Testkatalog

 Affective Neuroscience Personality Scales (ANPS)

Spørgeskemaet Affective Neuroscience Personality Scales (ANPS) er udviklet for at måle menneskets primære emotionelle systemer (eller ”affektive programmer”). Disse findes hos alle pattedyr; har en adaptiv funktion med hensyn til livsvigtige udfordringer; er ledsaget af et typisk adfærdsmønster; er ledsaget af typiske fysiologiske reaktioner; har en hjerneorganisk lokalisation som også indebærer at det kan aktiveres elektronisk eller manipuleres biokemisk; er knyttet til specifikke hormoner, neuropeptider og neuro-transmittere.

De seks primære emotionelle systemer hos mennesker defineres som nysgerrighed (søgning), frygt, omsorg, vrede, leg/glæde, tristhed og spiritualitet. Skalaen, der består af 112 udsagn som scores på en skala fra 1 til 4, blev oprindeligt moduleret efter Spielbergs ”State Trait Personality Inventory”, som fokuserede på nysgerrighed, frygt og vrede. Davis og Panksepp tilføjede skalaerne, omsorg, tristhed og leg/glæde. Desuden blev spirituali-tetskomponenten tilføjet, fordi spiritualitet blev vurderet til at være et vigtigt aspekt ved menneskelig emotionalitet.

ANPS har endnu ikke indgået i noget studie i Danmark, hvorfor reliabiliteten og validiteten af dens danske oversættelse, endnu ikke kan vurderes. Der findes dog præliminære resultater om de psykometriske egenskaber for ANPS fra et norsk valideringsstudie.

ANPS kan anvendes frit til forskningsmæssig anvendelse, og kan rekvireres ved at kontakte Rune Andersen runan@regionsjaelland.dk.

Referencer 

  • Davis, K.L., Panksepp, J. & Normansell, L. (2003). The Affective Neuroscience Personality Scales: Normative data and implications. Neuro-Psychoanalysis, 5, 57-69.
  • Davis, K.L. & Panksepp, J. (2011). The brain's emotional foundations of human personality and the Affective Neuroscience Personality Scales. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 35(9), 1946-1958.
  • Pingault, J.B., Pouga, L., Grèzes, J. & Berthoz, S. (2012). Determination of emotional endophenotypes: A validation of the affective neuroscience personality scales and further perspectives. Psychological Assessment, 24(2), 375-385.

Rune Andersen, december 2011

 

Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP)

Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) er en model udviklet til at vurdere symptomer på psykopatisk personlighedsforstyrrelse. CAPP har til hensigt at inkludere et bredere spektrum af symptomer på psykopati end andre eksisterende psykopatimål, og er, ligeledes modsat andre eksisterende psykopatimål, sensitiv over for at måle potentielle ændringer i alvorlighedsgraden af symptomer over tid.

CAPP modellen er en beskrivende model for den psykopatiske personlighedsforstyrrelse. Modellen indeholder 6 domæner af symptomatologi (til-knytning, adfærd, kognition, dominans, emotion, selv), som alle indeholder en række symptomer med tilknyttede trækbeskrivende adjektiver og adfærdseksempler.

Det første CAPP instrument – CAPP-IRS (Institutional Rating Scale) – er udviklet som en ekspertvurdering til brug i lukkede eller sikrede institutioner (fx retspsykiatriske og almenpsykiatriske institutioner, samt kriminalforsorgsinstitutioner). Manualen giver en detaljeret beskrivelse af CAPP modellen samt information omkring anvendelsen af CAPP-IRS. Til gennemførelse af vurderingen er der i tillæg til manualens Scoringsguide udviklet føl-gende hjælpemetoder: Semi-struktureret interview, Scoringsark til interview, Scoringsark til symptomvurdering, samt Scoringsark til personalebrug.

CAPP-IRS skal betragtes som et instrument udviklet fortrinsvis til forskning, som fortsat undergår validering. Dog mener forfatterne, at CAPP modellen allerede nu kan give mening at anvende som en struktureret deskriptiv model til at guide den kliniske beskrivelse af den psykopatiske personlighed.

 

Kontaktperson 


Liselotte Pedersen kan kontaktes for information omkring den danske CAPP version, herunder forskning af den danske CAPP versions psykometriske egenskaber samt generel forskningsmæssig eller klinisk anvendelse. E-mail: lispe@regionsjaelland.dk

CAPP er oversat til dansk af Camilla Kunz og Liselotte Pedersen. Se CAPP hjemmesiden for information omkring bl.a. forskning og publikationer; http://www.gcu.ac.uk/capp/index.html

 

Referencer

  • Cooke, D.J., Hart, S.D., Logan, C., & Michie, C. (2012). Towards a clinically niformed and comprehensive model of psychopathic personality. Manuscript under review.

  • Kreis, M.K.F., & Cooke, D.J. (2011). Capturing the psychopathic female: A prototypicality analysis of the Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) across gender. Behavioral Sciences and the Law, 29, 634-648.

  • Pedersen, L., Kunz, C., Elsass, P., & Rasmussen, K. (2010). Psychopathy as a risk factor for violent recidivism - investigating the Psychopathy Checklist Screening Version (PCL:SV) and the Comprehenvise Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) in a forensic psychiattric setting. International Journal of Forensic Mental Health, 9, 308-315.

 

Liselotte Pedersen, januar 2012

 

Dimensional Assessment of Personality Pathology - Basic Questionnaire (DAPP-BQ)

Spørgeskemaet DAPP-BQ er udviklet af John Livesley og Douglas Jackson til at måle de forskellige personlighedsdimensioner, det er relevant at anvende og tale om i klinisk praksis - i stedet for at anvende de diagnostiske ka-tegorier, man klassisk benytter.
DAPP-BQ giver en kvantitativ vurdering af en række forskellige affektive, kognitive og interpersonelle karakteristika, der har vigtige implikationer for en persons mentale helbred, tilpasning og velbefindende, og er relevante at se på i forbindelse med diagnosticering og differentialdiagnoser samt behandlingsplanlægning.
DAPP-BQ består af 290 items og vil typisk tage omkring 40 minutter at udfylde for patienter. Det er hierarkisk opbygget og består af 18 skalaer, som er samlet i 4 domæner: Emotionel ustabilitet, Antisociale træk, Social undgåelse og Kompulsivitet. Disse fire faktorer anvendes til beskrivelse af pato-logiske personlighedstræk.
Der foreligger danske normer baseret på et studie af cand. psych., ph.d. Sebastian Simonsen og professor, ph.d., forskningschef og overlæge Erik Simonsen, der sammen også har oversat testen. Rettighederne til testen ejes af Hogrefe Psykologisk Forlag.

Referencer

  • Livesley, W. J., Jang, K. L., & Vernon, P. A. (1998). Phenotypic and genetic struc-ture of traits delineating personality disorder. Archives of General Psychiatry, 55, 941-948.
  • Livesley, W. J. (2006). The dimensional assessment of personality pathology (DAPP) approach to Personality Disorder. I S. Strack (red.), Differentiating normal and abnormal personality (pp. 401-429). New York: Springer Publishing Company, Inc.
  • Simonsen, S. (2008): Personality Pathology: Assessment and prediction of change following group psychotherapy. (PhD thesis, University of Copenhagen).

Rune Andersen, december 2011

 

Hare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R)

Hare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R: 2nd ed.) er udviklet til vurdering af psykopati i (retslige) forskningsmæssige og kliniske sammenhænge. 

PCL-R er et 20-item instrument til at foretage en ekspertvurdering af psy-kopatiske personlighedstræk og adfærd. PCL-R inddeles i to faktorer (interpersonel/affektiv og social afvigelse) som yderligere kan inddeles i fire facetter (interpersonel, affektiv, livsstil, antisocial adfærd). PCL-R giver en dimensional score (0-40), som indikerer i hvilken grad en person vurderes at svare til den ”prototypiske psykopat”, men har også kategoriske skæ-ringspunkter til diagnosticering af psykopati. 

PCL-R består af en Teknisk manual med detaljeret gengivelse af psykometriske egenskaber ved PCL-R og administrationsvejledninger, samt Interviewguide, Scoringshæfte og Scoringsguide. 

På baggrund af PCL-R er der udviklet to varianter med konstruktions – og begrebsvaliditet tilsvarende PCL-R. Hare Psychopathy Checklist: Screening Version (PCL:SV) oprindeligt udviklet til brug i ikke-retslige populationer eller som en screening version i retslige sammenhænge (PCL:SV anvendes i dag som ’stand-alone’ metode i mange retslige sammenhænge). Psychopathy Checklist: Youth Version (PCL:YV) udviklet til brug ved unge kriminelle (12-18 år). Yderligere to instrumenter er baseret på PCL-R psykopatibegre-bet: det ikke-kliniske instrument Hare Psychopathy-SCAN (P-SCAN) og Antisocial ProcessScreening Device (APSD) som er en screening skala til børn (rates af forældre og lærer). 

PCL-R er udgivet på dansk (Interviewguide, Scoringshæfte og Scoringsguide) fra Hogrefe Psykologisk Forlag, 2010. Ligeledes er PCL:YV (Interviewguide til forskningsbrug) udgivet på dansk fra Hogrefe Psykologisk Forlag, 2010. 

Kontaktperson
Liselotte Pedersen kan kontaktes for information omkring dansk forskning af PCL instrumenterne samt generel forskningsmæssig eller klinisk anvendelse. E-mail: lispe@regionsjaelland.dk.  

Referencer

  • Hare, R.D. (2003). Manual for the Revised Psychopathy Checklist, 2nd ed. Toronto, ON: Multi-Health Systems.
  • Forth, A.E., Kosson, D., & Hare, R.D. (2003). The Hare PCL: Youth Version. Toronto, ON: Multi-Health Systems.
  • Frick, P. & Hare, R.D. (2001). The Antisocial Processes Screening Device. Toronto, ON: Multi-Health Systems.
  • Hare, R. D. & Hervé, H. (1999). The Hare P-Scan Research Version. Toronto, ON: Muliti-Health Systems.
  • Hart, S.D., Cox, D.N., & Hare, R.D. (1995). The Hare Psychopathy Checklist: Screening Version. Toronto, ON: Multi-Health Systems.

Liselotte Pedersen, januar 2012

 

Hare Psychopathy Checklist: Youth Version (PCL:YV)

PCL:YV er en rating skala, udviklet med udgangspunkt i PCL-R (se ovenfor) til at vurdere psykopatiske træk og adfærd hos unge i alderen 12 til 18 år, baseret på gennemgang af relevante sagsakter og et semistruktureret interview. PCL:YV består af 20 items som måler de interpersonelle, affektive, og adfærdsmæssige dimensioner associeret med begrebet psykopati. PCL:YV er blevet oversat til dansk og forventes offeicielt udgivet i Danmark i 2013. Foreløbige data angående den danske udgave vil indgå i undertegnedes ph.d.-afhandling, der forventes publicret i december 2012.

Reference

  • Forth, A.E., Kosson, D.S., & Hare, R.D. (2003). Hare psychopathy checklist: Youth Version (PCL:YV). Toronto, ON: Multi-Health Systems.

Mickey Kongerslev, juni 2012

 

Inventory of Callous-Unemotional Traits (ICU)

I forbindelse med revisionen af DSM-IV er det belvet foreslået at diagnosen adfærdsforstyrrelser bør have en underdiagnose baseret på Callous-Unemotional traits (CU træk). CU træk refererer bl.a. til følelsesmæssig kulde, manglende empati, og er en udløber af forskningen i psykopatiske træk blandt børn og unge. Den amerikanske psykolog Paul Frick har udviklet et spørgeskema (ICU) til at vurdere CU træk blandt unge. Spørgeskemaet består af 24 items, og disse kan summeres til at en total score, der udtrykker grad og omfang af CU træk. Baseret på faktoranalyser har man videre identificeret tre underskalaer, der måler underdimensioner associeret med CU træk. ICU er oversat til dansk, og resultater af dens validering vil indgå i undertegnedes ph.d.-afhandling, der forventes udgivet i 2012.

Referencer

  • Frick, P.J. (2009). Extending the construct of psychopathy to youth: Implications for understanding, diagnosing, and treating antisocial children and adolescents. Canadian Journal of Psychiatry, 54(12), 803-812.
  • Essau, C.A., Sasagawa, S., & Frick, P.J. (2006). Callous-unemotional traits in a community sample of adolescents. Assessment, 13(4), 454-469.
  • Kimonis, E.R., Frick, P.J., Skeem, J.L., Marsee, M.A., Cruise, K., Munoz, L.C. ,...Morris, A.S. (2008). Assessing callous-unemotional traits in adolescent offenders: Validation of the inventory of callous-unemotional traits. International Journal of Law and Psychiatry, 31(3), 241-252.
  • Kongerslev, M., Forth, A.E., Bo, S., Buhl-Nielsen, B., & Simonsen, E. (submitted 2012). Assessment of psychopathy with the inventory of Callous-Unemotional Traits in incarcerated adolescent boys: Reliability and concurrent validity with the Psychopathy Checklist: Youth Version.

Mickey Kongerslev, juni 2012

 

Karolinska Psychodynamic Profil (KAPP)

KAPP er et psykodynamisk rating instrument til vurdering af personlighedsstruktur og personlighedsaspekter, sådan som de forstås inden for den nyere psykoanalytiske tænkning. KAPP er udviklet af Robert Weinryb m.fl. Manualen er udgivet af Ulf Søgaard i en dansk version på IPTP´s forlag i 1994. På basis af et båndoptaget (evt. video-) strukturelt interview ad modum Otto Kernberg kan man vurdere et menneskes psykiske funktionsmåde inden for en række centrale områder. KAPP består af 18 delskalaer:

  1. Nærhed og gensidighed
  2. Afhængighed og separation
  3. Kontrollerende personlighedstræk
  4. Frustrationstolerance
  5. Impulskontrol
  6. Regression i jegets tjeneste
  7. Håndtering af aggressive følelser
  8. Alexitymi
  9. Normopati
  10. Forestillinger om kroppens udseende og deres betydning for selvfølelsen
  11. Forestillinger om kroppens funktion og deres betydning for selvfølelsen
  12. Aktuelle kropsopfattelse (body image)
  13. Seksuel funktion
  14. Seksuel tilfredsstillelse
  15. Oplevelse af fællesskab
  16. Oplevelse af at andre har brug for en
  17. Adgang til råd og hjælp
  18. Personlighedsorganisation

KAPP et et redskab til brug for fx klinisk praksis, vurdering af psykoterapiegnethed, supervision, undervisning, psykoterapi-effektforskning, psykopatologiforskning og teoriudvikling. Forudsætning for at bruge KAPP er viden om psykoanalytiske teori og klinisk erfaring i psykodynamisk arbejde.

Referencer

  • Kernberg, O.F. (1981). Structural Interviewing. Psychiatric Clinics of North America, 4, 169-195.
  • Weinryb, R.M., Rössel, R.J., & Åsberg, M. (1991a). The Karolinska Psychodynamic Profile: I. Validity and dimensionality. Acta Psychiatrica Scandinavica, 83, 64-72.
  • Weinryb, R.M., Rössel, R.J., & Åsberg, M. (1991b). The Karolinska Psychodynamid Profile: II. Interdisciplinary and cross-cultural reliability. Acta Psychiatrica Scandinavica, 83, 73-76.

Birgit Bork Mathiesen, november 1998

Millon Clinical Multiaxial Inventory-III (MCMI-III)

Theodore Millon (Oversat af Ask Elklit, J.R. Jayatissa og Erik Simonsen)

MCMI III (Millon Clinical Multiaxial Inventory, 3. udgave) er et spørgeskema med 175 udsagn. Testen rummer mulighed for en beskrivelse af personlighedstræk, svær personlighedspatologi samt kliniske syndromer. Testen modsvarer personlighedskategorierne, som de er formuleret i DSM-IV samt i Theodore Millons teorier. Testen omfatter følgende personlighedsskalaer: skizoid, ængstelig, depressiv, dependent, histrionisk, narcissistisk, antisocial, aggressiv-sadistisk, tvangspræget, passiv-aggressiv, masochistisk og syndromskalaerne: skizotypal, borderline, paranoid, angst, somatoform, hypomani, dystymi, alkoholafhængighed, stof- og medicinafhængighed, posttraumatisk stressforstyrrelse, kaotisk tænkning, svær depression og vrangforestillinger.

IPTP gennemfører introduktionskurser og certificeringskurser.

Testmaterialet kan købes hos Pearson, Danmark: www.pearsonassessment.dk

Referencer

  • Elklit, A. & Simonsen, E. (2005). MCMI III. Millon Clinical Multiaxial Inventory-III. Vejledning: Uddrag og dansk bearbejdning af T. Millon, R. Davis, & C. Millon. MCMI-III Manual, Second Edition. Virum: Dansk Psykologisk forlag.
  • Hansen, J.S., Bendtsen,L. & JEnsen, R. (2007). Predictors of treatment outcome in headache patientes with the Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI-III). Journal of Headache Pain 8, 28-34.
  • Hesse, M., Guldager, S., & Linneberg, I.H. (2012). Convergent validity of MCMI-III clinical syndrome scales. British Journal of Clinical Psychology, 51(2), 172-184.
  • Rossi, G., Elklit, A., & Simonsen, E. (2010). Empirical evidence for a four factor framework of personality disorder organization: multigroup confirmatory factor analysis of the Millon Clinical Multiaxial Inventory-III personality disorder scales across Belgian and Danish data samples. Journal of Personality Disorders, 24(1), 128-150.
  • Simonsen, E., & Elklit, A. (2008). Experiences in translating and validating the MCMI in Denmark. In: T. Millon & C. Bloom (eds.). The Millon Inventories, 2nd edition. New York: The Guilford Press, pp. 387-404.

Erik Simonsen, juni 2012

 

Millon Adolescent Clinical Inventory (MACI)

MACI er et spørgeskema, der består af 160 items, som kan anvendes som led i klinisk udredning af unge i alderen 13 til 19 år. MACI består af 31 skalaer, der vurderer (1) responsstil (validitet), (2) personlighedsmønstre/-forstyrrelser, (3) udtrykte bekymringer (fx identitetsforvirring), og (4) kliniske syndromer (fx affektive lidelser).

MACI er blevet oversat til dansk, og afprøvning af dens psykometriske egenskaber indgår i undertegnedes ph.d.-afhandling, der forventes publiceret i 2012. Der arbejdes endvidere på en officiel udgivelse af den danske udgave, men der foreligger endnu ingen endelig aftale med et forlag herom.

Reference

  • Millon, T., Millon, C., Davis, R., & Grossman, S. (2006). Millon adolescent clniical inventory (MACI) manual (2nd ed.). Minneapolis: Pearson Assessments.

Mickey Kongerslev, juni 2012

Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2 (MMPI-2)

MMPI-2 er et struktureret spørgeskema, der på empirisk grundlag er udviklet til klinisk vurdering af personlighed og psykologiske egenskaber hos voksne. Den bruges som diagnostisk instrument i relation til forskellige former for sindslidelser og kan belyse en række forhold af betydning for behandlingsplanlægning.

MMPI-2 består af 567 items (prøvetid varer omkring 60-90 minutter), hvor hvert item - der besvares med en afkrydsning ”passer”, ”passer ikke” eller ”ved ikke” - indgår i en eller flere af de mange skalaer. Som MMPI-2 foreligger p.t., indeholder den 10 kliniske syndromskalaer med 41 tilhørende underskalaer, 9 restrukturerede kliniske syndromskalaer, 15-16 supplerende, 8 validitetsskalaer, 15 indholdsskalaer med dertilhørende 27 underskalaer, 5 PSY-5 personlighedsdimensioner samt 17 sæt af kritiske items.

De kliniske syndromskalaer og de restrukturerede kliniske syndromskalaer retter sig primært mod den tungere psykiatriske del som depression, skizofreni etc. De tilhørende 41 underskalaer er tænkt som nuancering af de 10 kliniske syndromskalaer. De 15 tillægsskalaer tjener samme formål og er dels dannet for at hjælpe tolkningen af de 10 kliniske syndromskalaer, men også for at dække aspekter, som de kliniske syndromskalaer i mindre grad dækker.

Med de 15 indholdsskalaer flyttes fokus i højere grad fra den tungere psykiatri, repræsenteret ved de kliniske skalaer, til personlighedsforstyrrelser og almen personlighedsvurdering. De 5 PSY-5 personlighedsdimensioner er anvendelige i forbindelse med diagnosticering af personlighedsforstyrrelser, samt som essentiel komponent i forståelsen af det kliniske udtryk af en given lidelse.

De 17 sæt af kritiske items blev introduceret for i højere grad at være i stand til at udelukke organiske lidelser, inden en psykiatrisk diagnose blev stillet. Endelig indeholder MMPI-2 8 forskellige validitets- og korrektionsskalaer, som har til formål at vurdere validiteten af besvarelsen.

Grundet MMPI-2’s næsten teorifrie fundament udvikles der løbende nye skalaer. MMPI-2 er derved et særdeles praksisorienteret spørgeskema, der qua den løbende udvikling og praksisrelaterede forskning er et redskab, som kan anvendes bredt i klinisk praksis nu og fremover.

MMPI-2 foreligger i en dansk oversættelse af både spørgeskema og manual, og kan bestilles hos Hogrefe Psykologisk Forlag, der også udbyder kurser i hvordan bl.a. den individuelle tolkning af testresultater kan præciseres og målrettes. MMPI-2 er normeret på baggrund af et repræsentativt sample bestående af 550 danske mænd og kvinder i alderen 18-88 år. Hertil kommer et mindre klinisk sample.

En komplet MMPI-2 sælges uden scoring, som foregår via pc i Hogrefe Test System.

Referencer

  • Butcher, J.N., Dahlstrom, W.G., Graham, J.R., Tellegen, A., & Kaemmer, B. (1989). The Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI-2): Manual for administration and scoring. Minneapolis, MN: University of Minnesota Press.
  • Butcher, J.N. & Hostetler, K. (1990). Abbreviating MMPI Item Administration. What can be learned from the MMPI for the MMPI-2? Psychological Assessment, 1990, 2(1), 12-21.

Rune Andersen, december 2011

NEO Personality Inventory-Revised (NEO PI-R)

Paul T. Costa & Robert McCrae (Oversat af Erik Lykke Mortensen, Vibeke Munk og Henrik Skovdahl Hansen)

NEO PI-R’s anvendelsesmuligheder inden for det kliniske område strækker sig fra assessment og kliniske undersøgelser over rådgivning, terapi og behandlingsplanlægning. Testen repræsenterer en integration af årtiers amerikansk og engelsk personlighedsforskning.

NEO PI-R har vist konsistent faktorstruktur på tværs af kulturer.

NEO PI-R kan fås i både en lang og en kort version. Den lange version består af 240 spørgsmål og tager 30-40 minutter at besvare, mens den korte (NEO-Five Factor Inventory; NEO-FFI),) kun indeholder 60 spørgsmål og kan gennemføres på ca. 15 minutter. Begge opgøres på fem overordnede faktorer: emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Den lange udgave af testen består af 30 personlighedsfacetter og fem personlighedsfaktorer. Testen findes tillige i en observatør-udgave, der gør det muligt at sammenligne respondentens egen vurdering med vurderinger fra andre, der kender vedkommende godt, fx familie og venner.

NEO PI-R kan både administreres og scores via internettet.

Den danske udgave er normeret i forhold til 300 danske mænd og 300 danske kvinder. I manualen findes en omfattende beskrivelse af testens danske psykometriske kvaliteter.

Testen er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i samarbejde med Hogrefe, www.hogrefe.dk

Referencer

  • Costa, P.T., Jr., & McCrae, R.R. (1992). The Five Factor Model of Personality and its relevance to Personality Disorders. Journal of Personality Disorders, 6(4), 343-359.
  • Costa, P.T., Jr., & Mccrae, R.R. (2004). NEO PI-R. Manual - klinisk. Dansk udgave v. Skovdahl Hansen, H., Mortensen, E.L., & Schiøtz, H.K. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Costa, P.T., Jr., & Widiger, T.A. (eds.) (2002). Personality Disorders and the five-factor model of personality (2nd edition). Washington, D.C., American Psychological Association.
  • McCrae, R.R., Terracciano, A. and 78 Members of the Personality Profiles of Cultures Project (2005). Universal Features of Personality Traits from the Observer's Perspective: Data from 50 Cultures. Journal of Personality and Social Psychology, 88, 547-561.

Erik Simonsen, juni 2012

Personality Assessment Inventory (PAI)

PAI er en omfattende test til evaluering primært af psykiske lidelser og per-sonlighedsforstyrrelser i klinisk praksis. Testen er bygget op med udgangspunkt i en begrebsmæssig tilgang til testudvikling. Det betyder, at det kliniske fænomen, man gerne vil måle, bliver delt op i de komponenter, der netop kendetegner denne lidelse eller tilstand.

PAI er en af de mest anvendte test til klinisk vurdering i USA, mens der i Danmark er begrænset erfaring med den. Sammen med NEO PI-R vil PAI udgøre et solidt fundament for en omfattende struktureret klinisk vurdering af såvel personlighed som gennemgribende psykiske vanskeligheder.

PAI er en spørgeskemabaseret test, der består af 344 spørgsmål. Spørgsmålene opgøres på 22 totalskalaer – 11 kliniske skalaer, fem behandlingsska-laer, fire validitetsskalaer og to interpersonelle skalaer. De 11 kliniske skalaer kan yderligere inddeles i 31 delskalaer med henblik på en differentieret analyse af den enkelte lidelse, tilstand eller disposition.

De 11 kliniske skalaer er Somatiske klager, Angst, Angstrelaterede forstyrrelser, Depression, Mani, Paranoia, Skizofreni, Borderline træk, Antisociale træk, Problemer med alkohol og Problemer med stoffer. De fem behandlingsovervejelsesskalaer er Aggression, Selvmordstanker, Stress, Manglende støtte og Behandlingsmodstand. De fire validitetsskalaer er Inkonsistens, Sjældne svar, Negativt indtryk og Positivt indtryk. De to interpersonelle skalaer er Dominans og Varme. Desuden er der otte validitetsindikatorer og tre supplementsindekser.

Den begrebsmæssige tilgang i PAI gør, at skalaerne og de fænomener, der måles, er meget intuitive og klinisk relevante, hvilket gør testen relativt nem at anvende for psykologer med ingen eller kun lidt testerfaring. Dette gør også, at testen er velegnet til hurtige psykologiske evalueringer – uden at det på nogen måde går ud over dybden. Testens styrke ligger også i, at den er kortere og nemmere at administrere og score end andre tilsvarende test, uden at dette har kompromitteret testens kvalitet. Spørgsmålene er korte og præcise, hvilket er fordelagtigt for respondenter med dårlige læsefærdigheder og for respondenter med anden etnisk baggrund end dansk.

PAI er gennem årene afprøvet på over 1200 danskere. Der findes to sæt normer: En norm til voksne fra 21 år og opefter samt en norm til unge i al-deren 16-20 år. Endelig findes der en række kliniske data indsamlet i samarbejde med klinisk psykologisk afdeling på Sct. Hans Hospital. Testens psykometriske egenskaber, herunder sammenhænge med WAIS-III, NEO PI-R og EPQ-R, præsenteres i det danske supplement.

Spørgeskemaet tager ca. 45 minutter at udfylde. Testen administreres og scores via opkobling til internettet. Efter endt indtastning kan der trækkes en færdig rapport ud, som indeholder scoren på både totalskalaer, delskalaer, supplementsindikatorer og indekser. Det er forsat muligt at håndscore testen. Ved internetscoring anvendes en anden type svarark end ved håndscoring. Såfremt man kun har brug for et screening er det muligt at benytte screeningsudgaven PAS, som kun indeholder 22 items.

PAI bestilles gennem Hogrefe Psykologisk Forlag, og det komplette sæt af testen består af dansk manual fra 2011, spørgeskema, 10 svar ark til computerscoring, 10 internettestninger og en amerikansk guide.

Reference

  • Morey, L.C. (2007). The Personality Assessment Inventory professional manual. Lutz, FL: Psychological Assessment Resources.

Rune Andersen, december 2011

 

Personality Research Form-E (PRF-E)

PRF-E anvendes til personlighedsvurdering i både klinisk og erhvervsøjemed. Internationalt fungerer den ofte som den test, andre test holdes op imod på grund af dens psykometriske kvaliteter og den konsekvente metodik, den er udviklet med.

Testen er den mest anerkendte, strukturerede og psykometriske operationalisering af Murrays behovstaxonomi, hvorfor den kan træde i stedet for eller udgøre et nyttigt supplement til den hyppigt anvendte projektive test, TAT.

Testmaterialet er et spørgeskema bestående af 352 spørgsmål (prøvetid varer omkring 35-50 minutter), der gøres op på 20 behovsdimensioner. Blandt faktorerne er fx dominans, udholdenhed, autonomi, intellektuel nysgerrighed, præstationsbehov og forandringsbehov. Derudover indeholder testen to validitetsskalaer, der vurderer, hvorvidt testpersonen forsø-ger at overprofilere sig selv eller svarer usammenhængende.

Den danske udgave af PRF-E er afprøvet på 691 danskere fra 16 år og opef-ter, og normeret i forhold til en demografisk repræsentativ dansk gruppe bestående af 100 mænd og 100 kvinder. Alder, uddannelsesniveau, intelligens og andre personlighedstest er ligeledes indgået i testens validering.

Testen bestilles gennem Hogrefe Psykologisk Forlag og administreres via en internetbaseret testportal. Man kan enten vælge at sende testen til testpersonen via e-mail, så de selv kan udfylde den på nettet, eller man kan vælge papirudgaven og selv indtaste svarene i testportalen. 

Reference

  • Jackson, D.N. (1989). Personality Research Form manual. Port Huron, MI: Research Psychologists Press.

Rune Andersen, december 2011

 

Schizotypal Personality Questionnaire (SPQ)

Spørgeskemaet Schizotypal Personality Questionnaire (SPQ) består af 74 udsagn om et bredt spektrum af tegn på skizotypal personlighedsforstyrrel-se. Hvert udsagn besvares med et ”ja” eller ”nej” til, hvorvidt det passer eller ej. Hvert ”ja” svar giver et point, så total score går fra 0 til 74. De 74 udsagn er empirisk relateret til tre hovedskalaer eller faktorstrukturer, som hver er opdelt i 9 underskalaer:

Hovedskalaer Underskalaer
Faktor 1. Kognitiv-Perceptuel

Associationer
Ejendommelige overbevisninger/
Magisk tænkning
Usædvanlige sanseoplevelser
Paranoide forestillinger

Faktor 2. Interpersonel Social angst
Ingen nære venner
indsnævrede følelser
Faktor 3. Disorganisering Ejendommelig adfærd
Ejendommelig tale

SPQ kan bruges til både voksne og unge, og til raske og patienter. Den har god intern reliabilitet og test-retest reliabilitet, samt god konvergent validitet med andre skalaer, der måler skizotypale personlighedstræk, men har dog ikke lige så god diskriminant validitet som disse.

SPQ-B er en forkortet version af SPQ, der med 22 items kun tager et par minutter at gøre færdig. Den anvendes når der er for begrænset tid til brug af den længere SPQ eller der på kort tid skal screenes et stort antal mennesker for prædisponering for skizotypal personlighedsforstyrrelse. Grund-læggende består SPQ-B af de mest pålidelige items fra den oprindelige SPQ, men kan kun anvendes til udlede de 3 faktorer og ikke de 9 underskalaer.

SPQ er blevet oversat og tilbageoversat af Rune Andersen, Erik Simonsen, Ulrik Helt Haahr og Morten Hesse. Tilbageoversættelsen af SPQ er blevet godkendt af Adrian Raine til fri afbenyttelse i Danmark, men er endnu ikke blevet valideret eller anvendt i nogen forskningsprojekter. Spørgeskemaet og scoringskriterier kan rekvireres til generel forskningsmæssig anvendelse ved at kontakte Rune Andersen (runan@regionsjaelland.dk).

Anders GAde og Ane Lemche har oversat SPQ-B, der indgår i et aktuelt forskningsprojekt.

Referencer

  • Raine, A. (1991). The SPQ: A scale for assessment of schizotypal personality based on DSM-III-R criteria. Schizophrenia Bulletin, 17, 556-564.
  • Raine, A. & Benishay, D. (1995). The SPQ-B: A brief screening instrument for schizotypal personality disorder. Journal of Personality Disorders, 9, 346-355.

Rune Andersern, december 2011

Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118)

SIPP-118 er et selvudfyldningsskema udviklet med hensigt på at måle sværhedsgraden af personlighedspatologi. SIPP-118 har som udgangspunkt at selve kernen i personlighedspatologi er en svækket evne til at tilpasse sig sine omgivelser, det vil sige dårlige ”adaptive evner”. Instrumentet tager sigte på at måle patienters adaptive evner og giver derved et dimensionelt mål for sværhedsgrad uafhængig af personlighedskategori. I praksis kan SIPP-118 benyttes som et screeningsinstrument for at bestemme hvilke behandlingsmuligheder, patienter skal henvises til, som et redskab til at afdække styrker og svagheder i patienters funktion for at kunne tilpasse behandlingen individuelt, og som evalueringsmål for effekt af behandling.

SIPP-118 består af 118 spørgsmål, som patienten bliver bedt om at besvare ud fra de sidste 3 måneder. Eksempler på spørgsmål er: ”Af og til bliver jeg så overvældet, at jeg ikke kan kontrollere mine reaktioner”, og ”Jeg kan arbejde sammen med andre på et fælles projekt til trods for personlige mod-sætninger”. Svarene krydses af på en firedelt skala. De 118 spørgsmål kan samles i 16 facetter (emotionsregulering, aggressionsregulering, præstationskontrol, frustrationstolerance, selvrespekt, stabilt selvbillede, selvrefleksiv funktion, glædesfølelse, målrettethed, flittighed, troværdighed, initimitet, forholds varighed, anerkendelsesfølelse, samarbejde, respekt) og 5 hoveddomæner (selvkontrol, identitetsintegration, glædesfølelse, ansvarlighed, relationel funktion, social konkordans).

Grundlæggende psykometriske egenskaber er undersøgt i seks populatio-ner i Holland med tilsammen 2331 personer (Verheul et al., 2008). Disse viser, at facetter og domæner har god indre konsistens, er endimensionelle, har gyldighed på tværs af diagnosticerede personligheds-forstyrrelser, og at de skelner mellem patientpopulationer og normalpopulationer. En nyere hollandsk undersøgelse viser desuden at SIPP-118 med succes kan anvendes til undersøgelse af unge i adolescensen (Feenstra et al., 2011).

SIPP-118 er oversat af Per Sørensen, Charlotte Simonsen og Sebastian Simonsen, og vil komme til at indgå i flere forskningsstudier i Danmark, men endnu kendes reliabiliteten og validiteten af den danske oversættelse dog ikke. Der findes dog gode resultater om de psykometriske egenskaber for SIPP-118 fra et norsk valideringsstudie (Arnevik et al., 2009).

Referencer

  • Arnevik, E., Wilberg, T., Monsen, J.T., Andrea, H., & Karterud, S. (2009). A crossnational validity study of the Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118). Personality and Mental Health, 3, 41-55.
  • Feenstra, D.J., Hutsebaut, J., Verheul, R., & Busschbach, J.J. (2011). Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118) in adolescents: reliability and validity. Psychological Assessment, 23, 646-655.
  • Verheul, R., Andrea, H., Berghout, C.C., Dolan, C., Busschbach, J.J., van der Kroft, P.J., Bateman, A.W., & Fonagy, P. (2008). Severity Indices of Personality Problems (SIPP-118): development, factor structure, reliability, and validity. Psychological Assessment, 20, 23-34. 

Rune Andersen, december 2011

 

Standardised Assessment of Personality: Abbreviated Scale (SAPAS)

SAPAS er otte intervieweradministrerede spørgsmål, som anvendes til screening for personlighedsforstyrrelse. SAPAS er vist at være en god screener for tilstedeværelse af personlighedsforstyrrelse (Moran et al., 2003), og en stærk indikator for tilbagefald til ny depression efter behandling (Gorwood et al., 2010). Der findes danske data som peger på, at den danske version af SAPAS har gode screeningsegenskaber (Bukh et al., 2010), og stærk sammenhæng med en række diagnoser (Hesse & Moran, 2010), og endvidere forudsiger funktionsniveau (Hesse et al., 2008).

I et dansk materiale var sensitivitet 0,80, specificitet 0,70, positiv prædiktiv værdi 0,57, og negativ prædiktiv værdi 0,88.

SAPAS er et ”indeks”, som af samme grund har lav intern konsistens (de enkelte items måler forskellige aspekter af personlighedsforstyrrelser, typisk er Cronbachs α<0,70), men retest reliabilitet over 4 måneder er rimelig for så kort et instrument (r=0.58), og betydeligt højere ved kortere interval-ler (Moran et al., 2003).

SAPAS kræver minimal træning, da opfølgningsspørgsmålene ikke rummer en klinisk vurdering, og den kan derfor administreres af en klinisk assistent eller i almen praksis.

Referencer

  • Bukh, J.D., Bock, C., Vinberg, M., Gether, U., & Kessing, L.V. (2010). Clinical utility of Standardised Assessment of Personality - Abbreviated Scale (SAPAS) among patientes with first episode depression. Journal of Affective Disorders, 127, 199-202.
  • Gorwood, P., Rouillon, F., Even, C., Falissard, B., Corruble, E, & Moran, P. (2010). Treatment response in major depression: effects of personality dysfunction and prior depression. British Journal of Psychiatry, 196(2), 139-142.
  • Hesse, M., Rasmussen, J., & Pedersen, M.K. (2008). Standardised assessment of personality - a study of validity and reliability in substance abusers. BMC Psychiatry, 8, 7.
  • Hesse, M. & Moran, P. (2010). Screening for personality disorder with the Standardised Assessment of Personality: Abbreviated Scale (SAPAS): further evidence of concurrent validity. BMC Psychiatry, 10, 10.
  • Moran, P., Leese, M.,Tennyson, L., Walters, P., Thornicroft, G., & Mann, A. (2003). Standardised Assessment of Personality: Abbreviated Scale (SAPAS): preliminary validation of a brief screen for personality disorder. British Journal of Psychiatry, 183, 228-232.

Morten Hesse, januar 2012

 

Standardised Assessment of Personality: Abbreviated Scale - Adolescent Version (SAPAS-AV)

SAPAS-AV er et mini-interview udviklet til at screene for personlighedsfor-styrrelse hos unge. Testen er udviklet med udgangspunkt i SAPAS (se oven-for), og enkelte items er blevet ændret en smule for at gøre den mere an-vendelig i populationer af teenagere. SAPAS-AV er blevet valideret i et sample af danske kriminelle unge drenge i alderen 15 til 16 år (n = 80), hvor man fandt, at en cut-score på 3, førte til korrekt klassifikation af 87% som havende en personlighedsforstyrrelse eller ej ud fra SCID-II interviews, og havde en sensitivitet på .87 og specificitet på .86. Undersøgelsen er submitted, og vil indgå i undertegnedes ph.d.-afhandling, der forventes publiceret i december 2012.

Reference

  • Kongerslev, M., Moran, P., Bo, S., & Simonsen, E. (submitted 2012). Screening for Personality Disorder in Incarcerated Adolescent Boys: Preliminary Validation of an Adolescent Version of the Standerdised Assessment of Personality: Abbreviated Scale (SAPAS-AV).

Mickey Kongerslev, juni 2012

 

Structured Clinical Interview for DSM-IV Personality Disorders (SCID-II)

Ved revision af det strukturerede interview for DSM-IIIR i 1985 blev det fundet hensigtsmæssigt at udvikle et separat instrument for personligheds-forstyrrelse. En gruppe omkring Robert Spitzer og Janet Williams (1985) definerede, at formålet var at udvikle et instrument til hurtig klinisk vurdering af personlighedsforstyrrelser uden at ofre reliabilitet og validitet.

SCID-II adskiller sig dermed fra tilsvarende instrumenter ved at være en del af et bredere diagnostisk assessment. Som modsætning er IPDE en del af WHO’s diagnostiske program, men er udviklet uafhængigt af de andre instrumenter.

Samtidig er SCID-II udviklet til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser alene i DSM systemet (henholdsvis DSM-IIIR og DSM-IV).

Interviewet er opbygget som et klinisk interview, der begynder med en kort oversigt og en række åbne spørgsmål, hvor man opfordrer subjektet til at beskrive sig selv. Herefter følger en itembestemt gennemgang af de specifikke personlighedsforstyrrelser. Instrumentet er opbygget i tre kolonner. Den venstre kolonne indeholder spørgsmålet, den midterste de diagnostiske kriterier og den højre kolonne item rating. Item kan rates som manglende, tærskelværdi eller til stede. For at items kan rates positivt kræves det, at kriteriet er patologisk, hvorved der menes, at det falder uden for den normale variation i subjektets subkultur, at kriteriet er vedvarende, hvor det kræves at det har været til stede mindst de seneste fem år, og at kriteriet er gennemgribende, hvor det forstås, at det karakteristisk er til stede i forskellige sammenhænge, som arbejde og i hjemmet. For at kunne skelne mellem tærskelværdig og positiv rating findes ved hvert item en specifik vejledning for positiv rating.

For at øge tilgængeligheden og gøre instrumentet mere effektivt forsøgte man sig i tidligere versioner med cut-off punkter, hvis personlighedsforstyrrelsen ikke længere kunne diagnosticeres. Denne strategi er forladt, så personlighedsforstyrrelser kan rates som et kontinuum baseret på antallet af positive items. I stedet har man indført et spørgeskema, som giver mulighed for at begrænse antallet af items, som man ønsker at gennemgå i det strukturerede interview. Man bør være opmærksom på muligheden for falsk negative svar og inddrage sin kliniske vurdering af subjektet.

SCID-II er i dag det mest benyttede semistrukturerede rating system for personlighedsforstyrrelser. Der er mange referencer til publicerede arbejder, som har benyttet dette instrument. Der foreligger en række reliabilitets- og validitetsstudier og sammenlignende undersøgelser med tilsvarende instrumenter. Der er kun mindre forskelle mellem de enkelte instrumenter, og det er ikke på denne baggrund muligt at fremhæve et enkelt instrument. Der er en række vanskeligheder ved diagnosticering af den kategorielle forståelse af personlighedsforstyrrelser, som ingen af instrumenterne har kunnet løse. Men for dem alle findes en acceptabel reliabilitet. Et af de store problemer er den høje frekvens af comorbiditet. Desværre viser der sig at være forskellige comorbiditetsmønstre, hvis man applicerer for-skellige instrumenter, til den samme patientgruppe (Oldham et al., 1992). 

SCID-II er bundet til DSM-systemets diagnostik af personlighedsforstyrrelse, som på mindre områder adskiller sig fra ICD-10. Men denne form synes på nogle måder at gøre SCID-II mere håndterligt. Afviklingen af interviewet kan afklare inden for hvilke kategorier patienter befinder sig, og dermed fokusere interviewet på afgørende items, som kræver mere uddybning og være mindre grundig ved items, og som ikke befinder sig inden for det aktuelle subjekts område. Problemet er, at instrumentet er opbygget til DSM’s kategorielle forståelse af personlighedsforstyrrelser. Alternative forståelser og undersøgelser, som for eksempel en dimensional tilgang til personlighedsforstyrrelser, vil være vanskelige med dette instrument. Endvidere er der risikoen for halo-effekt, hvor assessment påvirkes af sandsynlige positive diagnoser.

Instrumentet er valideret til nordiske forhold ved svenskeren Lisa Ekselius, som i 1994 fik antaget sin disputats ved at benytte SCID-II til at evaluere DSM-IIIR forståelse af personlighedsforstyrrelser. Materialet var mere end fem hundrede ambulante psykiatriske patienter. Der foreligger en dansk oversættelse af den seneste udgave af instrumentet, som benyttes til DSM-IV. Instrumentet benyttes i igangværende danske undersøgelser, og der foreligger publicerede arbejder. I praksis er SCID-II betydeligt hurtigere at gennemføre end tilsvarende instrumenter, men måske mindre grundigt. Hvis man først har benyttet spørgeskemaet, skulle interviewet kunne gennemføres på omkring en times tid.

Det anbefales, at subjektet vurderes sideløbende klinisk for at hindre confounding med trait-relaterede tilstande som affektive forstyrrelser, angst eller psykoser. Hvis instrumentet skal benyttes forskningsmæssigt, bør man supplere med et diagnostisk interview som SCID-I eller PSE. Intervieweren bør være klinisk erfaren og enten speciallæge i psykiatri eller klinisk psykolog.

Referencer

  • Oldham, J.M., Skodol, A.E., Kellman, H.D, Hyler, S.E., Rosnick, L., & Davies, M. (1992). Diagnosis of DSM-III-R Personality Disorders by Two structured Interviews: Patterns of Comorbidity. American Journal of Psychiatry, 149, 213-220
  • First, M.F., Spitzer, R.L., Gibbon, M., & Williams, J.B.W. (1995). The Strucured Clinical Interview for DSM-III-R Personality Disorders (SCID-II). Journal of Personality Disorders, 9(2), 83-91.
  • Zimmerman, M. (1994). Diagnosing Personality Disorders: A review of issues and research methods. Archives of General Psychiatry, 51, 225-245.
  • Reich, J. & Thompson, w.D. (1987). Instruments measuring DSM-III and DSM-III-R Personality Disorders. Journal of Personality Disorders 1(3), 220-240.
  • Ekselius, L. (1994). Personality Disorders in DSM-III-R (disputats), Uppsala University

Per Sørensen, december 2000

 

Self-Report Psychopathy Scale (SRP-III)

SRP-III er et spørgeskema til måling af psykopatiske træk som primært er anvendt i ikke-klinisk forskning. Skemaet omfatter 64 udsagn, som vurderes på en 5-punkts Likert skala fra meget uenig til meget enig (Paulhus, Neumann, & Hare, (in press)).

Der kan beregnes fire underskalaer på hver 16 udsagn, som betegnes ”Interpersonel manipulation”, ”Afstumpethed” (callous affect), Antisocial Ad-færd og Kaotisk Livsstil (erratic lifestyle). Der foreligger upublicerede danske data på reliabilitet fra en gruppe stofmisbrugere i døgnbehandling (n=70): Chronbachs α reliabilitet var 0,86 for Interpersonel Manipulation, 0,56 for Afstumpethed, 0,73 for Kaotisk Livsstil, og 0,76 for Antisocial Adfærd.

Test-retest korrelation ved blev beregnet for en undergruppe af patienter som udfyldte SRP to gange cirka en uge efter første udfyldning. Test retest var r=0,76 for Interpersonel Manipulation, 0,56 for Afstumpethed, 0,83 for Kaotisk Livsstil and 0,87 for Antisocial Adfærd (n=51).

Validiteten er undersøgt i en række forskellige studier. Studerende, der scorer højt på SRP er vist at have nedsat funktion i det ventromediale præfrontale cortex ved Iowa Gambling Task (Mahmut, Homewood og Stevenson, 2008). Endvidere er det vist, at proaktiv, men ikke reaktiv aggression hos 16-årige drenge forudsiger forhøjet score på tre af de fire underskalaer ved 26 år (Interpersonel Manipulation, Afstumpethed og Antisocial Adfærd, (Fite et al., 2010).

Copyrighten tilhører Delroy Paulhus. Kontakt ham for en kopi på dpaulhus@psych.ubs.ca.

Referencer

  • Fite, P.J., Raine, A, Stouthamer-Loeber, M., Loeber, R., & Pardini, D.A. (2010). Reactive and proactiva aggression in adolescent males: Examining differential outcomes 10 years later in early adulthood. Criminal Justice and Behavior, 37, 141-157.
  • Mahmut, M.J., Homewood, J., & Stevenson, R.J. (2008). The characteristics of non-criminals with high psychopathy traits: Are they similar to criminal psychopaths? Journal of Research in Personality, 42, 679-692.
  • Paulhus, D.L., Neumann, B., & Hare, R.D. (ni press). Manual for the Self-Report Psychopathy scale. Toronto: Multi-Health Systems.

Morten Hesse, januar 2012

 

Ten-Item Personality Inventory (TIPI)

TIPI er 10 spørgsmål som indikatorer for 5-faktormodel, med to spørgsmål per faktor. De 10 items er oversat og tilbageoversat.

Skemaet er kun egnet til brugi surveystudier med meget lidt plads til personlighedsdata, eksempelvis befolkningsdata. Test-retest for dansk sample (n=25, alle studenter, 14 dages test retest tid):

Openness: 0.88 (retest effekt, p=0.09)
Conscientiousness: 0.52
Extraversion: 0.90
Agreeableness: 0.60
Neuroticism: 0.84

Dansk validering eksisterer ikke, men den oprindelige validering tyder på god konvergerende validitet, men visse svagheder i diskriminerende validitet.

Reference

  • Gosling, S.D., rentfrow, P.J., & Swann, W.B., Jr. (2003). A very brief measure of the Big-Five personality domains. Journal of Research in Personality, 37, 504-528.

Morten Hesse, januar 2012

 

Temperament and Character Inventory (TCI)

TCI er en videreudvikling af C.R. Cloninger’s spørgeskema TPQ. Det originale spørgeskema var baseret på en personlighedsmodel, som bestod af tre personlighedsdimensioner (novelty seeking, harm avoidance and reward dependence), der skulle være genetisk indbyrdes persistence, som sammen med de tre oprindelige dimensioner danner temperamentet og manifesterer sig tidligt i livet og formodentlig er genetisk betinget, og selfdirectedness, coperativeness and self-transcendence, som modnes i ungdommen og er udtryk for karakterdannelsen.

Modellen er formuleret for at tillade differentiering af undergrupper af personlighedsforstyrrelser. Den tidligere model kunne ikke adskille mellem socialt utilpassede og individer med ekstreme personlighedsprofiler, som er socialt velfungerende. Derudover kunne personlighedsforstyrrelser som den paranoide og skizotypale (i DSM-III R forstand) ikke scores sufficient med den tredimensionale model.

Cloninger og medarbejdere har ved egne undersøgelser valideret modellen og instrumentet i en række undersøgelser, og der er for nylig publiceret en svensk undersøgelse med 1300 individer, som bekræfter Cloningers fund. Der foreligger ingen danske undersøgelser.

Instrumentet består af 240 udsagn, som skal enten bekræftes eller afkræftes for den enkelte.

Instrumentet er oversat af Henrik Folker, Niels Strandbygård og Hanne Lomholt.

Referencer

  • Cloninger, C.R., Svrakic, D.M., & Przybeck, T.R. (1993). A psychobiological model of Temperament and Character. Archives of General Psychiatry, 50, 975-990.
  • Svrakic, D.M., Whitehead, C., Przybeck, T.R., & Cloninger, C.R. (1993). Differential diagnosis of Personality Disorders by the Seven Factor Model of Temperament and Character. Archives of Genearl Psychiatry, 50, 991-999.
  • Brändström, S. et al. (1998). Swedish normative data on personality using Temperament and Character Inventory. Comprehensive Psychiatry, 39(3), 122-128.

Per Sørensen, december 2000

 

Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder (ZAN-BPD)

ZAN-BPD afdækker hyppigheden og sværhedsgraden af de karakteristiske symptomer, der optræder ved borderline personlighedsforstyrrelse, og anvendes - som en ud af meget få eksisterende testinstrumenter - ofte til vurdering af behandlingseffekt. Interviewet er tilpasset spørgsmål fra Diagnostic Interview for DSM-IV Personality Disorders (DIPD-IV) om udred-ning og diagnosticering af borderline personlighedsforstyrrelse, men i mod-sætning til DIPD-IV, der stiller spørgsmål om symptomer inden for de sidste 2 år, relaterer ZAN-BPD kun til symptomer inden for den sidste uge (eller alternativt de sidste 2 uger).

ZAN-BPD består af et semi-struktureret interview med ratings fra 0 (ingen symptomer) til 4 (svære symptomer) for hver af de ni items, der korresponderer med de ni DSM-IV kriterier for borderline personlighedsforstyr-relse. Hver rating reflekterer både hyppigheden og sværhedsgraden af psykopatologi inden for den sidste uge (evt. også to uger). Udover de kriteriebaserede skalaer har interviewet fire sektorscoringer, der reflekterer de fire kerneproblemer ved borderline psykopatologi: affektive, kognitive, impulsive, og interpersonelle symptomer. Der er tre affektive symptomer (med en sektorscore fra 0 til 12): utilpasset vrede/hyppige vrede handlin-ger, kroniske følelser af tomhed, og ustabilt humør. Der er to kognitive symptomer (med en sektorscore fra 0 til 8): stressrelateret paranoia/dis-sociation og svær identitetsforstyrrelse. Der er også to impulsive symptomer (med en sektorscore fra 0 til 8): forsøg på selvskade/selvmord og to andre former for impulsivitet. Endelig er der to symptomer inden for det interpersonelle område af borderline (med en sektorscore fra 0 til 8): intens, ustabile forhold og hektiske bestræbelser på at undgå følelsen af at blive forladt. De fire sektorscoringer giver tilsammen en total score for bor-derline personlighedsforstyrrelse. Denne score går fra 0 til 36.

ZAN-BPD har i studier vist god konvergent og diskriminant validitet. Desuden har den vist god interrater og test-retest reliabilitet, samt sensitivitet over for ændringer i symptomer. ZAN-BPD anbefales som det måske mest effektive udredningsværktøj til vurdering af borderline patologi, da det be-står af få items og tager relativt kort tid (ca. 45 minutter) at administrere.

Der er endnu ikke de store erfaringer med ZAN-BPD i Danmark, men den indgår aktuelt i forskellige forskningsstudier, der vurderer behandlingseffekten af psykoterapi. Interviewet kan rekvireres ved at kontakte Rune Andersen (runan@regionsjaelland.dk), som har fået tilladelse af Mary Zanarini til oversættelse og generel forskningsmæssig eller klinisk anvendelse af den. 

Referencer

  • Zanarini, M.C., Vujanovic, A.A., Parachini, E.A., Boulanger, J.L., Frankenburg, F.R., & Hennen, J. (2003). Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder (ZAN-BPD): a continuous measure of DSM-IV borderline psychopathology. Journal of Personality Disorders, 17(3), 233-242.
  • Zanarini, M.C., Stanley, B., Black, D.W., Markowitz, J.C., Goodman, M., Pilkonis, P. .... Sanislow, C.A. (2010). Methodological considerations treatment trials for persons with borderline personality disorder. Annals of Clinical Psychiatry, 22(2), 75-83. 

Rune Andersen, december 2011

Millon Clinical Multiaxial Inventory

Theodore Millons logoMCMI III (Millon clinical Multiaxial Inventory, 3. udgave) er et spørgeskema med 175 udsagn. Testen rummer mulighed for en beskrivelse af personlighedstræk, svær personlighedspatologi samt kliniske syndromer.

Fotoalbum på flickr