Boganmeldelse

Titel: Personlighed og personlighedsforstyrrelser – en grundbog

Redigeret af Erik Simonsen og Birgit Bork Mathiesen

ISBN: 9788741262260

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Udgave: 1, sideantal: 752      

I bogen Personlighed og personlighedsforstyrrelser har førende nationale, men også internationale eksperter indenfor området personlighedsforstyrrelser slået sig sammen om at bringe læserne den nyeste viden om personlighedsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser rammer ca. 12-15% af befolkningen og har omfattende konsekvenser for personen med lidelsen, men også for de pårørende og samfundet som helhed. Tidligere har der ikke været mange behandlingstilbud med dokumenteret effekt til personlighedsforstyrrelser, men i dag er der tiltagende viden indenfor området og også flere psykoterapeutiske behandlingsformer, der viser positive udfald.

Bogen er skrevet som en grundbog, der beskriver den viden, der er blevet erhvervet indenfor området, siden Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) blev dannet i 1989. De enkelte forfattere er enten forskere indenfor det specifikke område, de har skrevet om og/eller klinikere med omfattende erfaring og kendskab til området. Bogens redaktører er Erik Simonsen, som er professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge i Psykiatrien i Region Sjælland og Birgit Bork Mathiesen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Med denne bog får du således den nyeste viden om personlighedsforstyrrelser af eksperter inden for området.

Bogen er inddelt i tre dele: Den første del omhandler ”Baggrund og definitioner” og beskriver i tre kapitler bl.a. Millons værk og forståelse, en mere biologisk og evolutionær forståelse samt en udviklingspsykologisk forståelse. Del 2 omhandler personlighed og psykisk sygdom, og herunder er der ni kapitler, der på forskellige måder belyser personligheden og personlighedsforstyrrelsernes fremkomst og ætiologi samt hyppigt forekommende komorbiditet (samsygelighed). Del 3 omhandler de forskellige behandlingsformer, der har dokumenteret effekt til behandling af personlighedsforstyrrelser. Sidstnævnte del beskæftiger sig overvejende med behandling af emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline type), da det er denne personlighedsforstyrrelse, der især har haft en forskningsmæssig og behandlingsmæssig interesse. Der er dog også kapitler dedikeret til behandling af ængstelig (evasiv), narcissistisk, dyssocial og tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Slutteligt inddrages bl.a. det samfundsmæssige perspektiv til at belyse omkostningerne vedrørende personlighedsforstyrrelser samt psykosociale indsatser. Igennem hele bogen inddrages casemateriale, hvilket jeg oplevede som et bidrag til at gøre stoffet praksisnært.

Bogen er et omfattende og velskrevet værk, der kan læses i sin helhed eller i kapitlerne hver for sig, såfremt læserens interesse er mere snæver end personlighedsforstyrrelser generelt. Selve litteraturlisten er også meget omfattende og indbefatter både bøger og forskningsartikler, så hvis der er et særligt kapitel, der vækker interesse, kunne man dykke ned i litteraturlisten og hente mere inspiration der. 

Bogen giver læseren en grundig introduktion til diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser, men der er også grund til at læse den, hvis man er erfaren indenfor området. Klinikere har ofte kun indgående erfaring med den terapiform, som de selv arbejder indenfor. Af samme grund fandt jeg det interessant at lære mere om nogle af de andre terapiformer som f.eks. Skemafokuseret terapi, der formår at kombinere kognitive og mere psykodynamiske traditioner og lade mig blive inspireret af dette. En andet del af bogen, der satte nogle tanker i gang, var kapitlerne vedrørende komorbiditet ved personlighedsforstyrrelser. Komorbiditet er snarere reglen end undtagelsen, men selve forståelsen af f.eks. angstens eller dissociationens specifikke ætiologi og udtryk ved personligheds-forstyrrelser, har jeg ikke sat mig meget ind i eller beskæftiget mig med. Ofte får patienterne bidiagnosen angst eller depression, og så arbejder man med personlighedsforstyrrelsen, da den opfattes som grundlæggende. Dog er de komorbide lidelser alligevel vigtige for at forstå det hele menneske, man møder i sin praksis, og disse kapitler fik sat ord på nogle vigtige aspekter af det, ligesom de for mig introducerede nye vinklinger. 

Selvom bogen inddrager forskellige teoretiske vinklinger, er den overvejende forståelsesramme dog især Millons og den psykodynamiske. Dette er især tydeligt i del 2 af bogen (især omkring ætiologisk forståelse af personlighedsforstyrrelser og komorbiditet), men også i behandlingskapitlerne. Det er vigtigt at understrege, at selvom der er overlap i forståelserne mellem f.eks. den kognitive og den psykodynamiske skole, er der også væsentlige forskelle, som kunne have givet en anden og interessant vinkling og diskussion. 

Bogen tilstræber at henvende sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med personlighedsforstyrrelser (både teoretikere, praktikere eller studerende), men er et højt fagligt akademisk værk, der nok særligt vil have sit publikum blandt læger, psykologer eller medicin- eller psykologistuderende samt andre, der har kendskab til psykopatologi og psykiatri. I forhold til tidligere danske bøger om personlighedsforstyrrelser, adskiller denne bog sig dels ved at have et mere psykiatrisk fokus (diagnostik og behandling), et højt akademisk niveau, ikke at hænge sammen med en behandlingsmanual og derved en specifik teoretisk forståelse (f.eks. en dialektisk adfærdsterapeutisk eller mentaliseringsbaseret forståelse) og sidst ved ikke blot at fokusere på emoti-onelt ustabil personligheds-struktur (borderline). Igennem hele bogen beskrives alle personlighedsforstyrrelserne. Det er blot i behandlingsdelen, at der især er fokus på borderline, da det er denne, der har mest forskning bag sig. På trods af dette er der også dedikerede kapitler til behandling af andre typer af personlighedsforstyrrelse. I forhold til udenlandske grundbøger indenfor området, er denne en bog, der overvejende er skrevet af danske klinikere og forskere, så bogen tager afsæt i danske traditioner, dansk forskning og i den kliniske og sociale praksis i det danske system. 

I det afsluttende kapitel for perspektiver for fremtiden introduceres kort nog-le af de emner, som bogen med fordel også kunne have inddraget. Her tænker jeg særligt på personlighedsforstyrrelser i et livsperspektiv. Der er evidens for, at personlighedsforstyrrelser (især borderline og dyssocial) kan stilles i en meget ung alder, og der er også flere specifikke behandlingsprogrammer, der allerede nu er udarbejdet til unge (f.eks. DBT-A og MBT-A). Ydermere, selvom vi ikke ved så meget om, hvordan personlighedsforstyrrelser manifesterer sig over tid, ved vi, at mange med personlighedsforstyrrelser har en dårlig prognose (især ift. deres sociale funktion). Hvad ved vi om personlighedsforstyrrelser i alderdommen (udtryksform og behandling), og er der nogle erfaringer fra gerontopsykiatrien? Et kapitel der beskæftigede sig med ovenstående, kunne have været et interessant og relevant indspark, selvom der endnu ikke er meget viden om dette. 

I en tid, hvor der er meget målstyring, og hvor der er pres på at effektivisere udredning og behandling, f.eks. ved at lave korterevarende behandlingsformer, finder bogen også sit indpas. Dette ved at fremlægge den viden, der er på området; hvorfor man i udredningen af personlighedsforstyrrelser ikke blot kan bero på spørgeskemaer, hvorfor anamnese, observation og diagnostiske interviews er guldstandard og hvilke behandlingsformer, der har dokumenteret effekt, og hvad de indeholder samt hvilke sociale indsatser, der er vigtige bidrag for at øge udbyttet af patienternes sags- og behandlingsforløb. Opsummeret er bogen er et vigtigt bidrag til forståelsen af denne svære gruppe af lidelser og vil forhåbentlig være med til at udbrede viden om samt interesse for denne gruppe af patienter. 

Mie Poulsgaard Jørgensen 

Fotoalbum på flickr