Orientering fra formanden

Foråret bød på et spændende 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser afholdt i Slagelse med en bred vifte af foredragsholdere, primært forfattere til kapitler i ”Jubilæumsbogen” Personlighed og personlighedsforstyrrelser redigeret af Erik Simonsen og Birgit Bork Mathiesen, Reitzels forlag 2017. Seminaret er anmeldt andetsteds i Newsletter af Mie P. Jørgensen. Det 5. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser vil blive afholdt i efteråret 2019, igen delvis med udgangspunkt i kapitlerne fra jubilæumsbogen, men også med fokus på nye varme emner indenfor forskning i personlighedsforstyrrelser.

Det var planlagt, at det nye ICD-11 ville blive vedtaget ved WHO’s generalforsamling (World Health Assembly) i Geneve i maj i år, men WHO’s generalsekretær modsatte sig dette. Imidlertid besluttede medlemslandene, at der i juni 2018 måtte udgives en ”version for implementation”, som skulle endelig vedtages i maj 2019 med henblik på realisering efter 2½ år i WHO’s medlemslande fra 1. januar 2022. Mellem juni 2018 og maj 2019 vil medlemslandene have mulighed for at give WHO feedback om, hvilke behov der opstår for at implementering kan ske. For Danmark kan der blive udfordringer med at sammenkæde det nuværende kodningssystem med et kommende. Sundhedsdatastyrelsen har mange opgaver i disse år…. Der vil ikke blive foretaget ændringer i indhold. Der vil blive udarbejdet en ”reference guide for ICD-11”, som er betydeligt mere avanceret end den, der blev publiceret med ICD-10 i 1992.

Som det vil være nogle læsere bekendt, har der været en heftig debat mellem bestyrelsen for det videnskabelige selskab ISSPD (herunder den europæiske fraktion, ESSPD) med den faglige ledelse for revisionen (Jeffrey Reid) og ICD-11 Personality Disorder Workgroup (Peter Tyrer og Roger Moulder). Et skarpt indlæg i Journal of Personality Disorders (2017;31(5):577-89) forfattet af præsidenter og de regionale vicepræsidenter for ISSPD fremhæver de ni alvorlige mangler eller udfordringer ved ICD-11 forslaget, der alene har en dimensionel tilgang. De foreslår, at man bevarer en ”hybrid” model af klassifikation af personlighedsforstyrrelser og dermed, at man lægger sig tættere op ad sektion III i DSM-5. Imidlertid synes der nu at være indgået et kompromis mellem de centrale kræfter i WHO og det videnskabelige selskab ISSPD. ICD-11 forslaget vil blive fastholdt, men samtidig vil man bevare borderline kategorien som en qualifier i ICD-11 i niveau 4 efter vurdering af kriterierne for, om den generelle definition er opfyldt, vurdering af sværhedsgrad er sket samt valg af beskrivende trækdomæner. Det har ej heller omkring tilblivelsen af forslaget for ICD-11 været et kønt forløb, og forløbet er blevet ret så kaotisk tilsvarende forløbet ved revisionen i DSM-IV frem mod DSM-5. Hvis læseren skulle være i tvivl, lad mig minde om at psykiatrisk klassifikation er en balancegang mellem politik, personlige interesser og videnskab! Følg med på WHO’s hjemmeside om, hvad der bliver den endelige udgave af ICD-11. 

Jacob S. Hansen og Bo Bach arrangerede en workshop om samtidig (komorbid) personlighedsforstyrrelse og forekomst af traumer med foredrag af psykologerne Kathlen Priebe, Tyskland og Remco van der Wijngaart, Hol-land hhv. fra DAT- og skematerapiskolerne. En workshop af overordentlig klinisk relevans, jf. at for borderline patienters vedkommende har 60-70% signifikante barndomstraumer og rejser spørgsmålet om, hvornår disse traumer skal bearbejdes undervejs i terapien. Workshoppen er anmeldt i Newsletter nr. 56/18.

Nært forestående er et vigtigt tværfagligt seminar om identitet arrangeret af Kraka Bjørnholm med et meget fint panel af foredragsholdere. Instituttet har tidligere haft stor succes med disse tværvidenskabelige seminarer, eksempelvis havde vi for flere år tilbage et seminar om narcissismebegrebet, belyst klinisk, i filosofi og litteratur samt i film. Bestyrelsen håber, at vi med dette seminar igen kan vise, hvor bredt orienteret man må være, når man skal forstå helt centrale begreber i psykopatologi som i dette tilfælde identitet, der som psykopatologisk grundbegreb har fået ny aktualitet med fremkomsten af DSM-5’s alternative model. 

Der er kommet nye publikationer, som bør nævnes her. SCID-5 er nu oversat til dansk og udgivet af Hogrefe forlag. Kompetencecenteret for diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser under ledelse af Mickey Kongerslev har lagt væsentligt og grundigt arbejde i at skabe en god oversættelse. Det gamle SCID-II havde mange kritikere, fordi oversættelsen ikke havde præcision nok med sære ikke mundrette formuleringer. Vi håber med nærværende udgave, at såvel spørgeskemaversionen som det strukturerede kliniske interview er blevet skarpere. Vi er meget afhængige af vores sprog, når psykopatologiens nuancer i personlighedsbeskrivelse skal beskrives. Hans Reitzels forlag har fået oversat og udgivet Sigmund Karteruds bog Personlighed, som giver en indføring i personlighedens hovedkomponenter, primært med fokus på temperament, tilknytning og mentalisering, og samtidig anlægger han et evolutionært perspektiv. Der er meget god læring at hente i denne bog, skrevet af en af de førende internationale eksperter i mentaliseringsbaseret terapi. En ny lille bog Kort og godt om personlighedsforstyrrelser af undertegnede, udgivet af Dansk Psykologisk Forlag, er en let indføring i området personlighedsforstyrrelser. Bogen henvender sig primært til patienter og pårørende, en opdatering af forfatterens tidligere to informationsbøger til PsykiatriFonden om samme. 

Endelig vil jeg igen rette opmærksomheden på vores sekretær Bo Bachs glimrende anmeldelser af nye vigtige artikler, se Highly recommended.

Til slut er der at ønske alle en god sommer, og jeg glæder mig til at se jer til det kommende identitetsseminar.

Erik Simonsen

Fotoalbum på flickr