januar2003

Nyhedsbrev nr. 25

Orientering fra formanden

Instituttet har haft et relativt stille efterår. Vi havde på ny et fantastisk seminar med professor Otto F. Kernberg, som trak ca. 120 deltagere til møde i Århus under ledelse af overlæge Morten Kjølbye. Kernberg var lige entusiastisk, inspirerende og kreativ som ved tidligere arrangementer. Han er stadig intenst optaget af sin forskning i behandling af borderline patienter og kunne begejstret melde om foreløbige resultater fra behandlingen baseret på overføringsanalyse. Det var meget lærerigt at se de videobånd, han havde medbragt, som på tydelig vis demonstrerede Kernbergs velstrukturerede, men kontante terapiform. Det bliver spændende at se resultaterne fra denne terapiform, når den holdes op mod resultaterne af den kognitive terapi. Han lovede at vende tilbage om ca. 2 år. Per Sørensen og Birgit Bork Mathiesen skriver anmeldelse af seminaret i dette Newsletter.

Instituttet (ved Ask Elklit og Erik Simonsen) har underskrevet kontrakt med Dansk Psykologisk Forlag om publikation af MCMI III testen. Instituttet får royalty på salg af MCMI III spørgeskemaet og på salg af manualen (vejledningen). Instituttet har eneret til på at certificere psykologer og psykiatere, som vil anvende testen. Ask Elklit og Erik Simonsen vil udarbejde nærmere retningslinier for certificering under vejledning af Dansk Psykologforening og Dansk Psykologisk Forlag, som har tilsvarende retningslinier for andre lignende tests. Fremover vil det blive sådan, at MCMI for nye brugere introduceres ved særlige introkurser. Efter at have anvendt testen i nogen tid kan de samme brugere blive certificeret ved at komme på et opfølgningskursus, som vil indebære, at deres etik og færdigheder omkring brug af testen vil blive afprøvet. Vi planlægger at have to introkurser i indeværende år og to certificeringskurser. I øjeblikket afprøves MCMI III-testen af ca. 75 psykologer og psykiatere landet over. Materialet vil blive indsamlet, således at testens psykometri kan blive undersøgt nærmere. Efterfølgende vil der blive udviklet danske normer for testen. I dette Newsletter er annonceres introkurser. Dato for opfølgningskurser bliver den 5.3.03 og den 7.5.03, hhv. i Vejle og på Fjorden. Opfølgningskurser er forbeholdt deltagere fra tidligere introduktionskurser i MCMI III. Se i øvrigt vores hjemmeside www.iptp.dk.

World Psychiatric Association besluttede ved verdenskongressen i Yokohama i Japan i august 2002 at oprette en sektion om personlighedsforstyrrelser. Som ledelse blev valgt Erik Simonsen (formand), Peter Tyrer (næstformand) og Birgit Bork Mathiesen (sekretær). Sektionen får en undersektion omhandlende impulsive forstyrrelser. På kongressen i Yokohama gennemførte sektionen et symposium, som bl.a. omhandlede en gennemgang af APA’s retningslinier til behandling af borderline (John Oldham), behandling af narcissistiske forstyrrelser (Elsa Ronningstam), et foredrag om den ængstelige, undvigende personlighed og social fobi (Yutaka Ono) og et foredrag om psykopati (Henning Sass). Der var godt 250 fremmødte til symposiet, som blev en god start for sektionen. Sektionen har nu planlagt symposier ved den kommende WPA-kongress i Wien juli 2003 og i Caracas, Venezuela i september 2003.

Glen O. Gabbard er den sidste foredragsholder i Instituttets kursusrække om diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser. Glen O. Gabbard vil første dag foredrage om den histrioniske og tvangsprægede personlighed, og den anden dag om borderline personligheden. Seminaret er omtalt andet steds i dette Newsletter.

Afslutningsvis skal jeg minde om vores førstkommende seminar med den svenske psykoanalytiker Iréne Matthis, som har udviklet en teori om relationen mellem psyke og soma, symptom og krop. En enestående chance for at blive bekendt med en af Skandinaviens førende forskere inden for det psykosomatiske område, herunder de nytilkomne sygdomme fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske alle et godt nytår.

Erik Simonsen ( formand )

Generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Iptp

Tid: Onsdag den 9. april 2003 kl. 17.00
Sted: Amtssygehuset Fjorden, Birkehus 2. sal, konferencerummet

Forslag til dagsorden, udover de faste punkter ifølge vedtægterne, fremsendes til bestyrelsen senest 17. marts 2003.

Bestyrelsen

Anmeldelse af seminar med Otto Kernberg ( 1 )

Det er vel efterhånden en tradition, at der kommer et referat af IPTP’s arrangementer skrevet af et bestyrelsesmedlem. Denne gang kommer der ifølge planen to, idet Per Sørensen og undertegnede har valgt at dele de to intensive dage imellem os. Her følger altså en kort gennemgang af første dag med en veloplagt Otto (som Erik Simonsen har fået lov at kalde ham). Jeg har for nemheds skyld valgt at kalde ham OK....hvilket han bestemt var, godt og vel!

Dagsordenen havde overskriften "Moderne teorier og modeller over personlighedsforstyrrelser", og vi fik dagen igennem præsenteret følgende:

program:

10.00-12.00 En generel personlighedsteori, personlighedsforstyrrelser og diagnostik.
13.00-15.00 Præsentation af psykoterapi ved personlighedsforstyrrelser, nærmere betegnet "transference focused psychotherapy" (TFP).
15.30-17.30 To terapisessioner optaget på video: Otto Kernberg og en patient med en borderline personlighedsforstyrrelse (BPD).

Jeg har af pladshensyn valgt at fokusere på formiddagens program.

Personlighedsteori

Hvad er personlighed (eller karakteren) spørger OK retorisk og svarer: Personligheden er den samlede integration af psykiske funktioner ("the overall integration of psychological functions"). Hvad er så personlighedsforstyrrelse, spørger han og svarer: signifikante reduktioner i den normale fleksibilitet og adaptive kapacitet. Samtidig siger han, at distinktionen mellem personlighed og personlighedsforstyrrelse er vag ment på den måde, at der kræves en veludviklet klinisk dømmekraft for at skelne mellem personlighedsforstyrrelser og almindelige udsving i funktionsmåde eller adfærd. I DSM-IV defineres personlighedsforstyrrelser via en række træk eller symptomer, hvilket er okay (og velnok et nødvendigt supplement at have et fælles ’referencesystem’, min kommentar) til forskningsbrug. Men klinisk er det meningsløst alene at bygge på dette, bl.a. fordi kun svært forstyrrede mennesker henvender sig, mener han. Mange mennesker med egosyntone symptomer eller adfærdsmønstre som følge af personlighedsforstyrrelse henvender sig aldrig, idet de (og deres omgivelser?) mener, "jeg er som jeg er".

Personlighedsforstyrrelsers ætiologi er uklar, og forholdet mellem de forskellige symptomer diskuteres heftigt. OK mener, der er følgende personlighedskomponenter, som man bør forholde sig til:

Temperament
Karakter eller identitet
Intelligens
Etiske værdisystemer ("ethical value systems") eller "overjegsfunktioner"

Med temperament henviser OK til ’affekt-tærskler’ og ’kognitiv reaktivitet’. Sidstnævnte har hans kollega Michael Posner m.fl. bl.a. undersøgt hos 39 patienter med en borderline personlighedsforstyrrelse (jeg har fundet følgende reference: [1]). De viser sig at have problemer med at vælge præsenteret for konfliktfyldt visuelt materiale i opmærksomhedsprøver. Dette kan igen ses som et aspekt af det jeg-funktions-svigt, der i psykodynamisk tænkning er forsvarsmekanismen ’splitting’. Affekttærskler eller affekter i det hele taget har ifølge OK tre elementer: 1) en subjektiv oplevelse 2) kommunikation og 3) kognitiv ’kortlægning’ af en situation. Han henviser til S. Tompkins’ teori om affekter som et fylogenetisk relativt nyt system udviklet hos pattedyr, der jo føder ’ufærdige’ unger, hvorfor der er behov for tilknytnings- og yngelplejeinstinkter. Til temperament-aspekterne knytter sig genetiske og biologiske forudsætninger.

Identitet er den subjektive refleksion af karakter foreslår OK, eller karakter er identitetens adfærdsmæssige manifestation, fortsætter han. Eller sagt på en tredje måde: Karakteren er integrationen af kognitive-affektive erfaringer fra interaktionen med andre. I sidste ende handler det om at udvikle strukturer, der gør en i stand til at opnå tilfredsstillelse og undgå frustration. Han beskriver eksempler på (hvilket må være en henvisning til Daniel Stern, selvom dette ikke blev sagt eksplicit...) at få uger gamle babyer er i stand til at generalisere erfaringer på tværs af sanseinput. Dvs. at de med bind for øjnene har fået en særlig, nopret sut, og når man fjerne bindet og udelukkende viser dem flere sutter, ’vælger’ de med øjnene den sut, de ’kender’ fra mundens sansning. Dette er en genial evne, vi har til at erkende og huske komplekse interaktioner med objekter – en slags tvær-affektiv hukommelse, en dynamisk erfaringsdannelse, som integrerer alle aspekter af barnets (vores) interaktionsmønstre. Disse interaktionsmønstre opsummeres, generaliseres og ender med at være identiteten i form af subjektive strukturer. Han understreger (ligesom Stern), at integrationen af selvet sker i interaktion med andre individer, hvilket er en understregning af, at det er subjekt-objekt-relationen, som har den allerstørste betydning. Udover den kliniske vurdering bruger han og forskningsgruppen Inventory of Personality Organization til vurdering af identitetsforstyrrelser.[4]

Intelligens definerer OK som integrationen af symbolske funktioner i form af abstraktioner af interaktioner. Han går ikke yderligere i detaljer, i fald mine noter har fanget det hele. Men han nævner, at de bl.a. bruger WAIS til at teste intelligensen hos de patienter (med borderline personlighedsforstyrrelse, BPD), som indgår i deres stort anlagte, igangværende psykoterapi-effekt studie.

De Etiske Værdi-Systemer eller overjegsfunktionerne beskrives som stærkt symbolske funktioner. Det er ’socio-kulturelle aflejringer’, og de motiverer ens handlinger: ”Hvad skal jeg gøre for at leve op til de regler, som gør, at jeg bedst tilpasser mig”. Han nævner, at de dorsolaterale, præfrontale hjerneområder, som formodes at danne grundlag for taktisk langtidsplanlægning, spiller en rolle vor udviklingen af dette moralsystem. Disse overjegfunktioner udvikles i forlængelse af karakterudviklingen, men er distanceret eller abstraheret fra den direkte interaktion og de grundlæggende objektrelationer, selvom de udspringer derfra. OK kalder dem ’symbolic-representational structures’. Prognosen for psykoterapi, mener han, afgøres mest af alt af et velintegreret værdisystem.

Personlighedsforstyrrelser:

Karakteristisk for personlighedsforstyrrelser er forstyrrede personlighedstræk, fastslår OK. Forståelsen af disse grupperer sig i enten kategorier (som DSM-IV og ICD-10) eller dimensioner (som i fem-faktor-modellen: Openness, Conscientiousness, Extroversion, Amiability, Neuroticism = OCEAN). Problemet med det at se på symptomer eller træk er, at der er en høj co-morbiditet (ca. 60% mener han), dvs. overlappende forstyrrelser, og at der mangler en erkendelse af de forskellige sværhedsgrader. Han selv ser f.eks. histrionisk personlighedsforstyrrelse som en mild udgave af borderline personlighedsforstyrrelse, mens antisocial personlighedsforstyrrelse er en sværere udgave af narcissistisk personlighedsforstyrrelse og skizotypal personlighedsforstyrrelse en sværere udgave af skizoid personlighedsforstyrrelse. Der er behov for integration af teorierne, mener OK, "... a need for a theory of psychotherapy that integrates neurobiological and symbolic-representational structures" dvs. at genetiske og omverdens-elementer eller den klassiske arv-miljø diskussion udforskes yderligere, så vidt jeg forstod ham.

Der er ingen klinikere, der bruger fem-faktor-modellen, mener han, hvilket afspejler de problemer, der ligger i symptom-psykiatrien. Desuden kan fem-faktor-symptomerne være overflade-udtryk for bagvedliggende strukturer. Denne diskrepans eller forskellighed på dybe og overfladestrukturer overses af både ’kategorialister’ og ’dimensionalister’. F.eks. kan frygtsomhed skyldes paranoia, skizoide træk, forsvar hos en ekshibitionist eller andet. OK sammenligner ’symptom-psykiatrien’ i dag med middelalderens diagnostik af leversygdomme, som blev vurderet udfra hudfarve (gul, gulgrøn, rødlig eller andet), hvilket vi jo finder latterligt... Men problemet med at kombinere de forskellige tilgange er uløst...[3]

I sin kliniske vurdering inddrager Kernberg selv elementerne ekstro- og introversion, aggressionsforvaltning, disposition for psykotisk organisation, fokus på sværhedsgraden af symtomerne og endelig på den overordnede personlighedsorganisation, som han siden gennemgår. Dette vil jeg undlade at gentage her men i stedet henvise til hans bidrag til Clarkin & Lenzenwegers bog, hvori han både definerer sin personligheds- eller personlighedsforstyrrelsesteori og indplacerer DSM-IV-personlighedsforstyrrelserne i sin model af de tre niveauer af personlighedsorganisation: Normal-neurotisk, borderline (højt og lavt fungerende) og psykotisk.

Resten af formiddagen beskriver OK, hvordan han forstår borderline personlighedsorganisation (BPO). I hans psykiatriske verdensbillede omfatter den ekstroverte gruppe af BPO h.h.vis borderline personlighedsforstyrrelse samt histrionisk, narcissistisk og antisocial med stigende sværhedsgrad i den rækkefølge. Den introverte gruppe omfatter skizoid-paranoid og skizotypal personlighedsforstyrrelse.

De kliniske konsekvenser af BPO er:

manglende angsttolerance og tidsperspektiv.
forstyrrede objektrelationer.
manglende ’commitment’ til arbejde og kærlighed.
seksuel patologi.
overjegspatologi.

Ætiologisk set bunder disse symptomer i:

"abnormal affectivity" i form af impulsivitet og aggressivitet.
genetisk disposition.
forstyrrede neurotransmitter systemer.
temperament-problemer.
problemer i objektrelationerne, nærmere forstået med tilknytning, med opvækst i patologiske familier og med oplevelser af psykiske og fysiske traumer, seksuelle krænkelser, forsømmelse og kaos.

Dette var dagens mere teoretiske fremlæggelser, og det var en stor mundfuld, men også en inspirerende og veloplagt gennemgang af både hans metateori og hans kolossale kliniske erfaring. De kliniske eksempler er ikke gennemgået, dem bør man opleve ham fremlægge ’live’. Jeg har ledt efter hans seneste udgivelser og noterer her en henvisning til en artikel, jeg endnu ikke har læst selv, men som måske kan inspirere...[2]

Eftermiddagen gik med behandlingsforslag af både medicinsk og psykoterapeutisk art, til sidst med særligt fokus på hans egen metode (TFP). Endelig fik vi fornøjelsen af først at se en video af en terapisession fra ugen før (næsten som at være der selv...). Herefter diskuterede han timen med auditoriet og viste så et bånd fra en terapi med samme klient to uger FØR det første bånd. Dette bånd havde han haft med til supervision i sin gruppe, og han blev klar over sin modoverførings-reaktion. Som han sagde: ”A non-relationship was going on. (...) Nonverbally she didn’t want to acknowledge my existence”. Noget i klienten hæmmede ham – nemlig at hun afviste ham på subtil, men entydig vis. Hun ’så ud til’ at tale om noget vigtigt, mens han sad og følte sig usikker. Han opfangede ikke de gentagne afvisninger af hans interventioner. I modoverføringen var han først forvirret, senere lammet.

Sådan sluttede dag 1 med et enestående indblik i Otto Kernbergs teori og helt konkrete arbejdsmåde. Det allerbedste var måske at få lov at se og diskutere en terapisession, der var vanskelig for ham og at få den pointe med, at selv Otto har behov for supervision på sin terapi. Dén kan vi alle tage med hjem og lune os ved – og måske nævne for ledelsen, når vi løber sur i vores terapier.

Birgit Bork Mathiesen

[1] Fan J, Flombaum JI, McCandliss BD, Thomas KM, Posner MI. Cognitive and brain consequences of conflict. Neuroimage. 2003; 18: 42-57.
[2] Kernberg OF. Psychoanalytic contributions to psychiatry. Arch. Gen. Psychiatry 2002; 59: 497-8.
[3] Kernberg OF. A Psychoanalytic Theory of Personality Disorders. In: Clarkin JF, Lenzenweger MF editors., Major Theories of Personality Disorder. New York : The Guilford Press; 1996: 106-140.
[4] Lenzenweger MF, Clarkin JF, Kernberg OF, Foelsch PA. The Inventory of Personality Organization: psychometric properties, factorial composition, and criterion relations with affect, aggressive dyscontrol, psychosis proneness, and self-domains in a nonclinical sample. Psychol. Assess. 2001; 13: 577-91.

Anmeldelse af seminar med Otto Kernberg ( 2 )

Kernberg viste sig på anden dagen af seminariet at være pædagogisk og anskuelig i sin fremlæggelse. Det var som altid bemærkelsesværdigt at få lov at høre en foredragsholder, som kan fremlægge et originalt teoretisk materiale, som vedkommende er ophavsmand til. Det viser sig atter, at hans strukturelle model for forskellige sværhedsgrader af personlighedsforstyrrelser har en klarhed og konsistens, som giver en mulighed for forståelse af psykodynamiske processer, som mere komplekse, men også mere dunkle psykoanalytiske teorier, muligvis blokerer for.

Jeg fandt, at det pædagogiske sigte var fremtrædende hos Kernberg i disse forelæsningsrækker. Ikke blot i hans model for personlighedsforstyrrelser, men også i hans foredrag om det strukturerede interview. I modsætning til det sidste seminar i Århus, var han aktuelt mere fokuseret på den teoridannelse, som han har udviklet og konsolideret de seneste 40 år. Man kunne opfatte det, som han værner om sit eftermæle og sin teoridannelse.

Hans foredrag viste med alt tydelighed, hvor vigtig den dynamiske tænkning er i vores psykiatriske og psykologiske diagnostik. Den udvikler og åbner vores forståelse. Der gives en rummelighed i en blanding mellem en dimensional og en kategorial diagnostisk tilgang. Kernberg udtrykte blandt andet, at vi i dagens psykopatologiske opfattelse havde behov for en teori, som integrerede neurobiologiske forståelser og forståelser om strukturer for symbolske repræsentationer. Han kunne måske ikke så overbevisende redegøre for neurobiologiske tilgange. Men det var imponerende, hvorledes han fastholdt en linje for hans opfattelse af den basale enhed i den intrapsykiske organisation, nemlig selvrepræsentationen, objektrepræsentationen og affekten, som forbinder dem; til større psykiske strukturer som overjeget og dets patologiske former. Han formåede at sammenkæde denne model med psykopatologiske begreber som depersonalisation, impulsgennembrud og karakterbundne og endogene depressioner. Som altid var han stærkt kritisk over for det fremherskende diagnostiske system, men fastholdt som altid dialogen. Det står tydeligt hvorledes han tilbyder en psykopatologisk model, som ikke er baseret på "overfladeadfærd", men giver konsistente bud på latente strukturer, som adfærden er et udtryk for.

Kernberg vekslede mellem bastante teoritunge foredrag, som krævede stor udholdenhed, og ligefremme præsentationer af den form for psykoterapi, som han i dag har valgt at benævne transference focused psychoterapi (TPF). Han viste to aktuelle videobånd med to fulde terapisessioner med ham og en særdeles devaluerende kvindelig borderline patient. Det var ligefremt og åbent og de psykoterapeutiske sessioner stod aldeles usminkede. Det var både pædagogisk og inspirerende. Men jeg var forbavset over, hvor aktiv og styrende han var i den session, han betegnede som vellykket. Det viser sig at være led i et større forskningsprojekt, som blandt andet sammenligner effekten af TPF og dialektisk kognitiv psykoterapi udviklet af Linehan.

Som altid henviser Kernberg til en række inspirationskilder, her kan nævnes Edith Jacobsen og Herbert Rosenfeld. Sidstnævnte refererede Kernberg til med stor varme. Men for os andre var Kernberg en stor inspiration, stadig skarp intelligent og vital, men måske med en anelse mildhed, som synes at være kommer med alderen.

Per Sørensen

Seminar med Iréne Matthis

"Hysteriets symptomatologi, relationen mellem psyke og soma"

Tid: Fredag den 7. februar 2003 kl. 09.00-16.00
Sted: FUHU´s konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K
Kursusafgift: Kr. 700,00 for medlemmer af IPTP og kr. 900,00 for ikke-medlemmer.
Frokost og kaffe inkluderet.
Tilmelding: Dette sker til IPTP/Dorit Mortensen.

Amtssygehuset Fjorden, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
E-mail: rfdm@ra.dk
Tlf. 2628 2916

Seminar med Professor Glen O. Gabbard

"Behandling af personlighedsforstyrrelser"

Med udgangspunkt i forholdet mellem et neurobiologisk og psykodymanisk perspektiv vil Glen Gabbard belyse den empiriske forskning omkring behandling af personlighedsforstyrrelser, herunder medikamentel og psykoterapeutisk behandling. Herefter vil Gabbard mere indgående beskrive og med eksempler belyse terapi af patienter med histrionisk, obsessiv-compulsiv (1. dag) og borderline personlighedsforstyrrelse (2. dag).

Glen O. Gabbard er professor i psykiatri ved University of Houston. Han har bag sig et omfattende forfatterskab på over hundrede artikler og flere bøger om psykiatri og psykoanalyse. I den meget velanskrevne og roste bog Psychodynamic Psychiatry in Clinical Practice, der nu foreligger i 3. udgave, har Gabbard grundigt argumenteret for integrering af biologisk og psykodynamisk tankegang.

Som forberedelse til kurset anbefales fra denne bog at læse kapitlerne om de tre ovennævnte personlighedsforstyrrelser.

Tid: tirsdag den 22. april kl. 9.30-17.30 2003
onsdag den 23. april 2003 kl. 9.00-15.00
Sted: Amtssygehuset Herlev, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Kursusafgift: Medlemmer af IPTP 1.900,- kr., ikke-medlemmer 2.100,- kr.
Frokost og kaffe/te begge dage inkluderet.
Tilmelding: Dette sker til IPTP/Dorit Mortensen.

Amtssygehuset Fjorden, Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
E-mail: rfdm@ra.dk
Tlf. 2628 2916
Indbetaling af kursusafgift på check eller giro (reg.nr. 1551) 463 9677, senest fredag 4. april 2003.

Introduktionskursus i brugen af MCMI III

Millon Clinical Multiaxial Inventory III

MCMI III er oversat til dansk, og der foreligger en dansk manual, som er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. Der er igangsat en række undersøgelser rundt omkring i Danmark, således at den danske udgave kan valideres, bl.a. gennem psykometriske undersøgelser og ekstern validering i forhold til veldefinerede patientpopulationer: alkoholikere, somatoforme lidelser, patienter med angst etc. Validering af testen ledes af lektor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Århus Universitet og overlæge Erik Simonsen, Amtssygehuset Fjorden, der også har stået for oversættelsen af testmateriale og manual. Der foreligger et Windows-baseret scoringsprogram.

Kurset henvender sig til kliniske psykologer og psykiatere, der ønsker at anvende personlighedstest som led i en diagnostisk evaluering eller evaluering af behandlingsforløb.

Der afholdes i foråret to introduktionskurser med max. 30 deltagere:

Program:

  • Kort gennemgang af testens personlighedskategorier (video)
  • Gennemgang af forskningsresultater fra MCMI II-I.
  • Kort introduktion til Millons teorier og publikationer.
  • MCMI III’s konstruktion, administration og anvendelsesmuligheder.
  • Fortolkning af MCMI III profiler.
Tid: Onsdag den 9. april 2003 kl 9.30-16.00 (formentlig i Vejle)
Underviser: Lektor Ask Elklit

Onsdag den 14. maj 2003 kl. 9.30-16.00, Roskilde
Underviser: Overlæge Erik Simonsen
Kursusafgift: 900 kr. for ikke-medlemmer, 700 kr. for medlemmer
Tilmelding: Dette sker til IPTP/Dorit Mortensen.

E-mail: rfdm@ra.dk
Tlf. 2628 2916
Tilmeldingsfrist hhv. 10. marts og 16. april 2003.
Kontingent

Indlagt i dette Newsletter er girokort til brug for betaling af kontingent 2003. Årskontingentet på 300 kr. bedes betalt senest 1. marts 2003. Hvis du vælger at betale via netbank, bedes du tydeligt angive medlemsnummer og navn ved betalingen. Registreringsnummer i BG Bank er 1551, kontonummer 4639677.

Dorit Mortensen

Fotoalbum på flickr