KAPP ( Karolinska Psychodynamic Profile )
KAPP (Karolinska Psychodynamic Profile) er et psykodynamisk rating instrument til vurdering af personlighedsstruktur og personlighedsaspekter, sådan som de forstås inden for den nyere psykoanalytiske tænkning. KAPP er udviklet af Robert Weinryb m.fl. (Weinryb, Rössel, & Åsberg. 1991a; Weinryb, Rossel, & Åsberg. 1991b), og manualen er udgivet af Ulf Søgaard i en dansk version på IPTP's forlag i 1994. På basis af et (evt. video-) båndoptaget strukturelt interview ad modum Otto Kernberg (Kernberg. 1981) kan man vurdere et menneskes psykiske funktionsmåde inden for en række centrale områder. KAPP består af 18 delskalaer:
- Nærhed og gensidighed
- Afhængighed og separation
- Kontrollerende personlighedstræk
- Frustrationstolerance
- Impulskontrol
- Regression i jegets tjeneste
- Håndtering af aggressive følelser
- Alexitymi
- Normopati
- Forestillinger om kroppens udseende og deres betydning for selvfølelsen
- Forestillinger om kroppens funktion og deres betydning for selvfølelsen
- Aktuelle kropsopfattelse (body image).
- Sexuel funktion
- Sexuel tilfredsstillelse
- Oplevelse af fællesskab
- Oplevelse af at andre har brug for en
- Adgang til råd og hjælp
- Personlighedsorganisation
KAPP er et redskab til brug for f.eks. klinisk praksis, vurdering af psykoterapiegnethed, supervision, undervisning, psykoterapi-effektforskning, psykopatologi-forskning og teoriudvikling. Forudsætning for at bruge KAPP er viden om psykoanalytisk teori og klinisk erfaring i psykodynamisk arbejde.
Litteratur:
Kernberg, O.F. (1981). Structural Interviewing. Psychiatric Clinics of North America, 4, 69-195.
Weinryb, R.M., Rössel, R.J., & Åsberg, M. (1991a). The Karolinska Psychodynamic Profile: I. Validity and dimensionality. Acta Psychiatrica Scandinavica, 83, 64-72.
Weinryb, R.M., Rössel, R.J., & Åsberg, M. (1991b). The Karolinska Psychodynamic Profile: II. Interdisciplinary and cross-cultural reliability. Acta Psychiatrica Scandinavica, 83, 73-76.
Birgit Bork Mathiesen, november 1998
