemmer. I IPTP´s Newsletter var kun seminaret annonceret. Som medlem af Fondens bestyrelsen ved jeg, at Niels Strandbygaard-forelæsningen, der afholdes hver 2. år, er en opfyldelse af Fondens formål, og at der en pris til den udvalgte gæsteforelæser. Tidligere modtager af prisen er bl.a. John Gunderson. Oftest vælger vi i Fonden at holde et efterfølgende seminar for at få størst mulig glæde af gæsteforelæseren.

Der mødte kun 17 personer op, og alle havde tilmeldt sig seminaret. Iréne Matthis var velforberedt, idet hun både havde forberedt en forelæsning og flere oplæg til seminaret, men vi blev hurtigt enig om, at da der kun var seminardeltagere, ville det være kunstigt, at hun først holdt en forelæsning, for derefter at gå over til seminaret. Med de få deltagere valgte vi endvidere at have en undervisningsform med oplæg og dialog, og det blev for mig at se til stor gevinst for seminaret. Efter seminaret stod jeg dog tilbage med følelse af, at det var synd, at flere ikke havde taget sig tid til at deltage. Jeg gik fra seminaret fyldt med tanker og inspiration, og derfor gjorde det ikke længere noget, at det var en uinspirerende februardag.

Men et referat af et seminar, hvor der dels var flere oplæg, og hvor dialogen mellem oplægsholdere og deltagere var et vigtigt element, er svært at gengive fyldestgørende, og derfor vil jeg kun i dette referat kort skitsere nogle af oplæggene fra Iréne Matthis, med håb om at dette kan virke som inspiration for de, der ikke deltog.

Den dualistiske tankegang

Iréne Matthis startede med at fastslå, at vi er oplært med en dualistisk tankegang, der fortsat præger vores tankegang. Det betyder, at vi ofte falder i den grøft at se på sjæl og legeme som repræsenterende to principielt forskellige eksistensformer, sjælen er immateriel, mens legemet er materielt. Denne opsplitning ødelægger muligheden for god forskning inden for psykosomatik, og heldigvis er der også ved at ske et samarbejde inden for forskningsområder, der tidligere kun har beskæftiget sig med hhv. sjæl og legeme. Matthis henviste til The International Neuro-Psychoanalysis Society (www.neuro-psa.com), der udgiver tidsskriftet Neuro-Psychoanalysis. An Interdisciplinary Journal for Psychoanalysis and the Neurosciences.

Interaktionen mellem patient og læge

Herefter beskrev Matthis kort nogle grundantagelser i semiotikken, som hun brugte i forbindelse med at beskrive nogle modeller for interaktionen mellem patient og læge. Ifølge semiotikken kender vi enhver genstand gennem tegn eller symboler for den:

A) Et objekt, som skal symboliseres (Object = O)

B) Et andet (symbolsk) objekt, som vi kalder et tegn (Sign = S), hvilket står som en symbolsk forholden sig til det første

C) Symbolskaberen eller fortolkeren, som opfinder eller fortolker tegnet (Interpreter = I)

Ved f.eks. åndenød, der er et tegn på lungeaffektion, får vi i forholdet mellem læge og patient følgende: (figur kan desværre ikke gengives)

Hvis nu tegnet er smerte, og objektet ikke umiddelbart kan findes, som ved psykosomatiske symptomer, fås: (figur kan desværre ikke gengives)

Hvad er smerte?

Som et eksempel på hvad den dualistiske tankegang har medført, inddrog Matthis begrebet smerte.

Hun beskrev først tre faktuelle, og traditionelle opfattelser af smerte:

  1. Smerte er en subjektiv oplevelse. Den eksisterer som sådan kun for mig.
  2. Smerte er også en kemisk-fysiologisk proces, som kan beskrives og måles objektivt
  3. Den subjektive smerte er helt og holden en følge af den objektive, kemisk-fysiologiske proces

Og gav herefter et bud på en moderne model for smerte:

  1. Smerte er en subjektiv oplevelse. Den eksisterer, som sådan, kun for mig
  2. Smerte er også en kemisk-fysiologisk proces, som kan beskrives og måles objektivt
  3. Den subjektive smerte opfattes gennem ”indre” perception. Den objektive opfattes gennem ”ydre” perception. Det subjektive og det objektive er ligeværdige udtryk for en bagvedliggende ubeskrivelig virkelighed og opfattes som tilhørende to forskellige ”virkeligheder” på grund af den måde vores sind fungerer på.

Forskellige tilgange til psykosomatiske symptomer

Dernæst gik Matthis over til at beskrive forskellige teoretiske tilgange til psykosomatiske symptomer. Den simpleste måde at gengive dette på, er ved at gengive hendes planche, og det er hermed gjort: (figur kan desværre ikke gengives)

Feelings, emotions, affect

Om eftermiddagen startede Matthis med kort at definere ovenstående begreber. "Feelings" er bevidste, er subjektive og personlige, er førstepersonsoplevelser og kan abstraheres. "Emotions" kan både være bevidste og ubevidste, er både personlige og universelle, kan være førstepersons - og tredjepersons oplevelser, og er baseret på kropslige fornemmelser. "Affect" er et teoretisk begreb, hvor "feelings" og "emotions" er udtryk for "affect", men hvor "affect" ikke nødvendigvis er en "feeling" eller en "emotion". Derefter gav hun Solms definition af begrebet consciousness:

"So the psychical and the somatic manifestations of affect are simply two ways of representing the same underlying thing. The unknowable internal happening that we call affect is registered on both perceptual surfaces simultaneously, it is perceived as an emotion on the internal surface of consciousness, and as a somatic state on the external surface of consciousness. The simple fact explains why affect is both an essentially subjective state and something which inextricably connected with the body" (Solms, 1997).

Traume

Matthis kom også med et kort oplæg om traume. I en medicinsk kontekst er traume en skade på kroppens væv, og i en psykologisk kontekst er traume en skade på ”sindets væv”. Et psykisk traume er således en ødelæggelse af ”psykisk væv”, som udgør grundlaget for vores autobiografiske minder og vores selvforståelse, og traumet er en hindring for eller umuliggør en opbygning af et kohærent ”psykisk væv”. Traumatisk bliver det, som det ikke er muligt at bearbejde psykisk og ”smelte”, dvs. erkende, vide, tænke, sige, forstå og efterfølgende at symbolisere.

Lene Falgaard Eplov

PS. Iréne Matthis fik IPTP-fondens pris!

Referat fra seminar med Professor Glen O. Gabbard

Behandling af personlighedsforstyrrelser

22.-23. april 2003, KAS Herlev

På to solrige forårsdage i april måned afsluttede professor Glen O. Gabbard for IPTP en kursusrække om personlighedsforstyrrelser. Det foregik i et af de mindre auditorier på KAS Herlev. Seminaret foregik i et indbydende lyst lokale, som gav betænkeligt høje temperaturer, specielt på den første af de to kursusdage, hvilket mindskede kursusdeltagerens spørgelyst. På andendagen fik man efter visse problemer gang i aircondition, hvilket gav et større engagement fra deltagernes side. Om det så skyldes de mere behagelige temperaturer, emnet for 2. dagen, Gabbards fine præsentation eller noget helt fjerde, vil jeg undlade at spekulere yderligere over.

Glen Gabbard gennemgik den histrioniske og kompulsive personlighedsforstyrrelse, som afslutning på kursusrækken på førstedagen af seminaret. Mens 2. dagen var forbeholdt en gennemgang af borderline personlighedsforstyrrelse.

Gabbard var som altid klar i sin forståelse og sin præsentation. Han vekslede mellem teoretisk gennemgang og kliniske eksempler til illustration af sine begreber. Han forholdt sig relativt ukritisk til den kategorielle forståelse for personlighedsforstyrrelser, som er grundlaget for DSM-IV og tog i sine foredrag udgangspunkt i denne begrebsliggørelse.

Han indledte sin gennemgang med at udtrykke, at det gældende klassifikationssystem langt fra er perfekt og påpegede, at der inden for cluster B gruppen, som indeholder både den histrioniske og borderline personlighedsforstyrrelser, er et betydeligt overlap mellem de forskellige personlighedsforstyrrelser. Men han tog forståelse fra DSM-IV som sit udgangspunkt, på en langt mindre problematiserende måde, end for eksempel Kernberg har gjort på tidligere seminarer i IPTP. Men Gabbard angav, at det er et problem at afgrænse borderline personlighedsforstyrrelse fra den histrioniske personlighedsforstyrrelse. Det centrale aspekt i den histrioniske personlighedsforstyrrelse er den ikke-autentiske, ufølsomme kontakt til andre og tendensen til at opfatte relationer som mere intime og betydningsfylde end de virkelig er.

Gabbard fremhævede eksistensen af to grupperinger af histrioniske personligheds-forstyrrelser. Grupperinger som kunne opfattes både som et klinisk, adfærdsmæssigt fænomen og som strukturel forståelse af personligheden ud fra en psykoanalytisk teoridannelse. Nemlig en histrionisk personlighedsforstyrrelse på et neurotisk niveau og på et borderline strukturelt niveau. For at gøre det indviklet adskilles denne borderline strukturering af det histrioniske fra borderline personlighedsforstyrrelsen i en kategorial DSM-IV forståelse, men er en borderline personlighedsstruktur i Kernbergs bredere og psykoanalytiske forståelse. Den aktuelle histrioniske personlighedsforstyrrelse i DSM-IV er udtryk for denne borderline strukturering af det histrioniske, og der mangler derfor en kategori for en mere moden og neurotisk, histrionisk forstyrrelse, som Gabbard med andre vælger at kalde en hysterisk personlighedsforstyrrelse. Det er en diagnose, som ikke eksisterer i DSM-IV.

Gabbard gennemgik forskellige aspekter af disse to grupperinger, og jeg har valgt at medbringe dem i mit referat. Jeg skal understrege, at det er mit referat og ikke afskrift fra udleverede noter.

Hysterisk personlighedsforstyrrelse Histrionisk personlighedsforstyrrelse
Tilbageholdt og indskrænket emotionalitet omskiftelig og generaliseret emotionalitet
Seksuelt hæmmet, behov for at blive elsket grådig seksualitet, med en krævende oral kvalitet, som er kold og uengageret
God impuls kontrol Generaliseret impulsivitet
Diskret og tiltrækkende forførelse Grov, upassende og distancerende forførelse
Ambitiøs og kompetitiv Målløs og hjælpeløs
Modne triangulære objektrelationer (neurotisk) – TRIADE Primitive objektrelationer karakteriseret ved at klamre sig til et enkelt objekt – TRIADE
separation fra kærlighedsobjekt kan tolereres Overvældende separationsangst ved tab af kærlighedsobjekt
Strengt overjeg med tvangsprægede forsvar Løst overjeg med dominans af primitiv forsvar splitting/idealisering
Seksuelle overføringsønsker udvikles gradvist og opfattes som urealistiske og egodystone Intens seksualiseret overføringsønske udvikles hurtigt og opfattes som en realistisk mulighed og som egosyntone. Seksuelle aggressive impulser.

Gabbard redegjorde udførligt for et psykoterapeutisk forløb, som var præget af et langvarigt eksplicit overføringsønske som var aggressivt, grådigt og seksualiseret. Et klinisk eksempel som på fin vis illustrerede overføringssituationer, som Gabbard på et teoretisk niveau har beskæftiget sig med tidligere, og hvad man kan stille op i en sådan situation. Samtidig illustrerede eksemplet et skift fra en tilsyneladende hysterisk til en histrionisk problematik i henhold til ovenstående. En sådan forståelse muliggør en dynamisk tilgang til patienten både på et diagnostisk og et terapeutisk niveau.

Den histrioniske personlighedsforstyrrelse er lige så hyppig hos mænd som kvinder og udtrykker sig som en karikatur på maskulinitet. På samme måde som den kvindelige hysteriker kan opfattes som en karikatur på den feminine. Præster og munke kan have en hysterisk personlighedstruktur, hvor de skal redde sig selv fra de andre og har forestillingen om det forbudte, uopnåelige objekt, som ”the mother of god”. Der er en symmetri over kønsforskellen i form af mors dreng og fars pige.

Den histrioniske personlighedsforstyrrelse benytter sig af en global, diffus og impressionistisk kognitiv stil og forsvarsmekanismer som fortrængning, benægten, dissociation, identifikation og emotionalitet.

Gabbard refererer til Christopher Bollas og hans bog Hysteria. Den hysteriske søger at være objektet for begær, hvor ”the true self” fastholdes i at blive hvad andre ønske. Den grundlæggende oplevelse er en manglende genkendelse med depressive mønstre. Det primære objekt er et afventende objekt, hvor afholdenhed erotiseres. Psykoterapi er derfor ”a perfect set-up”, hvor fraværet af fysisk kontakt i sig selv er vedvarende ophidsende. Gabbard påpeger risikoen for afhængighed af overføringen hos den hysteriske og kalder det ”transference-addiction”. Det terapeutiske forløb af den hysteriske opfattes som en eksklusiv relation, hvor terapeuten skal ”fortrylles” og støde på grund.

Gabbard anbefaler, at man som terapeut primært håndterer den kognitive stil, konfronterer patientens forventninger og dernæst lærer patienten at reflektere og tolker forsvaret som udtryk for at undgå introspektion. Det drejer sig mere om at frustrere end at gratificere.

Om eftermiddagen gennemgik Gabbard den obsessive-compulsive personlighedsforstyrrelse eller, som den hedder i ICD-10 sprog, den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse. Han brugte en del tid på at redegøre for forskellen mellem en obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse. Der er ikke nogen tæt sammenhæng mellem disse tilstande. Det kunne på ingen måde opfattes som et kontinuum, og der var ikke en overhyppig af OCD hos den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse. Der er en historisk sammenblanding af disse tilstande, og Gabbard adskilte på pædagogisk vis symptomneuroserne fra karakterneuroserne. Ved OCD er ritualer og bestemte tanker hos den enkelte egodystone og opfattes derfor som ubehagelige og som et symptom. Mens den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved egosyntone personlighedstræk, som for den enkelte er en naturlig del af dem.

Den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse har ifølge Gabbard et reservoir af vrede og udtrykker det, som de ikke blev tilstrækkeligt elsket som børn. Afhængighed er uacceptabel for den tvangsprægede, og intimitet er overvældende og truende. Det repræsenterer muligheden for at komme ud af kontrol, hvilket er en fundamental frygt hos den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse. De har en følelse af skyld og tvivl og en overdreven fornemmelse af ansvarlighed. Der foreligger en grundlæggende og kronisk overbevisning om ikke at gøre tingene godt nok. Livet passerer, og de ”miss their life as other miss a plane”. De besidder en ubevidst overbevisning om, at de kun kan opnå kærlighed og accept gennem en heroisk indsats. De er sjældent tilfredse med nogle af deres præstationer. Gabbard karakteriserer dem som ”fact-data oriented people”. De betjener sig af forsvarsmekanismer som reaktionsdannelse, intellektualisering og isolation.

Den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse klarer sig generelt godt i langtids psykoterapi og der skulle foreligge empiriske data på denne påstand. Gabbard finder ikke, at det er konstruktivt at fokusere på den anale fase i forståelsen af disse patienter. Men samtidig synes den psykoterapi, som han refererede fra at have en betydelig anal problematik, hvor patienten på forskellig vis lod ting blive tilbage i terapilokalet.

2. dagen var en fascinerende gennemgang af borderline personlighedsforstyrrelse, hvor Gabbard fandt, at betegnelsen emtionelt ustabil personlighedsforstyrrelse fra ICD-10 er en mere hensigtsmæssig og dækkende betegnelse. I sin gennemgang fokuserede Gabbard en del på adskillelse mellem temperament og karakterdannelse ud fra Clonningers forståelse, attachment hos Bowlby i relation til objektrelationsforståelsen, samt en meget spændende gennemgang af den refleksive funktion og muligheden for mentalisering, som synes grundlæggende forstyrret hos borderline patienterne. Gabbard synes involveret i et spændende og inspirerende samarbejde med Peter Fonagy, som kom klart til udtryk denne formiddag. Seminaret blev afsluttet med gennemgang af mind/brain relationen ud fra et psykoanalytisk perspektiv.

Per Sørensen

MCMI III – Millon Clinical Multiaxial Inventory III

Introduktionskursus i brugen af MCMI III

Instituttet tilbyder i efteråret 2 introduktionskurser i MCMI III. MCMI III er oversat til dansk, og der foreligger en dansk manual, som er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Der er igangsat en række undersøgelser rundt omkring i Danmark, således at den danske udgave kan valideres, bl.a. gennem psykometriske undersøgelser og ekstern validering i forhold til veldefinerede patientpopulationer: alkoholikere, somatoforme lidelser, patienter med angst etc. Validering af testen ledes af lektor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Århus Universitet og ledende overlæge Erik Simonsen, Amtssygehuset Fjorden, der også har stået for oversættelsen af testmateriale og manual. Der foreligger et Windows-baseret scoringsprogram.

Kurset henvender sig til kliniske psykologer og psykiatere, der ønsker at anvende personlighedstest som led i en diagnostisk evaluering eller evaluering af behandlingsforløb.

Program:

  • Kort gennemgang af testens personlighedskategorier (video)
  • Gennemgang af forskningsresultater fra MCMI II-I
  • Kort introduktion til Millons teorier og publikationer
  • MCMI III’s konstruktion, administration og anvendelsesmuligheder
  • Fortolkning af MCMI III profiler
Tid: Mandag den 15. september 2003 kl 9.30-16.00 i Vejle
Underviser: Professor Ask Elklit

Onsdag den 29. oktober 2003 kl. 9.30-16.00 i Roskilde
Underviser: Ledende overlæge, lektor Erik Simonsen
Deltagerantal: Max. 20 deltagere
Kursusafgift: 1.000 kr. for medlemmer af IPTP, 1.200 kr. for ikke-medlemmer.

Opfølgningskursus / certificering

I forlængelse af de introducerende MCMI kurser tilbydes i efteråret 4 opfølgnings-/certificeringskurser. Fra Psykologisk forlag og det amerikanske NCS, der har copyright på testen, er der ønske om at indføre certificering af brugerne. Kurset vil derfor indeholde en valgfri mulighed for at få testet sin viden om prøven og sine evner til at lave en fortolkning af profiler. Det er derfor en god idé før kurset at repetere noterne fra det første kursus. Kurset henvender sig kun til kursister, der tidligere har deltaget i introduktionskursus i MCMI III.

Mål: At sætte deltagerne i stand til at lave fortolkninger af MCMI-profiler med særlig opmærksomhed på mulige fejlkilder i testen og i undersøgelsessituationen. Tolkningerne bygger på et psykodynamisk grundlag.

Workshop hvor hver deltager medbringer to profiler som overheads og som papirkopi (10 eksemplarer af hver). Disse diskuteres parvist; analyserne fremlægges i plenum. Generelle problemstillinger diskuteres i fællesskab. Profilerne bedes om muligt fremsendt til underviserne inden kurset.

Dagen afsluttes med en prøve, der tester baggrundsviden om testen (det der blev undervist i på det første kursus - jf. ovenfor), dels evne til vurdere to ukendte profiler. Er resultatet af prøven tilfredsstillende, tilsendes deltagerne efterfølgende et certifikat.

Tid: Tirsdag den 16. september 2003 kl. 9.30-16.00 i Vejle
Onsdag den 26. november 2003 kl. 9.30-16.00 i Roskilde
Mandag den 1. december 2003 kl. 9.30-16.00 i Vejle
Onsdag den 11. december 2003 kl. 9.30-16.00 i Roskilde
Undervisere: Professor Ask Elklit (i Vejle) og ledende overlæge, lektor Erik Simonsen (i Roskilde)
Deltagerantal: Max. 10 deltagere på hvert kursus, hvorfor hurtig tilmelding er tilrådelig.
Kursusafgift: 1.300 kr. for medlemmer af IPTP, 1.500 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: For alle MCMI kurserne sker tilmelding ved henvendelse til sekretær Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916 eller 4732 7775

Seminar med Professor Peter Fonagy

Professor Peter Fonagy vil om formiddagen foredrage om sine attachmentteorier vedrørende borderline patienter og om eftermidddagen om effektforskning af psykoterapi.

Peter Fonagy er psykoanalytiker og professor i psykiatri i London. Han har skrevet flere bøger og artikler om attachmentteorier, psykoterapi, behandling af borderline patienter samt om psykoterapiforskning.

Tid: Torsdag den 30. oktober 2003 kl. 9.30-16.30
Sted: Amtssygehuset Herlev, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Kursusafgift: Medlemmer af IPTP 1.500,- kr., ikke-medlemmer 1.700,- kr.
Frokost og kaffe/te inkluderet.
Tilmelding: Tilmelding ved henvendelse til Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Fax: 4632 0241
Tlf. 2628 2916 eller 4732 7775
Indbetaling af kursusafgift på check eller giro (reg.nr. 1551) 463 9677, senest fredag 26. september 2003.
Urafstemning

På generalforsamlingen den 9. april 2003 blev de foreslåede vedtægtsændringer vedtaget. Ifølge vedtægterne sendes vedtægtsændringer herefter til urafstemning. Indlagt i dette Newsletter er Instituttets vedtægter med markering af ændringsforslag samt en stemmeseddel. Stemmesedlen bedes returneret til sekretariatet senest den 1. september 2003. Du kan også e-maile dit svar til rfdm@ra.dk.

Fotoalbum på flickr